Danskerne har de sidste 20 år købt færre buræg, og nu har Fødevareministeriet vedtaget et forbud mod produktionen af buræg, som bliver indført i 2035.
Af Kamille Agerley Rørsgaard og Asbjørn Bang Thomsen Heebøll
Fremover får de danske høns mere plads at boltre sig på. Rasmus Prehn og Fødevareministeriet fremlagde 22. september et forbud mod at holde burhøns, og at producere buræg i Danmark i 2035.
Fra politisk side ønsker man at sætte en minimumsstandard for tilstrækkelig dyrevelfærd, forklarer fødevarepolitisk medarbejder hos Tænk, Stine Vuholm.
“Det skal ikke være forbrugeren, som skal have dårlig samvittighed over, at de ikke kan tage et ansvarligt valg, fordi de ikke har råd til at købe de dyre æg”, siger Stine Vuholm.
Selvom der de sidste 20 år i Danmark er produceret færre buræg, er landmand Lars Bojsen stadig forarget over at hans livsgrundlag nu bliver taget fra ham, og det er tydeligt at mærke, da jeg ringer til ham.
“Da diskussionen startede på, at de skulle nedlægge produktionen, så lukker banken jo kassen. I princippet har de jo lukket os. Det er jo utroligt, at vi i et land som Danmark fjerner det billigste alternativ, så har vi sgu ikke krise nok,” siger Lars Bojsen.
Han har siden 1979 holdt burhøns på sin gård udenfor Horsens, og han er en af de sidste syv producenter af buræg tilbage i Danmark. Selvom han har tolv år til at omlægge sin produktion til skrabeæg, mener han, at det bliver en stor økonomisk udfordring.
Hvad kom først forbrugeren eller ægget?
Selvom buræg har haft en nedadgående udvikling, betyder det ikke, at de danske husholdninger er stoppet med at købe æg. Forbrugerens valg af æg har flyttet sig, fra buræg over til skrabeæg, og de danske husholdningers udgifter til æg steget med 36 procent siden 2001.
Siden 2013 er buræg blevet fjernet fra hylderne i den danske detailhandel. Hvis man spørger Stine Vuholm, kan danskernes stigende bevidsthed om dyrevelfærd være grund til, at detailhandlen turde at tage denne beslutning.
“Men før at detailhandlen laver sådan en udmelding, så vil jeg også påstå, at det selvfølgelig er fordi, at de kan mærke, at der er en forbruger opbakning” siger Stine Vuholm.
Stine Vuholm bliver bakket op af forbrugerekspert og sociolog Eva Steensig.
“Det er meget sjældent, at supermarkeder reagerer på noget, hvis der ikke er genklang. De plejer ikke at være på forkant. De mærker et pres, som de griber fra forbrugeren.” Siger Eva Steensig.
At mulighederne i udvalget af æg i supermarkedet er ændret, er heller ikke noget Eva Steensig ser som en overraskelse.
“Hvor buræg engang var den eneste mulighed i butikken, så er der jo kommet fritgående, økologiske osv. Så det er jo også et marked, der har set skriften på væggen og tænkt i alternativer,” siger Eva Steensig.
| Buræg Burhøns lever i trådbure hvor der må holdes 13 høns pr. m2. Krav om siddepind, rede og sandbad i buret. Ingen krav om dagslys i hønsehuset og hønsene kommer ikke udendørs. Cirka 13 procent af de æg, der bliver produceret i Danmark, kommer fra burhøns. I 2001 var tallet 61 procent. Skrabeæg I en produktion af skrabeæg må der være 9 høns pr. m2. Hønsene lever ikke i bure, men på gulvareal. Krav om siddepind, rede samt sand eller anden strøelse. Ingen krav om dagslys i hønsehuset og hønsene kommer ikke udendørs. Cirka 50 procent af de æg, der bliver produceret i Danmark, kommer fra skrabehøns. I 2001 var tallet 17 procent. Frilandsæg I en produktion af frilandsæg må der være 9 høns pr. m2. Krav om siddepind, rede samt sand eller anden strøelse. Der er ingen krav på dagslys i hønsehuset. Til forskel for skrabeæg skal fritgående høns have adgang til et udeareal på 4 m2 pr. høne. Cirka 6 procent af de æg, der bliver produceret i Danmark, kommer fra fritgående høns. I 2001 var tallet 9 procent. Økologiske æg I en produktion af økologiske æg må der være 6 høns pr. m2. Krav om siddepind, rede, sand eller anden strøelse samt krav på dagslys i hønsegården og adgang til udeareal året rundt på mindst 4 m2 pr. høne. Derudover har hønsegården krav på at være dækket af græs eller lign og der skal være læ og beplantning. Cirka 31 procent af de æg, der bliver produceret i Danmark, kommer fra økologiske høns. I 2001 var tallet 13 procent. |
Bæredygtighed
Hvis man spørger landmand Lars Bojsen, mener han, at bæredygtigheden er høj i burægsproduktionen.
“Det er jo her, at man frembringer et produkt med lavest mulige ressourcer. Vi har suverænt det laveste dødelighed af alle ægproducenter. Vi har den højeste ydelse, det laveste foderforbrug, og jeg kunne blive ved.” Siger Lars Bojsen
At gøre bæredygtighed op udelukkende i klimaaftryk og CO2, mener Stine Vuholm er at forsimple snakken.
“Det er ikke alene klimaaftryk. Bæredygtighed afhænger også af dyrevelfærd, biodiversitet, miljø og social ansvarlighed.” Siger Stine Vuholm.