De seneste 20 år er gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd og kvinder kun blevet højere, viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge antropolog og forfatter, Johanne Mygind, kan en forklaring være, at stadigt flere venter med at få deres første barn. Om giftermålet kan gøres op i nytteværdi er dog et spørgsmål med flere svar.
Af Oliver Per Zinck Rasmussen & Emma Johanne Holmen Christensen
Ægteskabet har i mange år været forbundet med traditioner, glæde og ikke mindst kærlighed mellem to mennesker. Det er portrætteret i diverse film og bøger, og det kan tit og ofte fremstå som et ideal for en fuldendt tilværelse.
Alligevel kan tal fra Danmarks Statistik bevidne om, at vi for hvert år, der går, også vælger at udskyde ægteskabet og fejringen heraf til senere i livet. Vi bliver med andre ord ældre og ældre, før vi vælger at sige ”ja”.
Af grafen fremgår det, at kvinder i gennemsnit er blevet 2,5 år ældre, før de bliver gift første gang, mens mænd er blevet 2,4 år ældre. Det svarer til en procentvis stigning på henholdsvis 7% og 8%.
Grafen er udarbejdet af Emma Johanne Holmen Christensen & Oliver Per Zinck Rasmussen med tal fra statistikbanken.dk
Papirerne skal være på plads
Årsagen til de senere ægteskaber er ikke så ligetil. Men for Johanne Mygind, der til dagligt både skriver bøger om kærlighed og underviser i selv samme emne på Krogerup Højskole, er begrundelsen måske slet ikke så hokuspokus. Johanne Mygind mener nemlig, at ægteskabet i høj grad er betinget af praktik.
”For de fleste mennesker vil jeg tro, det handler om orden i sagerne: Om ejendomskøb, om børn og om testamenter. Og så laver vi en overbygning ovenpå, der lyder, at vi gerne vil fejre kærligheden.”
Sidstnævnte kommer derfor i anden række, vurderer Johanne Mygind. Det er altså ikke den store fest og amorinerne i luften, der fylder mest. Derimod er det selve bekvemmeligheden ved at være gift, som vægter tungest.
Størst af alt er kærligheden
Imidlertid er det ikke alle, som er enige i dén vejning på den ægteskabelige vægtskål. For 32-årige Simone Lindkvist, der er enlig mor til tre børn, er det i hvert fald ikke de praktiske foranstaltninger – og tilsyneladende goder – som skal afgøre, om hun vil giftes eller ej.
”Hvis jeg skal giftes, så skal det ikke være af økonomiske årsager. Jeg har ikke været gift, fordi jeg ikke har haft nogen samlever, som jeg har kunnet se mig selv med resten af mit liv. Ægteskab skal være kærlighed og ikke praktiske årsager.”
Selvom både statistikkerne og Simone Lindkvists alder kunne pege i retning af, at tiden for ægteskab snart er inde, er der dog hverken kirkeklokker, kransekage eller kjole med slæb i sigte. Simone Lindkvist mener, at folk generelt set er blevet mere egoistiske og mere bange for at binde sig til noget fast. Selv tvivler Simone på, om hun bliver gift en dag i fremtiden.
Børn = ægteskab?
En af de mest fremtrædende praktiske årsager til at blive gift, ifølge Johanne Mygind, er forbundet med det første barn i forholdet. Hun peger på at rettighederne vedrørende børn, der automatisk følger med i et ægteskab, kan være så afgørende, at de får folk til at gifte sig.
”Alle de børn, en gift kvinde føder, er per definition hendes ægtemands børn. Det er jo en ret praktisk ting. Ellers skal man erklære faderskab.”
Listen over praktiske fordele kan Johanne Mygind gøre endnu længere. Herunder findes både skattemæssige og arvemæssige fordele samt immigrationsfordele, tilføjer hun.
Ikke desto mindre er det argumentet omhandlende børn i ægteskabet, som statistikkerne også kan tale ind i. Som Johanne Mygind pointerer, kan der meget vel være en korrelation mellem en stigende alder blandt førstegangsfødende og alderen for førstegangsviede.
Af illustrationen fremgår det, at de førstegangsfødende kvinder i gennemsnit var 29,9 år i tilbage 2022. I rapporten uddybes, at en tredjedel (svarende til 32%) af de førstegangsfødende var gift på tidspunktet for fødslen. Kilde: DST Analyse.
En ny tid
Om ægteskaberne lader vente på sig på grund af ren og skær praktik, eller om det er en manglende tro på romantik – dét er et spørgsmål, der tydeligvis afhænger af hvem, man spørger. Og det er da heller ikke fordi, at Johanne Mygind har givet op på idéen om den ægteskabelige kærlighed. Hun er blot af den overbevisning, at det faste parforholds betydning i dag kan være mindst lige så værdifuldt som en ring på fingeren.