JM4-F23-Data-ugeprojekt-Det Blå Danmark-Louise-Anton-Frederikke 

På trods af trecifret millionoverskud betalte Molslinjen kun 2 promille i skat i 2021

Molslinjen betalte omkring 0,2 procent i skat i 2021. Den lave skattesats er et resultat af den særlige tonnageskatteordning, som blev til for at holde danske rederier i Danmark. Loven gælder dog også for indenrigs færgeruter som for eksempel Molslinjen. ’Jeg forstår ikke, hvorfor de er omfattet’, siger skatteordfører

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af Anton Dahl Andersen

Molslinjen havde et godt år 2021. Årets resultat lød på godt og vel 130 millioner efter skat. Samme år betalte rederiet kun omkring 325.000 kroner i skat. Det svarer til en skattesats på cirka 0,2 procent.

Det kan lade sig gøre på grund af den særlige tonnageskatteordning. Ordningen er en anden måde at udregne rederiers skat på. Normalt betaler virksomheder selskabsskat af deres overskud, men rederier kan vælge at indgå i tonnageskatteordningen og betale skat af vægten på deres flåde i stedet. Det er også denne ordning, der gør sig gældende for Mærsk og andre danske rederier. Der har ofte været politisk debat om ordningen, siden den blev indført tilbage i år 2001.

Nynne Holst er skatterådgiver for EY Danmark og har skrevet masterafhandling om netop tonnageskatteloven. Hun siger, at tonnageskatteloven blev lavet for at holde rederierne i Danmark:

“Tonnageskatteordningen er en støtteordning, der blev skabt for at sørge for, at rederierne kunne opretholde deres konkurrenceevne”, siger hun.

Skatteprovenuet fra ordningen har de sidste 10 år ligget på omkring 145 millioner kroner.

De fleste andre vestlige lande har i dag en tonnageskatteordning. De fleste kom til omkring 1990’erne. Der har flere gange været debat i EU om at lave en fælles sats, men det er ikke lykkedes.

“Tonnageskatten er en uvane og en dårlig konstruktion for Danmark”, siger Sigurd Agersnap, der er skatteordfører for SF. 

Der er i øjeblikket ikke flertal for at afskaffe tonnageskatteordningen, som SF ellers ønsker.

Hans Kristian Skibby, der er skatteordfører for Danmarksdemokraterne mener ikke, at ordningen er dårlig for Danmark:

“Grundvilkåret er jo, at hvis man hæver tonnageskatten, så flytter rederierne til andre lande,” siger han.

’Nærmest alt, der sejler, kan gå ind under tonnageskatteordningen’ 

Skatteprovenuet fra ordningen har de sidste 10 år ligget på omkring 145 millioner kroner. Den danske tonnageskattelov fra år 2001 er blevet revideret flere gange, senest i år 2015.

“Nærmest alt, der sejler, kan gå ind under tonnageskatteordningen,” siger Nynne Holst.

Hun påpeger, at det er svært at sammenligne den almindelige selskabsskat med tonnageskatten. Hun kalder det pærer og bananer. Det mener Sigurd Agersnap dog ikke:

“Molslinjen skal bare betale selskabsskat, nøjagtig som alle andre selskaber i Danmark. Jeg kan faktisk slet ikke forstå, hvorfor de er omfattet af tonnageskatteloven,” siger han.

Han har i sinde at spørge skatteministeren, om det var hensigten, at færgerederier også skulle være en del af ordningen.

Særregler i en kompliceret skattelov

“Ordningen skal afskaffes generelt, men hvis man i første omgang kunne afskaffe den for nogle af selskaberne, er vi med på det. Også Molslinjen,” siger Sigurd Agersnap.

Det er Hans Kristian Skibby, der er skatteordfører for Danmarksdemokraterne, dog ikke enig i:

“Jeg mener, vi skal have en lovgivning, som stiller selskaberne lige. Hvis spørgsmålet er, om indenrigs færgeruter i Danmark skal have en særordning, hvor de betaler mere i skat, så har jeg svært ved at se det for mig,” siger han.

Han mener, at den danske skattelov i forvejen er meget kompliceret, og at vi derfor ikke bør indføre flere særskatter, særregler eller andet. Han påpeger også, at tonnageskatteordningen primært er rettet mod rederier:

“Det drejer sig jo om så forsvindende få færger set i forhold til alle skibe, der sejler under dansk flag verden over,” siger Hans Kristian Skibby.

Sådan gjorde vi:
Vi gennemgik Skats åbne skattelister for at se, hvor meget Molslinjen betalte i skat i 2021. Dernæst fandt vi Molslinjens regnskaber i deres årsrapporter for at se, hvordan nøgletallene så ud. Ved at dividere deres faktiske skat med overskuddet og dernæst gange med 100, kunne vi finde frem til deres effektive skatteprocent.
Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer