Dansk lovgivning giver danskere på sociale ydelser ret til tandbehandling, der delvist betales af deres kommune. Men tal indikerer, at der er stor forskel på, hvor i landet man bor. Forklaringen er ikke lige til, men ekspert, politiker og kommuner har forskellige bud.
Af Tobias Christensen og Mathias Dueholm
Foto: freeimages.com
De fleste danskere har før eller siden i deres liv oplevet problemer med tandsættet, og ved derfor hvor begrænsende det kan være, mens det står på. Der er dog mennesker, der har så store problemer med den orale sundhed, at det har konsekvenser for deres sociale liv samt deres fysiske sundhed.
Den danske sundhedslov giver dog ret til, at danskere på særlige sociale ydelser, der svarer til kontantshjælpsniveau, kan gå til tandlægen og få størstedelen af regningen betalt af deres kommune. Det kræver en egenbetaling på 600 kroner om året, men derudover er det altså kommunen, der afholder udgifterne til tandlægeregningen, som de fleste ved kan virke uoverstigelig.
Selvom loven – nærmere betegnet §82a i Loven om Aktiv Socialpolitik (LAS) – altså gerne skal gøre det mere tilgængeligt for socialt udsatte danskere at få behandlet dårlige tænder, er der store barrierer, der gør, at mange i målgruppen slet ikke gør brug af paragraffen.
Det fortæller Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
Esben Boeskov Øzhayat understreger, at der ikke er konkret forskning, der dokumenterer problemet med “§82a-borgerne”, men han kender til det, og han tilskriver det flere forhold. For det første, er der et stort vidensproblem blandt de mennesker, der ellers er berettiget til tilskuddet. Mange ved simpelthen ikke, at det er en mulighed. Derudover peger Esben Boeskov Øzhayat på den egenbetaling, der knytter sig til reglen. Ud over de 600 kroner årligt, man selv skal afholde, skal personer over 24 år nemlig også selv betale 35 procent af regningen, inden kommunen træder til med de resterende 65 procent.
“600 kroner er faktisk rigtig mange penge, hvis man i forvejen ikke har særligt meget,” siger Esben Boeskov Øzhayat, inden han også retter kritik mod den bureaukratiske proces, som borgerne skal igennem, inden de kan få dækket noget af tandlægeregningen:
“Der er et kæmpestort bureaukrati, man skal igennem, når man skal søge kommunalt tilskud, hvor man skal dokumentere fra Herodes til Pilatus.”
Stor forskel på danske kommuners tilskud
Dykker man ned i tallene for udbetalte tilskud til tandbehandling blandt de danske kommuner, ser det ud til, at der er stor forskel på, hvordan loven for tandpleje til udsatte borgere forvaltes.
Konkret har nærværende medie forespurgt samtlige 98 kommuner i Danmark om deres tal for udbetalt tilskud til tandbehandlinger efter §82a i LAS i 2022. Disse data giver et indblik i, hvor meget de kommuner, der er vendt tilbage med relevante tal, har udbetalt i gennemsnit pr. borger på sociale ydelser.
Mens Billund Kommune udbetalte over 470 kroner i tilskud i 2022, slap Skanderborg Kommune af sted med at udbetale godt 230 kroner. En væsentlig forskel, man umiddelbart har svært ved at forklare hos de to kommuner.
Fra Skanderborg Kommune lyder det, at man i de tilfælde, hvor det ansøgte tilskud er større end 10.000 kroner, har en tandlægefaglig konsulent ansat til at godkende behandlingen. Endvidere er det konsulentens opgave, at se, om behandlingen kan gøres billigere, og det er altså en del af forklaringen på, hvorfor Skanderborg bruger relativt få penge på disse tilskud, ifølge kommunen selv. Fra Center for Job, Social og Udbetaling understreges det i øvrigt, at kommunen gør, hvad de kan, for at vejlede borgerne så godt som muligt, også når det kommer til tilskud til tandbehandlinger.
Hos Billund Kommune har piben nogenlunde samme lyd. Mette Ryberg, faglig koordinator for Arbejdsmarked- og Ydelseskontoret i Billund Kommune, fortæller, at de ligeledes er opmærksomme på at oplyse deres socialt udsatte borgere om reglerne for tilskud til tandbehandling. Faktisk tilskriver hun Billunds topplacering, at de hos kommunen er særligt dygtige til at fortælle deres borgere om muligheder for at få et kommunalt tilskud. Hun bemærker dog også, at tallene kan være udtryk for, at der er mange svære tilfælde af dårlig tandsundhed i Billund Kommune.
“Det, jeg oplever ved vores gruppe af socialt udsatte borgere, er, at ikke ret mange af dem er jobparate, det vil sige, at de altså ikke er i stand til at gå ud og finde et arbejde. Mange af dem er misbrugere og meget psykisk syge, og har ikke været hos tandlægen, siden de gik ud af folkeskolen,” siger Mette Ryberg.
En anden forklaring på den bemærkelsesværdige forskel i summen af tilskud kommunerne imellem, kommer fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der tror, at årsagen kan ligge i de socialt udsatte borgeres situation.
“Man kan jo se, at befolkningssammensætningen er meget forskellig, og der tror jeg, at nogle kommuner har langt sværere tilfælde blandt de socialt udsatte, end andre kommuner har,” forklarer Kirsten Normann Andersen.
Stor gevinst at hente for den enkelte og for samfundet
At sørge for en god tandsundhed, vil for mange nok være forbundet med et personligt ansvar. Men faktisk er der store gevinster at hente for en kommune og et samfund, hvis den generelle tandsundhed bliver forbedret.
Esben Boeskov Øzhayat fremhæver, at det at hjælpe udsatte borgere med at få en bedre tandsundhed, vil resultere i, at deres generelle sundhed forbedres. Eksempelvis refererer han til studier, der viser, at oral sundhed hænger sammen med en lang række sygdomme som sukkersyge, alzheimers, hjerte-kar-sygdomme samt dødelighed blandt ældre.
“Det vil betyde meget for den enkelte på et personligt niveau, men kommunen vil også kunne få nogle af de investerede penge retur, når borgeren bliver sundere,” siger Esben Boeskov Øzhayat.
En pointe, der vækker genklang på Christiansborg hos SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der allerhelst så, at man helt fjernede brugerbetalingen på tandpleje. For alle borgere.
“Det er en bekostelig investering at fjerne brugerbetalingen. Sundhedsministeriets tal siger knap 10 milliarder. Derfor skal det også gøres i etaper. Men det er helt klart SF’s mål, at vi fjerner brugerbetalingen helt, for på den lange bane tror vi på, at det sparer samfundet penge,” siger Kirsten Normann Andersen.
Hun er i øvrigt enig med Esben Boeskov Øzhayat i, at bureaukratiet, der møder de udsatte borgere, udgør en barriere for mange.
“Jeg er helt enig. Hvis man er en udsat borger, skal man selvfølgelig ikke udsættes for svære bureaukratiske skemaer,” lyder det fra Kirsten Normann Andersen.
Mediet her har forsøgt at få udtalelser fra samtlige sundhedsordførere i Folketinget, men kun Kirsten Normann Andersen fra SF er vendt tilbage på vores henvendelse.
Vil du vide mere om tandsundheden og de kommunale indsatser blandt de mest udsatte borgere i Danmark, så bliv klogere her.