De seneste år har flere og flere tyet til hjælp for at få råd til at betale de mange og høje udgifter, der er en uundgåelig del af julen. 2023 ser ud til at blive et rekordår for danskere, der søger julehjælp. Ifølge Dansk Folkehjælp var det helt forventeligt, at der ville komme flere ansøgninger i år. Høje priser på dagligvare er en af forklaringerne, men der er også en anden og mere kreperlig forklaring.
Billede: Unsplashed
Af Magnus Bjørn Ambye
Julen varer længe, koster mange penge
Julen er hjerternes fest, børnenes fest og gavernes fest. Julen er for alle, hvis man altså har råd. Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at julen er en dyr tid. Men for lavtlønnede og folk på overførselsindkomst er julen så bekostelig, at der uden julehjælp ikke er udsigt til flæskesteg på bordet og gaver under træet.
Hos Dansk Folkehjælp har man i år haft det højeste antal ansøger til julehjælp nogensinde. Inden fristen for at ansøge udløb d. 19. november fik de 21543 ansøgninger. Det er en stigning på 15% siden 2022 og en stigning på 53% siden 2017.
Hos Dansk Folkehjælp oplever man, at det primært er prisstigningerne på dagligvarer, der er skyld i det høje antal ansøgere. I år er kravene for at modtage julehjælp blevet ændret. Nu er det ikke kun enlige forsørgere, der kan søge julehjælp. Det kan også være med til at forklare, hvorfor antallet er steget hos Dansk Folkehjælp.
Kasper Wielandt, der er kommunikationskonsulent hos den frivillige organisation, fortæller, at 80% af dem, der søger hjælp, har et rådighedsbeløb på under 3000 kr., og 30% af dem kun har et rådighedsbeløb på 1000-2000kr.
Bekymringernes fest
”Der er ingen af de voksne, der glæder sig til jul”.
Kasper Wielandt fortæller, at de, der søger julehjælp, ikke kan få enderne til at hænge sammen. Det er ikke kun i juletiden men hele året, hvor de er nødsaget til at vende hver en 5-øre for at få råd til at betale regninger, fritidsaktiviteter og oplevelser. For selvom inflationen er stagneret, så er forbrugerprisindekset stadig stigende. Det betyder, at danskernes købekraft er blevet mindre.
”Hvis vi ikke søger julehjælp, så er der ikke noget, der hedder jul," lyder det fra Christina Christensen, der er en af de mange, som har søgt julehjælp hos Dansk Folkehjælp.
Hun er på kontanthjælp og har fire børn, der skal forsørges. Derfor er julehjælpen altafgørende for at kunne give hendes børn den jul, hun selv er vokset op med.
”Der er ingen, der har lyst til at sidde og spise kedelig spaghetti kødsovs juleaften, når man ved, at alle andre hygger sig med flæskesteg og and”
Christina Christensen fortæller, at julen er en tid fyldt med udgifter. Hendes fire børn er alle i skolealderen, og det er vigtigt for hende, at børnene ikke skal føle sig anderledes. Derfor skal der være råd til at deltage i julearrangementer på skolen og til gaver, så hendes børn også har noget at fortælle om.
Svindler som gæst
Peter Kenne, der er administrator i flere hjælpegrupper på Facebook og en julehjælpgruppe, fortæller, at der er så meget snyd i de forskellige julehjælp grupper, at man ikke drømmer om det. Han mener, at det er blevet for nemt at søge julehjælp. Det er nemlig muligt at søge anonymt i mange af Facebookgrupperne. Han ser dagligt de samme opslag fra forskellige ansøgere florere i utallige grupper, hvor de på baggrund af hjerteskærende historier om deres situation søger hjælp fra andre medborgere.
”Vi smider folk ud af grupperne på dagligbasis, fordi de åbenlyst forsøger at snyde sig til hjælp”
Ifølge Peter Kenne er der nærmest gået inflation i at søge hjælp, og det går udover dem, der rent faktisk har brug for hjælp. Han mener også, at det kan være med til at forklare, hvorfor de store hjælpeorganisationer, som Dansk Folkehjælp, får så mange ansøgere. Der bliver nemlig ikke krydstjekket mellem organisationernes ansøgere. Derfor ender nogle med at få hjælp fra flere organisationer.
Sidste år modtog Dansk Folkehjælp 18.788 ansøgninger om julehjælp, men det var kun 12.829, der blev godkendt til at modtage hjælpen. Knap 6000 af ansøgerne kunne altså ikke godkendes, fordi de ikke var på overførselsindkomst.
Vi har været i kontakt med flere, der med hjælpende hånd har rakt ud til folk i Facebookgrupper, der har søgt om julehjælp. En af dem er Tom Nørgaard, der flere gange har doneret pengebeløb og taget med folk ud i dagligvarebutikker for at købe ind til jul.
Sidste år donerede han 5000 kr. til en familie fra Fyn, der havde bedt om hjælp. Efter han havde sendt pengene, blev han blokeret og hørte aldrig fra ”familien” igen. Han sidder tilbage med en ærgerlig følelse, og vil i fremtiden være mere varsom, når folk beder om hjælp.
”Jeg vil egentlig gerne hjælpe igen, men det er bare møgsvært at være sikker på, at vedkommende virkelig har brug for hjælp,” lyder det fra Tom Nørgaard.
