Kan et navneskift få flere kvinder til at søge ind?
På uddannelsesstederne har man en målsætning om, at de studerende skal have en fifty-fifty kønsfordeling. Men på en række uddannelser har man langt fra nået målet. Nu vil man tage nye metoder i brug ved at ændre på uddannelsernes navne, for at gøre dem mere mangfoldige.
Af Marlene Møller Holm
Foto: Søren Kjeldgaard
På diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik er der meget få kvindelige studerende. Sidste år blev der kun optaget 30 kvinder på uddannelsen på tværs af de fem byer, der udbyder uddannelsen. Det ærgrer man sig over hos Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet, fordi de få kvinder der søger ind på uddannelsen, klarer sig rigtig godt.
”Vi ser en lille skare af meget motiverede kvindelige studerende på uddannelsen. De er meget dedikerede og kommer med et gåpåmod og en gejst, så de nærmest er ustoppelige,” fortæller Martin Heide Jørgensen, som er viceinstitutleder for uddannelse på stedet.
Martin Heidi Jørgensen er overbevist om, at der må være flere af den slags kvinder derude, men han erkender, at de på maskinteknikuddannelsen endnu ikke har knækket koden til, hvordan man får flere kvinder til at søge ind.
AI skal hjælpe med at forbedre uddannelsernes image
På instituttet arbejder man med, hvordan man kan gøre uddannelsen mere attraktiv. Ikke kun for de kvindelige studerende, men på et mere generelt niveau. Derfor har man rekrutteret kunstig intelligens til at hjælpe med at undersøge, hvilket image uddannelserne har.
Civilingeniøruddannelsen i mekanik er en af de uddannelser, Institut for Mekanik og Produktion overvejer at ændre navnet på. Derfor fik de kunstig intelligens til at lave et billede af en studerende på en mekanikuddannelse, og en der studerer mekanisk teknologi, som er et af de navne, man overvejer. Den lille ændring i navnet på uddannelsen havde en stor effekt på, hvilket billede den kunstige intelligens genererede.
”Det første billede viste 50 år gammel industri. Men på det andet billede blev alting pludselig lysere, der var vinduer og computerskærme fremfor tandhjul. Der var i øvrigt også kvinder på det billede,” fortæller Martin Heidi Jørgensen.
Det blev en øjenåbner på Instituttet for Mekanik og Produktion, at ordvalget kunne gøre sådan en forskel, for hvordan uddannelsen blev opfattet. Derfor planlægger de nu at ændre navne på nogle af uddannelserne.
Bygningsdesign som eksempel
Navnet på uddannelsen kan gøre en forskel. Det er uddannelsen i bygningsdesign et godt eksempel på. På Aarhus Universitet kan man både læse til bygningsingeniør og bygningsdesigner. De to uddannelser minder meget om hinanden, og mange af fagene er identiske. Alligevel er der væsentligt flere kvindelige studerende, der læser bygningsdesign end bygningsingeniør.
Man kan undre sig over, hvorfor mange flere kvinder læser bygningsdesign, men ifølge Karsten Völcker, som er Viceinstitutleder på Insitut for Bygning og Bygningsdesign, er det dog ikke for at tiltrække de kvindelige studerende, at man har de to uddannelser. Men det er en populær misforståelse.
Bygningsdesign blev derimod oprettet for 20 år siden, fordi der var efterspørgsel på bygningsingeniører, der kunne kommunikere med arkitekterne. Derfor fokuserer omkring 15 procent af uddannelsens fag på arkitektur.
”Vi ved jo ikke, hvorfor bygningsdesignuddannelsen tiltaler kvinderne mere end den almindelige bygningsingeniøruddannelse. Mit bedste bud er, at det det tiltaler dem at kunne være med i designprocessen, og at den er mere som arkitektuddannelsen,” siger Carsten Völcker.
Selvom at det ikke var meningen med uddannelsen, er der altså markant flere kvinder på uddannelsen som går under navnet ‘bygningsdesign’ frem for ingeniør.
Det er endnu uvist, hvornår Institut for Mekanik og Produktion begynder at ændre navnene på deres uddannelser, men det ligger helt sikkert i kortene, mener Martin Heide Jørgensen.
“Vi skal ikke bare sætte design ind i ordet – det var noget man gjorde dengang med stor succes, men vi vil ikke bare gøre som de andre. Men et navneskift er helt sikkert på vej”.
Sådan gjorde vi
Det bagvedliggende data for artiklen stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som holder øje med, hvor mange der optages på de enkelte uddannelser, og også hvilket køn de har.
Databehandlingen bestod i at bruge filterfunktionen i excel for at finde de uddannelser med meget få kvinder. Filterfunktionen benyttedes også til at få samling på, hvor mange steder i landet man kan læse de forskellige uddannelser, for at få tallene for hele 2023 årgangen.