Danmark ligger på en sidsteplads i Europa, når det kommer til at nedbringe kødforbrug. Her er det især de danske mænd, der sikrer os en bundplacering med deres spisevaner.
Af Julie Stendahl og Emma Hougaard
Når det kommer til at spise klimavenligt i Danmark, er der stor forskel på kønnene. En beregning af den seneste fødevarerapport fra DTU viser, at mænd under 50 spiser 80% mere kød end kvinder i samme aldersgruppe.
Det er vigtigt, fordi Danmark er det dårligste land i Europe til at nedbringe sit forbrug af kød, ifølge en undersøgelse fra KU i 2021. Og her er der rigtig meget CO2 at hente hos mændene.
For med den nuværende mængde kød udleder én mand 1,2 kilo CO2 mere om dagen end en kvinde. Det svarer til, at en mand udleder en saltvandskrokodilles vægt i CO2 mere end en kvinde om året.
Der er dog flere grunde til, at mænd spiser mere kød end kvinder. Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, peger på, at normer for køn spiller en rolle i den sammenhæng:
“Kød betragtes som maskulint, hvor frugt og grønt forbindes med noget feminint. Derfor fylder mændene sig ikke med frugt og grønt på samme måde.”
Kvinder er ikke gode. Mænd er bare værre
Vi elsker kød i Danmark og er storforbrugere af det. Sisse Fagt kalder os for en “storspisende kødnation”, og det gælder ikke kun mænd.
Kvinders ugentlige indtag af kød er over dobbelt så stort som Fødevarestyrelsens anbefalinger, og de går derfor ikke fri i regnestykket. Men det er mændene, der klart overskrider grænsen med et dagligt kødforbrug fire gange højere end anbefalingerne.
“Fordi mænd har et større energibehov, spiser de flere proteinrige ting som kød. Men mænd har en tendens til at tro, at de får proteinmangel, hvis det ikke lige er kød, de spiser. Den myte må de godt pakke sammen,” siger Sisse Fagt.
Selvom kvinderne også spiser for meget kød, har mændene altså et særligt ansvar i den grønne omstilling.
“Kødfri mad” sælger ikke – men det kan den grønne komme til
Flere mænd end kvinder går tabt i samtalen om de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen. Sisse Fagt siger, at hvis man vil få flere mænd med på den bæredygtige bølge, skal det i stedet ske gennem politiske tiltag:
“Vi skal normalisere den grønne mad, for eksempel i landets kantiner. Og så behøver man ikke at italesætte, at ‘by the way, der er ikke noget kød i de her retter’.”
Hun fortæller om en vegetarlasagne fra Tasteful Foods, der fik fordoblet sit salg med 200%, da den blev kaldt spinatricotta-lasagne fremfor vegetarlasagne. På den måde er branding vigtig i kampen om den grønne omstilling.
Jonatan Leer, der forsker i mænd og spisevaner på AAU, er enig i, at den grønne mad skal forny sit brand for at fange flere mænd:
“Det grønne forbrug er på en eller anden måde blevet feminint. Det kan mange mænd have det svært med, fordi de er bange for at blive mindre maskuline, hvis de spiser noget, der er forbundet med kvindelighed.”
For at gøre op med det, anbefaler Leer, at man gør den grønne mad mere tilgængelig og bakker op om grønne initiativer. Klimarådet peger på, at det blandt andet sker ved at normalisere det i samfundsbilledet, såsom gennem kantineordninger, som Sisse Fagt også er inde på.
| Faktaboks Tal på mænd og kvinders kødindtag stammer fra den seneste rapport om danskernes kostvaner fra DTU Fødevareinstituttet i 2013. En ny rapport udkommer i 2024. Sisse Fagt mener, at man godt kan regne med, at tallene for kødindtag ikke er raslet ned siden sidst. Mænd og kvinder spiser forskellige typer kød, og derfor kan tallet kun bruges som et estimat. Da mænd spiser mere oksekød og kvinder mere fjerkræ, kan tallet i virkeligheden være højere. Gennemsnittet for CO2-udledning for kød er taget fra tal fra tænketanken Concito (okse-, svine- og lammekød). Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Concito |