Forældreaftaler kan forebygge druk hos børn og unge: Men halvdelen oplever udfordringer
Halvdelen af danske forældre synes, det er svært at lave aftaler med andre forældre om alkoholregler for deres børn. Desuden tror en tredjedel, at andre forældre giver deres børn lov til at drikke mere. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Men aftaler mellem forældrene kan forebygge druk hos de unge, mener SSP-Samrådet.
Af Kirstine Eggert Jensen
Mads Hardahl-Haugaard. Foto: SSP Hjørring.
Næsten hver anden forælder synes, det er svært at lave fælles aftaler med andre forældre om hvornår og hvor meget alkohol, deres børn må drikke.
Det viser en undersøgelse fra december 2023 foretaget af Sundhedsstyrelsen, hvor man har villet afdække forældres holdninger til deres børns alkoholforbrug.
For selvom 7 ud af 10 forældre mener, at børn og unge drikker for meget alkohol, og at de begynder at drikke for tidligt, kan det være svært for forældrene at blive enige om fællesaftaler for, hvad reglerne for alkohol skal være i skoleklasserne.
Forkerte forestillinger om andre forældre
Det kan være svært at lave aftaler forældrene imellem, fortæller Mads Hardahl-Haugaard, formand for SSP samrådet. Mange forældre har nemlig en forestilling om, at de andre børns forældre giver dem lov til at drikke mere, end man selv gør, siger han.
Det viser samme undersøgelse af Sundhedsstyrelsen, hvor man udspurgte lidt over 1000 forældre. Her fremgår det, at en tredjedel af forældrene tror, at andre forældre giver deres børn lov til at drikke mere, end man selv gør. 38 procent tror, andre forældre giver lov til omtrent det samme.
Det er de flertals misforståelser, SSP-konsulenterne gerne vil udviske og løse, fortæller Mads Hardahl-Haugaard:
”Nogle forældre er bekymrede for deres børn og alkohol, og nogle er ikke. Hvad gør man med dem, der ikke er bekymrede? Forældrene skal være med til at udviske flertalsmisforståelser af, hvad man tror, der er normalt for andre børn. Den dialog, de har med os og andre forældre, kan være med til, at man skifter holdning.”
Trodser Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsens anbefaler ingen alkohol til personer under 18 år. Men alligevel mener 67 procent af de adspurgte forældre i undersøgelsen, at det er en god ide, at unge introduceres til alkohol i hjemmet. Men Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn begynder at drikke i hjemmet, selvom det foregår i trygge rammer:
”Men selv ved fester i trygge rammer, kan der også opstå uoverensstemmelser mellem forældre. Hvis der inviteres til en fødselsdag, som slutter kl. 1 om natten, så synes nogle forældre, at man udelukker dem, der ikke drikker. Hvis festen slutter så sent, lægger det op til, at man drikker”, siger Mads Hardahl-Haugaard.
Selvom SSP støtter op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bakker op om at hæve aldersgrænsen til 18 år for køb af alkohol, er det begrænset, hvad SSP kan gøre udover at forebygge, fortæller Mads Hardahl-Haugaard.
Forældreaftaler kan forebygge druk
Ifølge Mads Hardahl-Haugaard kan tidlig druk forebygges ved at lave klasseaftaler, som kan skubbe børnenes alkoholdebut så langt som muligt. På den måde kan forældre aftale indbyrdes, hvor meget alkohol deres børn må medbringe til fester med klassen. Og det virker, fortæller Mads Hardahl-Haugaard:
”Det betyder ikke, at der ikke kan være enkelte børn, som ikke overholder rammerne. Men vi har set, at nogle 9. klasser drikker mindre end en 8. klasse, fordi de har en klasseaftale. Om børnene så drikker mere i andre sammenhænge, kan vi ikke måle, men vi kan konstatere, at hvis man har en aftale blandt forældrene, er man enige om, hvordan man gør tingene.”, siger Mads Hardahl-Haugaard.
Unge drikker for tidligt: Forældre trodser anbefalinger
I 2023 opdaterede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger for alkohol. En af de nye anbefalinger lyder på, at unge under 18 skal holde sig fra alkoholen. Men størstedelen af danske forældre er uenige.
Af Morten Andreasen
Selvom mange danske forældre er uenige med Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger, synes størstedelen af danske forældre dog, at unge begynder at drikke for tidligt.
I en undersøgelse bestilt af Sundhedsstyrelsen, bekender 74 procent af danske forældre, at unge begynder at drikke tidligt. Der er altså enighed at spore mellem Sundhedsstyrelsen og danske forældre: Unges alkoholdebut skal rykkes.
Samme holdning findes hos Freja Jørgensen. Hun er sundhedsfaglig konsulent hos interesseorganisationen Alkohol og Samfund. Hun fortæller, at den tidlige debut ikke er uden risiko.
Freja Jørgensen er uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab og Sundhedsfaglig konsulent hos Alkohol og Samfund. Foto: Christa Visholt Jørgensen
”Har du en tidlig alkoholdebut og et højt forbrug, er du i større risiko for senere i dit liv at udvikle f.eks. alkoholafhængighed”, fortæller Freja Jørgensen.
Festen hos de danske unge starter tidligt. I 2021 undersøgte TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse unges alkoholvaner. Her fandt man, at de fleste unge har deres alkoholdebut som 14- eller 15-årig.
Svært at sætte grænser
”Mange forældre føler, at de er nødt til at sige ja til, at barnet må drikke”
Ifølge Maria Koch Abel fra Sundhedsstyrelsen kan det være svært for forældre at sætte grænser eller holde fast i grænserne for, hvornår de unge må begynde at drikke. Hos Sundhedsstyrelsen oplever man, at det for forældre kan være svært, fordi de ikke vil have, at børnene skal være uden for de sociale fællesskaber, der opstår om festerne hos de unge.
Maria Koch Aabel er uddannet kandidat i folkesundhed og ansat som programleder ved Sundhedsstyrelsen. Foto: Sundhedsstyrelsen
Men selvom det er svært, er det ikke uden konsekvenser. Det er efterhånden alment kendt, at alkohol har en negativ effekt på hjernen, specielt hos unge. De fleste er nok også bekendt med, at risikoen for ulykker er højere, når der er alkohol i blodet. Men dem, der starter tidligt, er ofte dem, der kommer til skade.
”Vi kan se, at de unge, der begynder at drikke tidligt, hænger tæt sammen med de unge, som havner i alkoholrelaterede ulykker og desværre også i dødsfald”, fortæller Maria Koch Aabel.
Bjørnetjenesten
Selvom det kan virke som en god ide at servere den første øl for sit barn i hjemmets trygge rammer, er det ifølge både Sundhedsstyrelsen og Alkohol og Samfund blot en myte, som giver det modsatte resultat. Men myten er sejlivet. I grafen her kan du se, hvor mange forældre, der enten har eller har tænkt sig at servere alkohol for sit barn.
”De drikker tidligere end andre unge, og de drikker faktisk også mere”, fortæller Maria Koch Aabel
I stedet opfordrer både Sundhedsstyrelsen og Alkohol og Samfund til, at man som forældre ikke skal være den der introducerer sit barn for alkohol, hvis man vil rykke ved de unges alkoholdebut.
Forældre kan påvirke debuten
Selvom der er bred enighed om, at grænsen for unges alkoholdebut skal rykkes, er det lettere sagt end gjort. For hvis den skal rykkes, spiller forældrene til de unge en stor rolle. Ifølge Maria Koch Aabel fra Sundhedsstyrelsen, handler det blandt andet om aftaler.
”Dem, der har aftaler om, at man ikke må drikke, har heller ikke en lige så tidlig debut”
Selvom de unge måske snyder udenom aftalen, udskyder aftalen debuten til senere end ellers.
Men kigger man på TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af unges alkoholvaner, er det faktisk de færreste, der har lavet aftaler med deres børn om, hvornår de må begynde at drikke.
”Aftaler på tværs af forældre understøtter både, de aftaler man laver derhjemme, og sikrer, at det ikke er alkoholen, der bliver omdrejningspunktet”
Selvom mange forældre oplever det som svært, at lave aftaler med andre forældre om børns alkoholdebut og forbrug, er det ifølge Maria Koch Aabel også med til at bestemme, hvornår unge begynder at drikke samt, hvor meget de drikker.
Danmark er europamestre i druk, og Esther er med på holdet: Mine forældre stoler på mig
Esther Jepsen drak for første gang til den lokale sommerfest, da hun var 13 år gammel. Hendes forældre havde givet hende lov, og sammen med sine venner fik hun sin første tår, selvom det strider imod anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Af Jacob Bjørneboe
Det er sommer, solen skinner, og man kan høre livemusikken spille i baggrunden. Esther er 13 år gammel, og hun skal til at drikke for første gang til Lime Sommerfest. Ude foran festivalpladsen har hun drukket sin første Breezer, da man ikke må tage egen alkohol med ind på pladsen. Hun har gemt en pose med Brezzere i en hæk bag pladsen, og hun er nu klar til at træde ind til sommerfesten med sine venner og familie.
Foto: Esther Jepsen
I dag er Esther 14 år gammel og går i 8. Klasse, og hendes mor ved godt, at hun drikker, og hvor meget hun drikker. Det er en aftale, de har. Aftalen er baseret på tillid mellem Esther og sin mor. Men den er også lavet på baggrund af, hvor meget de andre i hendes klasse får lov til at drikke, og en genstandsgrænse som Esthers mors har lavet.
”Da vi begyndte at tale om det, så fortalte jeg, hvor jeg skulle hen, og hvor mange genstande de andre måtte drikke. Hvis Karoline må drikke fire genstande for hendes forældre, så må jeg som oftest også drikke fire for mine forældre,” siger Esther Jepsen.
Faste aftaler giver tryghed
Esther har ikke nogen bekymringer med hensyn til at drikke alkohol. Hun har aftaler med sine forældre, som omhandler, hvornår hun skal være hjemme, og hvor meget hun må drikke. Det giver hende en tryghed at vide, at hendes forældre stoler på hende. Det giver hende også lyst til at være ærlig og fortælle, hvis hun har drukket mere, end de har aftalt:
”Når jeg er ærlig og fortæller mine forældre sandheden, så taler vi om det. De bliver da lidt trætte af mig, hvis jeg har drukket mere, end jeg må. Men det har ikke skabt konflikt, fordi vi har haft en dialog om det”, siger Esther Jepsen.
To modstridende lejre
Sofia Jepsen, som er mor til Esther, synes, at tilliden til sit barn er vigtig. Det er vigtigt, at de kan have en dialog, hvor det stadig er tydeligt, at det er mor, som bestemmer. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever halvdelen af de adspurgte forældre, at det er svært at lave alkoholaftaler med andre forældre. Sofia oplever også, at det er svært at lave aftaler sammen på tværs af forældrene, fordi der er forskellige holdninger:
”I Esthers klasse er der to lejre. Den ene er meget stringent, hvor børnene overhovedet ikke skal have noget at drikke, mens de går i folkeskole. Hvorimod den anden gruppes tilgang er, at vi skal prøve at snakke om det, og skal at lave nogle arrangementer, hvor børnene kan få lov at opleve det i de nødvendige rammer.”
Foto: Sofia Jepsen
Sofia tilhører selv den sidste lejr i klassen, også selvom hun kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har 64 procent af forældre ikke tænkt sig at ændre holdning til sit barns alkoholforbrug, selvom de er bekendt med anbefalingerne.
Sofia stoler på sin datter, og så længe der er voksne til stede, og det er aftalt, hvor meget Esther må medbringe, og hvornår hun skal hjem, er hun tryg ved at lade hende drikke. Også selvom hun ved, at det kan ske, at der bliver drukket mere end aftalt:
”Det er kun en anbefaling, og jeg kender mit barn bedst. Jeg føler, vi har en stor åbenhed omkring alkohol, så jeg er meget tryg med, at Esther drikker. Hun vil kunne komme til mig, hvis nu at uheldet var ude, og hun har fået for meget at drikke”
Bryd alkoholkulturen
Børns Vilkår står sammen med Alkohol og Samfund, Kræftens Bekæmpelse og 19 andre organisationer om initiativet til at hæve aldersgrænsen for at købe alkohol til 18 år. Mirjam Marie Westh, som er ungefaglig konsulent hos Børns Vilkår, mener, at de unge skal lære at hygge sig i fællesskaber uden at alkohol er involveret:
”Aldersgrænse har tit været en god løftestang til dialog mellem børn og forældre. Så hvis aldersgrænsen for at købe alkohol hæves til 18 år, så mener vi, at det vil fremme den dialog, der kan opstå mellem børn og forældre”, siger Mirjam Marie Westh.
Foto: LinkedIn
Ifølge en undersøgelse fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse får halvdelen af danske unge deres alkoholdebut, når de er mellem 14 og 15 år. Derudover drikker danske unge mest i Europa, og det skyldes ifølge Børns Vilkår, at Danmark har en gennemsyret stærk alkoholkultur:
”Vi hos Børns Vilkår får hvert år knap 1000 henvendelser fra børn og unge, som omhandler alkohol og stoffer. En stor del af de samtaler omhandler, at de unge ikke har lyst til at drikke, men føler sig tvunget grundet fællesskabet, siger Mirjam Marie Westh.
Derfor foreslår Børns Vilkår, at man for at bryde med kulturen, skal prøve at finde fællesskaber, hvor alkohol ikke er involveret. Og det skal især forældrene hjælpe de unge med.
| Sådan har vi gjort: Alle tal stammer fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed. Vi har ikke udført nogen udregner selv, men vi har lavet datavisualiseringer i Flourish og Datawrapper på baggrund af dataene. Hvor det er relevant, har vi udregnet tal til procent. |