Af Kamille Agerley og Victor Heide-Jørgensen
Danmark blev i 1968 det første land til at lovliggøre billedpornografien og lige siden har det været et emne, der er blevet heftigt debatteret. Nogle mener at pornoen er frigørende og tegn på et samfundsmæssigt frisind, mens andre mener, at den er skadelig for vores seksualitet og relation til andre. Uanset hvad din holdning til de eksplicitte billeder og videoer er, så er det ikke til at komme udenom, at porno er blevet meget populært, og har sågar set en del udviklinger de seneste år. Udover de teknologiske fremskridt, der har ført til ting som VR-porno, så har pornoindustrien også rettet blikket mod andre grupper end heteroseksuelle mænd. Her på siden kan du udforske pornoen; ikke i billeder men derimod i tal.
God fornøjelse!
Porno rettet mod kvinder er de seneste år blevet mere populært. Bellesa er en pornohjemmeside lavet i 2017 af den canadiske kvinde Michelle Shnaidman. Siden blev oprettet, fordi Shneidman mener at de konventionelle pornosider, ikke er rettet mod kvinder.
Nedenfor kan du til venstre se kategorierne for de 100 mest populære videoer på den kvindeorienterede pornoside. På højre side findes kategorierne for de 100 mest populære videoer på Redtube, en klassisk pornoside.