Sammenligner man toppen og bunden af landets kommuner, er der mere end dobbelt så mange tilfælde af type-2 diabetes i de fattige kommuner. Forskningsprojekt bidrager til at nedbringe ulighed og antal af diabetesramte i Tingbjerg.
Af Christian Jayaseelan, Ida Marie Nees og Christoffer Løntoft Baun
Antallet af danskere med diabetes har i de sidste 20 år været stigende på landsplan, og særligt i de socialt udsatte områder har udviklingen været størst.
I Tingbjerg har andelen med type-2 diabetes i mange år været langt over landsgennemsnittet. Mere end hver niende var i 2018 ramt af diabetes i Tingbjerg, der indtil for nylig var på regeringens officielle liste over socialt udsatte boligområder.
I 2019 startede Steno Diabetescenter med aktiviteter for borgerne med formålet om at sænke antallet af folk med type-2 diabetes i området. I dag er andelen faldet til omkring hver 8. beboer.
“Det ser nu ud som om, at der begynder at være et fald af forekomster i type-2 diabetes i Tingbjerg. Det kan vi jo håbe skyldes den langsigtede indsats som vi har arbejdet med,” fortæller seniorforsker ved Steno Diabetes Center Paul Bloch, der er forskningsleder på projektet.
Forskningsprojektet hedder Tingbjerg Changing Diabetes er en del af projektet Cities Changing Diabetes, der forsøger at udjævne uligheden i bestemte områder. Der arbejdes aktivt med forskellige workshops der handler om at få sundere spisevaner. Der bliver lavet arrangementer med fysisk aktivitet, og der arbejdes med bæredygtighed. Alt sammen tiltag, der umiddelbart kan være svær at se som en direkte indsats mod diabetes. Men ifølge seniorforsker ved Steno Diabetes Center Paul Bloch, der er forskningsleder på projektet, er det vigtigt med en bred indsats:
”Det er alle sektorer, som bør inddrages i det forebyggende arbejde. Det er alt fra børnehaver og vuggestuer til detailhandel og foreningslivet.” fortæller Paul Bloch
Ulighed i diabetes
Det sidste stykke tid har der været fokus på ulighed i sundhed. En ulighed man også ser, når det handler om type-2 diabetes.
Sammenligner man gennemsnitsindkomsten i de enkelte kommuner med andelen af folk der har type-2 diabetes, så tegner der sig et tydeligt billede.
I landets fem fattigste kommuner er forekomsten af type-2 diabetes over dobbelt så høj, som i de fem kommuner hvor gennemsnitsindkomsten er højest. Ud af 1000 personer, bliver 33 ramt af type-2 diabetes i landets fem rigeste kommuner. I de fem fattigste er tallet på 68 personer.
Seniorforsker Paul Bloch bekræfter tendensen, og fortæller at indkomst er en af de faktorer som er forbundet med udviklingen af type-2 diabetes.
Uligheden ses ikke kun i andelen af folk der får diabetes, men også i hvordan de efterfølgende lever med sygdommen.
Et studie foretaget af SDU i 2016 viste at folk med de højeste indkomster fik færre følgesygdomme af deres type-2 diabetes og samtidig havde de 66 procent lavere risiko for at dø af sygdommen.
Seniorforsker Paul Bloch fortæller, at det kan være svært at navigere i sundhedssystemet, hvis man kommer fra en ressource svag familie.
”Dem, som har det svært i Danmark, de har simpelthen dårligere adgang til sundhedssektoren. Det vil typisk vise sig ved, at de ikke får gjort noget ved deres sundhedstilstand.”
Paul Bloch håber derfor på at Tingbjerg Changing Diabetes og andre projekter i landets udsatte boligområder kan få gennemslagskraft.
| Sådan har vi gjort: Vi har først fundet andelen med type-2 diabetes i hver kommune ved at se på befolkningstal og antal med type-2 diabetes. Herefter har vi sorteret kommunerne efter indkomst og fundet de fem med højeste og laveste gennemsnitsindkomst. Tallene fra Tingbjerg har vi fået tilsendt af Tingbjerg Changing Diabetes og blot visualiseret. |
Temasite: Livsstilssygdomme
Rekordhøjt antal af danskere lider af knogleskørhed
Antallet af danskere med knogleskørhed er rekordhøjt, og prognoser viser, at udviklingen kun vil fortsætte de næste mange år. Forekomsten af knogleskørhed stiger hurtigere end forandringer i befolkningens alder kan forklare, og ifølge forsker kan inaktivitet måske være en af forklaringerne.
I Danmark lever ca. 200.000 danskere med diagnosen knogleskørhed, også kaldet osteoporose, men ifølge sundhedsstyrelsen går op til 700.000 danskere til dagligt rundt med sygdommen.
Sygdommen giver skrøbelige knogler, men forårsager ikke smerte, så længe man ikke har et brud. Det betyder også at mange først opdager, at de har knogleskørhed, når de går til lægen efter at noget er brækket.
Selvom sygdommen ikke umiddelbart volder smerte, så er det ifølge Thomas Levin Geiser Andersen, professor i molekylær knoglehistologi og knoglepatologi ved Afdeling for Klinisk Patologi, på Odense Universitetshospital, problematisk at så mange personer går rundt med udiagnosticeret knogleskørhed. Det kan nemlig have flere konsekvenser når først bruddet kommer.
”Hvis man får en fraktur grundet osteoporose, så er du i risiko for blandt andet for tidlig død og immobilitet.”
Han mener derfor, at det er vigtigt at få opdaget sygdommen i god tid. For når man er bevidst om sygdommen, kan man gøre flere ting for at reducere risikoen for brud, og dermed være med til, at undgå de værste konsekvenser ved knogleskørhed.
Flere og flere
Det voksende antal af danskere med knogleskørhed, skal ifølge Thomas Levin Andersen ses i lyset af, at vi bliver ældre og ældre, og antallet af over 80-årige er steget markant.
I takt med at flere og flere får sygdommen, så er det ifølge Thomas Levin Andersen vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage folk med knogleskørhed.
”Udviklingen vil kun fortsætte med at stige, i takt med at vi får flere ældre. Så det handler om, at vi skal være bedre til at finde dem som, er i risikozonen, så vi kan gøre noget for dem.”
Mere motion
En del af stigningen i antallet af diagnosticerede med knogleskørhed skal også ses i lyset af, at vi som samfund er blevet mere inaktive. Motion spiller en vigtig rolle, når det kommer til at bekæmpe eller nedsætte knogleskørhed, men mange af os bevæger os ikke nok, og den fysiske aktivitet er faldende blandt befolkningen.
Ifølge Thomas Levin Geiser Andersen, så er der en væsentlig sammenhæng mellem knogleskørhed og bevægelse
”Når man er aktiv og bevæger sit skelet, så bibeholder man dets styrke, men hvis man er inaktiv i en længere periode, så begynder man at tabe sit skelet, og det har stor betydning for risikoen for at udvikle osteoporose.”
Hvis man bliver ramt af knogleskørhed, vil ens knogler blive mere skrøbelige og svage, og det medfører en øget risiko for at få brud. Sygdommen har ingen ydre tegn, men svækker knoglerne indefra.
Der findes forskellige årsager til, at man får knogleskørhed. Det kan skyldes at man har opbygget for lidt knoglevæv da man var ung, eller at man har haft et stort knogletab som voksen. Manglende motion og mangel på D-vitamin og kalk har også en stor betydning for fremkomsten af sygdommen. Kvinder som kommer tidligt i overgangsalderen, er i større risiko for at få knogleskørhed. Sygdommen bliver kategoriseret som en livsstilssygdom. Der kan gøres flere ting for at forsinke knoglenedbrydelsen eller helt forebygge sygdommen. Det er blandt andet træning og fysisk aktivitet, sund kost, kosttilskud og vitaminer og rygestop.