Sundhedsstyrelsens anbefalinger til udredning og behandling af voksne med ADHD udløb tidligere på året. ADHD-foreningen og Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at det er for dårligt.
Af Markus Ingemann Jepsen
Aldrig har flere voksne i Danmark brugt ADHD-medicin, og samtidig udløb Sundhedsstyrelsens anbefalinger til udredning og behandling af voksne med ADHD tidligere på året. Anbefalingerne blev senest revideret i 2017, og ifølge Sundhedsstyrelsens egne regler er anbefalinger gældende i tre år. Det vil sige, at de reelt ikke har været gældende siden 2020.
ADHD-foreningen, som er patientforeningen for ADHD-patienter, mener, at det er for dårligt, at der ikke er nogen gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
“Det burde være et minimumskrav for patientsikkerheden, at der er opdaterede retningslinjer,” siger Trish Nymark, formand for ADHD-foreningen.
Også Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har sendt et brev til Sundhedsstyrelsen, hvor de gør opmærksom på, at det er et kæmpe problem.
“Vi mener, at det er en besynderlig statslig ansvarsfralæggelse,” skriver Merete Nordentoft, Forperson for DPS i et svar på mail.
Sundhedsstyrelsen skriver i et skriftligt svar, at det ikke kan udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag. De forklarer, at det er normalt, at anbefalinger udløber, og mener, at det er op til den enkelte kliniker eller driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere, om anbefalingen fortsat bør følges.
De nye anbefalinger
Spørger man overlæge Pelle Lau Ishøy fra Region Hovedstaden, er man nødt til at bruge de seneste anbefalinger for at sikre ensartethed i udredning og behandling. Samtidig mener han, at der er sket en del indenfor medicin og medicin valg siden 2017, som gør, at det er relevant at kigge på anbefalingerne igen.
“Det drejer sig blandt andet om at have fokus på søvn, lys og fysisk aktivitet. Tidligere har man været mere uafklaret på det område,” siger Pelle Lau Ishøy.
Pelle Lau Ishøy er desuden en del af Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG), som kommer med nye anbefalinger i begyndelsen af december. DMPG er en sammenslutning af regioner, psykiatere, praktiserende læger og ADHD patientforeningen.
Og hvad bliver så ændret?
Ifølge Pelle Lau Ishøy kommer der konkrete anbefalinger til, hvordan praktiserende læger kan lave en henvisning, som bliver modtaget og accepteret ved psykiateren.
Lige nu er problemet, at praktiserende læger ikke har retningslinjer for at henvise patienter, og derfor bliver nogle henvist på et tyndt grundlag. Det betyder, at mange henvisninger bliver afvist ved psykiateren. Ifølge Pelle Lau Ishøy får psykiaterne eksempelvis henvisninger, hvor der står obs på psykisk sygdom eller ADHD.
“Man har brug for stærkere argumenter for, at der ikke er symptomer på alt muligt andet,” siger han.
Derfor er der i anbefalingerne en systematisk beskrivelse til læger for henvisning af voksne ADHD patienter. Den skal blandt andet kigge på, om der har været pårørende med til at forcere noget, er der komorbiditeter (flere diagnoser), er intelligensen undersøgt, har man lavet nogle spørgeskemaundersøgelse, som viser, om der kunne være søvn påvirkning, eller cannabisafhængighed, som kan forklare symptomerne.
Målet med de nye anbefalinger
Målet med de nye anbefalinger er at få de patienter ind i psykiatrien, som har mest brug for det.
“Det er synd for patienten, hvis man har brug for hjælp, men qua en dårlig henvisnings fremgangsmåde ikke får de relevante ting med, og så bliver den her person overset eller afvist,” siger Pelle Lau Ishøy.
Trish Nymark mener, at det er positivt for patientsikkerheden, at der kommer klare retningslinjer, som skal sikre ensartethed i henvisninger. Det skal bidrage til, at flere får den hjælp, de har brug for. Dog understreger Trish Nymark, at ADHD-foreningen gerne så, at Sundhedsstyrelsen også havde nogle gældende anbefalinger. Når man går på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at læse anbefalingerne, står der ikke gældende.
“Det skaber utryghed og usikkerhed for vores medlemmer,” siger Trish Nymark.
I 2013 var der 10.336 voksne brugere af ADHD-medicin. I 2022 var det tal 29.413. En stigning på 184 procent i antallet af voksne brugere af ADHD-medicin. Ifølge Trish Nymark er det en positiv udvikling, da det antages, at mellem 2-5 procent af befolkningen har ADHD. Derfor har der tidligere været mange, som har haft ADHD uden at være i behandling. De nye anbefalinger skal bidrage til at sikre, at de som har mest brug for det, får den rigtige udredning og behandling.
I 2024 kommer DMPG også med anbefalinger til private psykiatere, og på sigt skal anbefalingerne også gælde børn og unge.
Sådan gjorde jeg:
Fandt tal på Medstat om udvikling i voksne på ADHD medicin. Kontaktede ADHD-foreningen. Lavede interview med Trish og Pelle. Sendte rundspørge til regionerne og spurgte, hvordan de bruger SSTs anbefalinger. Ringede til tre psykiatere, som jeg ikke kom i kontakt med, men for at spørge om det samme. Jeg fokuserede meget på processen og endte med at blive ret fordybet i hele emnet, som er stort og komplekst, men svært at lave en skarpvinklet nyhedshistorie på. Jeg skrev artiklen fredag.
Nadia Hollins har lagt p-pillerne på hylden: Jeg kan mærke min krop igen, og jeg går aldrig nogensinde tilbage til p-piller
Salget af hormonel prævention er over de seneste år stødt faldende, og alternativ prævention vinder indpas hos flere kvinder. Nadia Hollins har droppet p-pillerne, og praktiserer i dag den alternative præventionsmetode Fertility Awareness Method (FAM) – en metode som læge Charlotte Wilken-Jensen ser på med stor skepsis.
Af Sofie Willert
Foto: Nadia Hollins
Som kvinder får vi mange forskellige ting at vide, når vi tager til lægen for at rådføre os i forhold til prævention. Hvad er mest sikkert? Hvad har færrest bivirkninger? Hvad er alternativerne? Svarene er mange, og de er ofte tvetydige.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at salget af hormonel prævention er stødt faldende over de seneste år.
Visualisering: Sofie Willert
Hormonel prævention dækker over p-piller, minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte, p-plaster og p-ring – alle metoderne har en højere beskytteevne end alternativerne, det oplyser Minprævention.dk.
Charlotte Wilken-Jensen, der er tidligere cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, mener, at det dalende salg kan have at gøre med, at der er blevet skabt en samtale, der skræmmer mere end, hvad godt er:
“I mange år er der arbejdet på, at kvinder kan blive uafhængige af deres underliv og cyklus og blive ligestillede med mænd, uden at skulle slås med voldsomme blødninger, smerter og PMS. Nu bliver det hypet at bruge naturlige former for prævention, som er usikre med hensyn til graviditet, ikke beskytter mod sexsygdomme, og hvor man ikke skal have sex på et tidspunkt i cyklus, hvor man har allermest lyst. Det er helt ulogisk.”
Men hypen falder stadig i god jord hos mange kvinder, og særligt på de sociale medier hitter oplysning omkring alternativer til hormonel prævention.
En spøjs indlægsseddel fik tankerne til at køre
Nadia Hollins er uddannet Naturopath i biologisk medicin og FAM Instructor, og deler på Instagram og i sin praksis ud af sine kompetencer og erfaringer med præventionsmetoden “fertility awareness method” eller FAM.
Hun startede ligesom mange andre kvinder på p-piller, da hun var 16 år, og brugte dem som prævention de følgende 10 år. Men da det mærke, hun benyttede, udgik, og hun fik et nyt præparat, blev Nadias interesse vakt for alternative former for prævention. Den nye indlægsseddel skrev nemlig, at det var forbudt at spise grapefrugt på denne form for p-piller.
“Jeg kunne ikke engang lide grapefrugt, men princippet i at de her piller skulle bestemme, om jeg kunne indtage noget så naturligt som en grapefrugt, var helt grotesk”, siger Nadia.
Nadia lagde derfor pillerne på hylden, hvilket medførte, at hendes cyklus begyndte at være uregelmæssig. Hun kontaktede sin læge, som konstaterede, at dette med al sandsynlighed skyldtes, at hun havde sygdommen PCOS – en tilstand, hvor æggestokkenes funktion er påvirket i negativ forstand, og man dermed ikke har ægløsning.
Men Nadia var skeptisk omkring diagnosen. Derfor googlede hun sig frem til, at man med et termometer, også benævnt FAM-metoden, kan måle, hvornår- og om man har ægløsning. Gennem FAM kunne Nadia se, at hun havde ægløsning hver måned.
Foto: Nadia Hollins
Fejldiagnosticeret og måtte bruge dr. Google
Nadia valgte efter fejldiagnosen at begynde at praktisere FAM til at holde øje med sin ægløsning, og hvornår hun kunne have sex med mindst sandsynlighed for graviditet.
Charlotte Wilken-Jensen mener dog, at metoden kommer med mange faldgruber, som overses af hypen om, at hormonel prævention er farlig:
“Jeg ser ingen fordele, kun ulemper: Daglig temperaturmåling, ingen sex i de mest lystne perioder, alt for mange uønskede, uplanlagte graviditeter. Ingen mulighed for at slippe for blodmangel, smerter, PMS, hormonsvingninger og uren hud. Metoder, hvor kvinder skal være involveret hver dag og samtidig helst have en helt regelmæssig livsstil, hvad mange unge kvinder hverken har eller ønsker – det er helt ulogisk”.
Men for Nadia Hollins virker metoden, og den afkræftede tilmed, at hun skulle have PCOS.
“Da jeg kom med al min research op til overlægen på Hjørring sygehus og sagde jeg har ikke PCOS, blev hun helt bleg i ansigtet”, siger Nadia.
Nadia var blevet fejldiagnosticeret, fordi lægen blandt andet havde taget hendes blodprøver en forkert dag i hendes cyklus. Nadia mener, at mange læger ikke er oplyste nok på området, til trods for at den kvindelige cyklus i lægevidenskaben regnes for det femte vitalparameter.
En metode, der griber ind i hverdagen
For Nadia er FAM nærmest blevet livsstil, og hun tilrettelægger sin kalender efter, hvornår hun har mest energi i henhold til sin cyklus. Charlotte Wilken-Jensen mener, at en metode som skal overvåges hver eneste dag, og tilmed ikke sikrer særlig stor sikkerhed i forhold til gravidtet og sexsygdomme, ikke er optimalt for mange kvinder.
Men for Nadia Hollins medførte det at droppe p-pillerne, at hun blev en helt ny person.
“Der er så meget man kan lære om sig selv, ved at følge sin egen naturlige cyklus. Jeg startede på p-piller som 16-årig, og har hele tiden haft sådan en lidt “numb”-fornemmelse, som at leve i en osteklokke. Jeg var ikke deprimeret, men noget føltes “off”. Da jeg kom af mine p-piller, fik jeg lidt et chok, fordi jeg pludselig kunne mærke mig selv og jeg har ikke humørsvingninger”.
Nadia synes, at det er utrolig positivt, at salget af hormonel prævention er faldende. Efter hendes mening er det i meget få tilfælde, at hormonel prævention er nødvendigt, og at der er behov for mere oplysning om, hvilke alternativer der findes.
Charlotte Wilken-Jensen anbefaler en mere kendt præventionsform til dem, som ønsker hormonfri beskyttelse.
“Hvis man kan acceptere en metode, som ikke er særlig sikker, er kondom, efter min opfattelse, det rigtige valg.”
Sådan gjorde vi:
Vi har brugt databasen Medstat.dk til at finde tal på, hvor mange kvinder der fra 2014-2022 benytter hormonel prævention. Da vi kunne registrere en nedadgående tendens, lagde vi tallene ind i Infographic, og lavede et diagram til at illustrere faldet.