Siden 2009 har der været en drastisk stigning i antallet af parodontitis-relaterede ydelser hos de danske tandlæger. Forsker Bente Nyvad peger på, at det skyldes, at de ældre danskere har flere af deres egne tænder, end de havde tidligere.
Ældre borgere i Danmark er begyndt at få markant flere behandlinger for tandsygdommen parodontitis, en sygdom, som tidligere var kendt under navnet paradentose. Faktisk er antallet af behandlinger for tandsygdommen, der er den hyppigste grund til, at danskerne taber tænderne, steget med næsten 300 procent i visse aldersgrupper.
Udviklingen i antal paradontitis-relaterede ydelser, perioden 2009-2022. Kilde: Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.
Udviklingen findes der en helt naturlig forklaring på, hvis man spørger Bente Nyvad, der er Dr. Odont og professor emerita ved Aarhus Universitets Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Grunden til, at de gamle har brug for behandlingerne er, at de generelt har været bedre til at passe på deres tænder tidligere i livet, end tilfældet har været før.
“Man passer bedre på sine tænder, end man gjorde engang. For eksempel børster man tænder i højere grad, end man gjorde før. Dét betyder, at folk i dag får færre huller, og derfor beholder flere af deres egne tænder, som sygdommene så kan opstå og udvikle sig i,” siger Bente Nyvad.
Tandkødsbetændelse, der har spredt sig til tandroden og ikke behandles i tide, kan udvikle sig til parodontitis. Ved alvorlig parodontitis trækker tandkødet sig tilbage og gør tandens rod synlig. Desto tidligere i livet parodontitis udvikler sig, desto mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen.
Parodontitis giver få gener, før det er alvorligt, og vil derfor ofte kræve et røntgenbillede hos tandlægen, før det bliver opdaget.
Bente Nyvad peger desuden på, at indførelsen af fluortandpasta i begyndelsen af halvfjerdserne kan være grunden til, at flere ældre beholder deres tænder. Antallet af huller har nemlig været faldende siden dengang, og netop derfor beholder flere ældre i dag sine egne tænder.
“Folk er generelt blevet bedre til at passe på deres tænder, hvilket selvfølgelig er positivt. Det betyder, at de har bedre forudsætninger for at beholde flere af dem og i længere tid. Det betyder dog også, at der derfor er en større risiko for, at man udvikler sygdomme som parodontitis, der starter i tænderne og udvikler sig til tandkødet efterfølgende. Der er så at sige flere tænder pr. mund, hvor sygdommen kan opstå,” forklarer Bente Nyvad.
Det er ikke kun tandbørstningen, danskerne er blevet bedre til. Siden 2009 er de ældre også blevet langt bedre til at besøge tandlægen, når der har været behov for det. Det giver, ifølge Bente Nyvad, også en naturlig stigning i antallet af behandlinger for parodontitis.
Samlede antal ydelser ved danske tandlæger, perioden 2009-2022. Kilde: Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.
Det er ikke kun de ældre borgere, som har haft en udvikling i antallet af parodontitis-relaterede ydelser. Blandt unge i aldersgruppen 18-27, har der været en stigning på 100 procent i samme periode.
Det kan i værste tilfælde betyde, at unge i fremtiden mister deres tænder tidligere, end førhen. For at forebygge dette anbefaler Tandlægeforeningen, at man har en omhyggelig mundhygiejne, har regelmæssige tandlægebesøg og at man begrænser rygning. Foreningen gør desuden opmærksom på, at der er en øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis man lider af stress eller har nedsat immunforsvar.