På syv år er antallet af ansøgere til politiuddannelsen halveret. Det kan få alvorlige konsekvenser for fremtidens politistyrke.
Af: Emil Vincent Sarrouw Jensen og Markus Ingemann Jepsen.
Politiuddannelsen er under pres. Færre unge søger optagelse på politiskolen. Det ses tydeligt i ansøgningstallet, som er tæt på halveret siden 2015. Hårde arbejdsbetingelser, to millioner timers overarbejde og en uddannelse, der er svær at bruge til noget efter politi-karrieren, har gjort det svært for politiskolen at rekruttere nye politielever.
Formand for Politiforbundet Heino Kegel ser på udviklingen med stor alvor og forventer, at det faldende ansøgertal vil udgøre et markant problem for politiet i fremtiden.
“Det er en svært bekymrende udvikling. I politiet har vi altid haft gode muligheder for at rekruttere og har næsten haft for mange at vælge mellem, men vi er nået til et punkt, hvor vi nu oplever rekrutteringsvanskeligheder i hele landet”, fortæller Heino Kegel.
Selvom de videregående uddannelser generelt har oplevet et fald på 15 procent, er nedgangen i ansøgere til politiskolen langt større. I 2015 søgte 2.945 ind på Politiskolen. I 2022 var tallet næsten halveret til 1.552 ansøgere, hvilket svarer til et fald på 47 procent.
“I sidste ende er det borgeren, der betaler prisen”
For få år siden var der langt flere ansøgere til politiskolen, end der var pladser, og politiet kunne vælge mellem de bedste kandidater, som bestod prøven. I dag må de acceptere, at ikke alle holdene bliver fyldt helt op, fordi der mangler kvalificerede ansøgere.
“I hele 2022 og indtil videre i 2023 har vi ikke haft nok ansøgere til at fylde alle de nye hold ud på politiskolen,” fortæller Heino Kegel.
Han peger på, at det faldende ansøgertal blandt andet kan skyldes et dårligere arbejdsmiljø.
“Der er hårde betingelser og et presset arbejdsmiljø, hvor man ikke kan få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Der bliver drevet rovdrift på betjentene, og der er to millioner overarbejdstimer til gode.”
To millioner overarbejdstimer svarer til, at 1.300 betjente kunne holde fri i et helt år.
“I sidste ende er det borgeren, der betaler prisen, hvis vi ikke kan leve op til de forventninger, som der er til det danske politi. Hvis der ikke er nok betjente, så kommer vi ikke, når folk ringer,” fortæller Heino Kegel.
Adam Diderichsen Politiforsker ved SDU er enig med Heino Kegel i, at udviklingen er problematisk.
“Vi kan komme til at mangle politifolk i fremtiden. Vi vil gerne have dygtige politifolk, men når færre søger ind på uddannelsen, er kvaliteten af politifolk truet.”
Det kan få konsekvenser for både kvaliteten og kvantiteten af fremtidige politifolk.
En ny undersøgelse fra 11. september 2023 viser, at tæt på 9 ud af 10 politifolk oplever, at de har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende, fordi de har for travlt.
Mere end hver tredje har aktivt overvejet at søge orlov eller helt at søge væk fra politiet inden for de seneste 12 måneder.
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Politiforbundet og 1.423 medlemmer har besvaret undersøgelsen.
Mere og bedre uddannelse
I 2015 blev politiuddannelsen ændret fra en 3-årig bachelor til en 2-årig basisuddannelse. Det skulle hurtigt give flere betjente på gaden.
Det kan have givet nye problemer ifølge Heino Kegel, fordi basisuddannelsen som betjentene får i dag, ikke kan bruges til at læse videre.
“Man får en uddannelse, der reelt ikke er noget værd, hvis man vil søge videre på arbejdsmarkedet. Hvis politiuddannelsen var akkrediteret som en professionsbachelor, kunne man undgå det problem,” fortæller Heino Hegel.
Det kan føre til flere ansøgere, hvis politiuddannelsen igen bliver til en bachelor, mener politiforsker ved SDU Adam Diderichsen.
“Det kan skabe flere karriereveje, så man vil kunne bruge en politiuddannelse til mere, og det tror jeg, vil være en god ting.”
Ved det seneste politiforlig i Folketinget fra 2020 blev det vedtaget, at vi skal have 11.700 politibetjente ved udgangen af 2023. Ifølge Heino Kegel er det tal urealistisk. Han peger på, at der simpelthen ikke er nok betjente.