Professor: Nedgang i købekraft hos de fattigste får konsekvenser for børnene
Ansøgninger til julehjælp vælter ind i takt med, at købekraften blandt danskere på overførselsindkomst falder. Det mærkes hos de fattigste familier i julen, men kan også få langsigtede konsekvenser, advarer professor.
Af Andrea Heede-Andersen, Jonathan Korsager og Kristian Skovby
Inflation og købekraft hænger unægteligt sammen. Når priserne stiger, bliver pengene mindre værd. Det er noget der rammer alle, men for de fattigste, kan prisstigningerne have endnu større konsekvenser.
Beløbet, der udbetales til danskere på overførselsindkomst, stiger ganske vist en smule årligt, men hvis man kigger nærmere på den egentlige værdi, er billedet noget andet.
Udviklingen i forbrugerpriser det seneste år har nemlig betydet, at den reelle værdi (også kendt som reallønnen) af eksempelvis kontanthjælp til enlige forsørgere under 30 ikke er steget med 22 kroner. I stedet kan det ses, at ydelsens reelle værdi faktisk er faldet omkring 1300 kroner siden 2018, hvis der tages højde for inflationen. Eller sagt på en anden måde: kontanthjælpen til enlig forsøgere er cirka 9,3 procent mindre værd af, hvad den var for blot fem år siden.
Derfor er der netop i år en stor stigning i antallet af ansøgere til julehjælp, og hvis ikke denne gruppe får en håndsrækning, kan det få konsekvenser. Både for julen i år, men muligvis også på sigt. Det mener professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, Bent Greve.
“For børnefamilier er det her et meget alvorligt problem, fordi de har sværere ved at leve op til det, at deres børn kan gå i skole og sige, at de har fået en julegave, og at de har været med til nogle aktiviteter over julen,” siger han.
Det er netop dette, der ifølge Bent Greve kan skabe problemer for børnene på sigt.
”De børn, der vokser op i familier med fattigdom, får sværere ved at få en uddannelse, og de har sværere ved at blive en socialt integreret del af det danske samfund,” siger han.
Bent Greve mener derfor, at det udover julehjælpen vil give mening at hjælpe de fattigste med hjælpepakker for at undgå de langsigtede konsekvenser, som en jul med få ressourcer kan medfører. Det er for Bent Greve essentielt, at disse hjælpepakker er finansierede.
”Man er i et dilemma. Der ingen tvivl om at, hvis inflationen skal bringes ned, så er der brug for mindre efterspørgsel i økonomien, og der er brug for at man ikke pumper mange penge ud,” siger professoren.
“På den ene side ville det være rigtigt at give de allersvageste familier noget kompensation, så deres levestandard ikke bliver alvorligt forringet. På den anden side skal det finansieres, ved at der spares nogle andre steder i den offentlig sektor.”
Julehjælp er ikke løsningen på de stigende priser
Inflationen kan især mærkes hos de familier, der i år har været nødsaget til at søge julehjælp. I en spørgeskema undersøgelse lavet af Dansk Folkehjælp svarer mere end 4 ud af 5, at de stigende priser i høj grad påvirker deres økonomi negativt. Det kan Peder Thorning, konstitueret generalsekretær for Dansk Julehjælp, sagtens genkende.
“Det er stort set alle af vores ansøgere, som bruger det eksempel med, at de bare får mindre for pengene, og at deres rådighedsbeløb ikke er steget,” fortæller han.
Dansk Folkehjælp tilbyder julehjælp til familier, der har børn og er på offentlig forsørgelse. I år har organisationen slået rekord i antal modtagne ansøgninger, hvor det er mere end hver fjerde ansøger til julehjælpen, som er på kontanthjælp.
Selvom Peder Thorning håber på at kunne hjælpe alle ansøgere i år, er han også bevidst om, at deres donationer i form af julehjælp ikke er den gyldne løsning på udfordringerne med udhulingen af de offentlige ydelser.
“Vi skal se på hvordan vi som samfund håndterer problemet. Her skal vi ind og kigge på hele vores kontanthjælpssystem, vores førtidspensionssystem og i det hele taget en masse socialpolitik,” siger han afslutningsvis.
| Sådan har vi gjort: |
|---|
| Vi har indhentet data fra forbrugerprisindekset hos Danmarks Statistik samt hentet data om kontanthjælpsydelser og SU fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og SU.dk. Vi har renset kontanthjælpsydelserne og SU-ydelsen for inflation for at beregne den reelle værdi af ydelserne med et basisår i oktober måned 2018. I artiklen fremgår tal fra Dansk Folkehjælp, der har lavet en spørgeskemaundersøgelse på baggrund af ansøgere, som har søgt om julehjælp. |