Kvote 2: Velfærdsuddannelser har akut brug for ændringer

Nedgang i kvote 2-ansøgninger for velfærdsuddannelser: Sygeplejerskeuddannelser får svag fremgang, men det løser ikke det grundlæggende problem. I gennemsnit ender næsten en femtedel af ansættelsesforsøg forgæves. 

Foto: Matthias Zomer 

Af Emil Helligsø, Therese Ella Sode og Magnus Løbner Rosenberg

Der er tilbagegang for uddannelserne, som er tæt på patienten, barnet og borgeren. Siden 2017 er kvote 2-ansøgningen til professionsbachelorerne til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver mere eller mindre halveret. 

 

“Der er sket et kraftigt fald i 2022, som ikke er blevet rettet op. Det er ikke slået igennem endnu, den mangel på færdiguddannede kommer først til syne i 2026,” siger Harald Mikkelsen, næstformand for Danske Professionshøjskoler.

Det er ikke gode nyheder for et allerede presset arbejdsmarked. I december 2023 var der 1800 forsøg på at rekruttere en pædagog, der endte uden en ny kollega. 

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Et lille skridt i den rigtige retning

De 4 procents fremgang for sygeplejerske professionsbacheloren, er et trin i den rigtige retning, men der er lang vej tilbage op af trappen. At stoppe det faldende optag er ikke nok.

“Status quo er simpelthen ikke en mulighed. Fordi så er der noget, der bryder sammen,” siger Harald Mikkelsen

Regeringen vil præsentere en omfattende reform af de professionsrettede uddannelser senere i foråret 2024, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.

Harald Mikkelsen sætter sin lid til, at den kommende reform vil være en game-changer. 

“Politikerne har fået øjnene op for, at vi står i en meget presset situation ude på arbejdsmarkedet. Og man kan godt bruge stærkere ord. Velfærdssamfundets videreførelse i den form, vi kender det, er afhængig af, at vi får antallet af ansøgninger op,” siger Harald Mikkelsen.

Forventninger om dårlig løn og arbejdsvilkår

Ifølge Nicolai Kristensen, professor i uddannelse ved VIVE, er løn og arbejdsvilkår vigtige for de lave ansøgningstal. Debatten de seneste år har fokuseret meget på de negative historier og dårlige forhold for netop velfærdsfagene. 

Det samme viser en undersøgelse foretaget af evalueringsinstituttet EVA, der omfatter over 40.000 unge, der begyndte på en videregående uddannelse i 2021 og 2022. Heraf er der svar fra 3000 der overvejede enten pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver, men valgte det fra. 

Det er nødvendigt at vende fortællingen, mener Nicolai Kristensen. 

“Der mangler positive historier, om hvor meget godt arbejdet gør, og hvor meningsfulde de her job er,” siger han.

EVA siger i et skriftligt svar, at kvote 2- ansøgningerne som oftest er en god indikator for, hvordan kvote 1 kommer til at se ud, men at de ikke kan sige det med 100% sikkerhed.

Sådan gjorde vi: Tallene er modtaget fra Uddannelses- og forskningsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings databank og en rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Tallene er ubehandlede.

Stigende tendens: Hvorfor flere udenlandske studerende vælger Danmark

Søgningen på uddannelser i kvote 2 viser, at antallet af udenlandske ansøgere er mere end fordoblet på få år. Den voksende interesse er især tydelig blandt ansøgere uden for EU, og det peger ind i en generel tendens på hele landets universitetsuddannelser.

Foto: Stanley Morales

Af Emil Helligsø, Magnus Løbner Rosenberg og Therese Ella Sode

I år søgte 5.580 udenlandske ansøgere om en plads på en engelsksproget bacheloruddannelse i kvote 2. Det viser et notat fra Uddannelses- Og Forskningsministeriet. Det er en stigning på 34 procent fra sidste år.

På Aarhus BBS oplever de også en væsentlig stigning.

“Det er en positiv udvikling, fordi vi har et fokus på netop at rekruttere flere kvalificerede internationale ansøgere til vores uddannelse,” siger Nina Jørgensen, som er International Marketing and Recruitment Officer.

Danmark som attraktivt studiemål

Ifølge Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, skyldes tendensen blandt andet, at de danske universiteter har et godt internationalt ry og tilbyder en vifte af engelsksprogede uddannelser. Derudover kan studerende fra EU-lande få en SU i Danmark, som er højere end i blandt andet Tyskland og Frankrig.

Største stigning blandt studerende uden for EU

Den største udvikling ses blandt ansøgere fra lande udenfor Europa. På bare fem år er antallet af ansøgere tredoblet.

Den markante stigning af disse ansøgere indikerer, at interessen for at studere i Danmark er stadigt voksende.

Interessen afspejler sig også på alle universitetsuddannelser i Danmark, hvor antallet af studerende fra lande uden for EU har set en markant stigning inden for de sidste år.

Tallene er fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Universiteternes Statistiske Beredskab fra Danske Universiteter. Tallene er ubehandlede.

Ifølge Jesper Langergaard er der også en lang række fordele ved at vælge Danmark for disse studerende.

“De danske universiteter har et godt renommé. Derudover er studieafgifterne forholdsvis lave, og så er der en mulighed for at få et arbejde i Danmark efter endt studie. Det er nogle af de faktorer, der spiller ind, når internationale studerende vælger, hvor de vil læse.”

Kampen for drømmeuddannelsen

Det var ikke en gnidningsfri vej til drømmeuddannelsen for Christian Keller på 21, der i dag læser International Business på Copenhagen Business School. I 2023 søgte han ligesom 51.944 andre danskere ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2-ansøgning. 

I 2021 udkom der et projekt fra Danmarks Evalueringsinstitut, der sammenlignede universitetsstuderende, der er kommet ind gennem kvote 1 og 2.  Projektet belyser, hvad der kendetegner og adskiller universitetsstuderende, der er kommet ind på kvote 1 og 2. Her fremgår det, at der er nogle forskelle fra de studerende, der er kommet ind på hhv. kvote 1 og 2. Tallene viser nemlig, at der er en højere frafaldsprocent for studerende, der er kommet ind gennem kvote 1. Her falder 18,6 procent fra efter første år sammenlignet med 13,4 procent for kvote 2.  Ligeledes kan man se på, hvor afklaret med valget af studie, at det er 32,2 procent af kvote 1-studerende, der er meget afklaret sammenlignet med 47,4 procent for kvote 2-studerende.  Sidst kan man se, at der også er forskel på motivationen mellem de to grupper studerende. Her er 75,2 procent af kvote 1-studerende meget motiveret, mens 83,3 procent af kvote 2-studerende er meget motiverede på deres studie. Analysen bygger på to datakilder: EVA’s egne spørgeskemadata (2016-2018) og registerdata fra Danmarks Statistik. Analysestikprøven omfatter studerende, som i perioden 2016-18 er optaget på et universitet, hvor der ikke var frit optag eller udelukkende kvote 2-optag. Det giver en samlet analysestikprøve på 51.023 personer i hele perioden.

Christian sidder i Shanghai på Danfoss’ kontor og snakker med en af de garvede ansatte, der fortæller ham, at Danfoss løber panden mod muren i sin grundforståelse af det kinesiske marked. 

I Danmark er vi vant til at bygge huse, der skal holde i 100 år, hvorimod man i Kina er tilfreds med en væsentlig kortere levetid. Af samme årsag burde Danfoss ikke producere sine termostater til Kina efter danske standarder, men derimod efter kinesiske. Hvis de kan producere deres termostater, så de holder i færre år, men til en billigere pris, så har man forstået det at justere til de kinesiske standarder, og dér ligger guldminen.

Christian er i juniorpraktik hos Danfoss i forbindelse med sin High School i Beijing. Det er hér, han først spærrer øjnene op for det kulturelle aspekt gennem international handel, der senere skulle være en hjørnesten i hans uddannelse. 

Christian Kellers familie er nu flyttet fra Beijing til São Paulo i forbindelse med hans fars arbejde hos Vestas. Foto: privat.

Den omrejsende familie 

Christians åbne sind for det internationale er ikke fra fremmede. Da Christian skulle starte i gymnasiet i 2018, hev familien mere eller mindre ufrivilligt teltpløkkerne op til fordel for Beijing. Christians far blev udstationeret for Vestas de kommende treogethalvt år. 

“Det blev naturligt for mig at se ting med et internationalt perspektiv. Efter min øjenåbner i Shanghai stod det klart, at international handel skulle være en del af mit liv.” 

Og der var den så. Uddannelsen, International Business på Copenhagen Business School,  samler alt det, Christian kunne drømme om. 

“The BSc IB gives you a broad understanding of business economics and strategy in a global context. You learn how companies analyse and adapt to the complex opportunities and risks inherent when an organisation does business internationally"

- Copenhagen Business School 

• Adgangskvotienten lå på 11,4 for at blive optaget på International Business på Copenhagen Business School.
• I alt søgte 1999 ind på International Business på Copenhagen Business School i 2023.
• De optog i alt 240 på International Business på Copenhagen Business School i 2023.
• I alt optog de 60 procent til International Business gennem kvote 1, mens de resterende 40 procent blev optaget gennem kvote 2 i 2023. 

- Copenhagen Business School  

En ting er dog at finde frem til den rigtige uddannelse. En anden er at komme ind, og Christian finder hurtigt ud af, at han ganske enkelt ikke har gennemsnittet til at blive optaget på den attraktive uddannelse direkte gennem kvote 1. Når han ikke kan komme ind på sit gennemsnit, skal han gøre sig attraktiv gennem sin kvote 2 ansøgning. 

Kampen mod optagelse

Christian er aldrig i tvivl om, at det er International Business, han skal studere, men han skal være kreativ i sin vej derhen. 

Først forsøger han sig i foråret 2022 med et seks måneders højskoleophold på Djursland, hvor han på Rønde Højskole har Business som hovedfag. Her får han en spæd og grundlæggende fornemmelse af, hvad businessfaget rummer, og håber, at det vil tælle op i hans kvote 2 ansøgning. 

Den 28. juli 2022 får Christian en mail i sin e-Boks fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Han er ikke blevet optaget. Det var ikke nok at tage seks måneder på højskole. Et par dage senere, efter  den største skuffelse har lagt sig, tager han mod til at ringe til Copenhagen Business School.  

“Hvad kan jeg gøre for at øge min chance næste år?”

“Det ville pynte på dit CV, hvis du havde mere erhvervserfaring og nogle ECTS-point,” svarer studierådgiveren fra Copenhagen Business School. 

Det tager Christian efterretning. Kort tid efter finder han sig selv fuldtid som telefonsælger hos YouSee, alt imens han ved sidenaf læser Business administration online på EU Business School fra Barcelona. 

“Nu stod han pludselig med et højskoleophold, erhvervserfaring og ECTS-point fra et internationalt studie. Præcist som de efterspurgte.” Han sender igen sin kvote 2 ansøgning afsted med krydsede fingre og et håb om, at det denne gang er nok. 

Den 26. juli 2023 får han igen en mail i sin e-Boks. Denne gang med en anden ordlyd. Han er kommet ind på sine drømmeuddannelse. 

Glæde, motivation og prestige

Christian er godt klar over, at han er kommet igennem nåleøjet. Det er kun ca. 9,2 procent af dem, der søgte ind på kvote 2 i 2023 på International Business, der faktisk kom ind, og han er én af dem. Glædesrusen er uimodståelig. 

“Jeg forbinder først og fremmest uddannelsen med glæde, men også prestige. Det er en eftertragtet uddannelse og CBS er et anerkendt sted indenfor de danske rammer. Det betyder meget for mig, når jeg tænker på min fremtid.” 

Ambitionerne har for Christian altid været i høj kurs, og det er hans rejse mod drømmeuddannelsen et bevis på. Nu er han inde, men han ved, at det ikke er nok, bare at komme ind på uddannelsen. Det er nu, at det seje træk og egentlige arbejde skal bestå. 

“Jeg tænker altid på målet. Hvis jeg har et fag, der ikke siger mig så meget, så ved jeg, at det er nødvendigt for at nå hen, hvor jeg drømmer om.” 

Christian drømmer om at arbejde indenfor management consulting. Her får han et arbejde, der lader ham prøve kræfter med en masse forskellige virksomheder, der individuelt har hver sine projekter, som skal føres ud i verden på den bedst mulige måde.