Med den nuværende samtykkelov bliver flere voldtægtssager anmeldt, men samtidigt kommer et stort antal af disse sager aldrig for retten. Ifølge ekspert ændrer lovgivningen ikke på, at sagerne er svære at bevise.
Af Emily Holland-Fischer og Kathrine Møller Nielsen Der er sket en stigning af voldtægtsanmeldelser efter den nye samtykkelov blev indført i 2021, men selvom der kommer flere anmeldelser, betyder det ikke, at sagerne ender i retten. Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvor påtaleopgivelser, altså de sager, der ikke bliver stillet for en dommer, ligger på 79 procent i 2022. Til sammenligning udgjorde det i 2012 65 procent af alle afgørelserne.
Graf, der viser den procentvise stigning af påtaleopgivelser fra 2002-2022. Visualiseret af Emily Holland-Fischer med tal fra Danmarks Statistik: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1512.
Voldtægtssager er ikke nemme
Når en voldtægt bliver anmeldt, ender sagen i politiets hænder. De efterforsker og samler beviser, før sagen bliver sendt videre til anklagere som Annemarie Dybdal Christensen, der beslutter, om der er beviser nok til at tage sagen for retten.
Som specialanklager ved Statsadvokaten i København fortæller hun, at årsagen til en påtaleopgivelse generelt er, at bevisbyrden er for svær at løfte.
”Der er ofte ikke vidner til voldtægtssager. Vi kan som anklagemyndighed ikke rejse sagen, hvis der ikke umiddelbart er noget, der støtter anmelderens forklaring frem for den sigtedes,” siger hun.
Samtykkeloven ændrer ikke på bevisbyrden
Med den nye samtykkelov, der trådte i kraft tilbage i 2021, giver det mening, at flere voldtægtssager anmeldes ifølge en artikel fra DR. Annemarie Dybdal Christensen ser også den nye lovgivning som en mulig forklaring.
”Begrebet voldtægt er blevet bredere. Det handler nu om, hvorvidt der er samtykke eller ej. Derfor vil flere sager være omfattet af straffeloven end før, ” siger hun, men fortæller også, at det ikke gør sagerne nemmere at bevise.
”Bevisbyrden er stadig svær at løfte,” siger hun.
Forsvarer og bistandsadvokat Charlotte Møller Larsen er enig i, at det fortsat er bevisbyrden, der gør, at mange voldtægtssager ikke ender i retten. Hun mener dog ikke, at det høje antal sager er unormalt.
“Der er sager, hvor vi bare må konstatere, at det ikke er voldtægt og så er der andre, hvor det er svært at bevise, om der er givet samtykke eller ej,” siger hun.
Me-Too har skubbet grænserne
Som bistandsadvokat har Charlotte Møller Larsen rådgivet personer, der har anmeldt en voldtægt, men hun har også været forsvarer for anklagede i voldtægtssager.
Hun forklarer, at stigningen af påtaleopgivelser også kan skyldes den samfundsmæssige ændring, der er sket i forlængelse af Me-too, hvor grænserne for, hvad det vil sige at føle sig krænket, har rykket sig med debatten.
“Vi sidder i dag med især unge mennesker, som måske siger, at de føler sig krænket. Men hvor man fra et juridisk perspektiv kan sætte spørgsmålstegn ved, om det egentlig er en voldtægt, de har været udsat for.”
Hun mener ikke, at stigningen af opgivelser skyldes flere falske anmeldelser.
“Hvis sagen bliver opgivet på grund af manglende beviser, er det jo ikke, fordi deres anmeldelse er falsk, for de føler sig jo stadig krænket.”