Er danskerne klar og parat til krig?
Af Jacob Zaulich, Kathrine Møller Nielsen, Ida Sigh Larsen
Siden krigen i Ukraine for alvor blussede op i starten af 2022, er danskernes primære bekymring blevet truslen fra øst: Rusland. Det danske militærs budget lever endnu ikke op til NATOs krav, hvor forsvarsbudgettet skal fylde mindst to procent af landets samlede BNP. Men tager borgerne sagen i egen hånd? Og hvor utrygge er den almene dansker for risikoen for krig? Det vil dette temasite behandle.
Danskernes primære bekymring er blevet truslen fra øst. Tidligere har global opvarmning fyldt meget, hvor man i 2019 så, at hele 70 procent af de adspurgte, var bekymrede for den globale opvarmning. I dag har Rusland overtaget den plads.
Som led i frygten for mulig krig, er det relevant at se på, om danskerne prepper i højere grad, for at være beredt på det værst tænkelige scenarie. I medierne er der fokus på, at danskerne prepper som aldrig før. Det er derfor relevant at se på, om krigen i Ukraine 2022 havde en påvirkning på dansk prepping. Her er der taget udgangspunkt i fødevarer, der typisk er forbundet med begrebet ‘prepping’, da der er tale om langtidsholdbare produkter. Tal fra 2022 viser ikke denne tendens det første år af krigen. Der findes endnu ikke mere aktuelle tal på området.
Som et resultat af krigens udbrud i 2022 så man en markant interesse for hjemmeværnet i Danmark, hvor man oplevede et boost på 567 ansøgere i 2022 sammenlignet med 2021. Ifølge Hjemmeværnet er den større interesse for hjemmeværnet en direkte effekt af krigen i Ukraine.
I Danmark ser vi også en større interesse for at blive frivillige i værnepligten i 2023. Her er hele 100 procent af de værnepligtige frivillige, hvor kun 76 procent var frivillige i 2006.
Flere af de værnepligtige i Danmark er frivillige
Andelen af de værnepligtige, der er frivillige er steget og steget. De sidste to år har 100% af de værnepligtige været frivillige.
Danskernes holdning til, om man skal bruge væsentligt flere penge på militæroprustning er blandet. Flest mener, at den danske stat skal bruge væsentligt flere penge. Denne statistik viser en splittelse i befolkningen.
Danmark og de andre NATO-lande skal leve op til et budgetkrav, hvor forsvarsbudgettes skal fylde mindst to procent af landets BNP. Danmark lever endnu ikke op til kravet, men som man kan aflede af tallene her, er vi på vej.
Lande, der grænser op til Rusland, lever op til NATO-kravet på de to procent, hvorimod mange af de øvrige lande stadig ikke lever op til det. Zoom ind på kortet, tryk på et land og se om det lever op til NATOs krav.