Trods fremgang med kvinder på maritime uddannelser, går det stadig alt for langsomt
I 2023 så de maritime uddannelser rekordhøj optagelse af kvinder. Trods den rekordhøje optagelse af kvinder på de maritime uddannelser er uddannelsen stadig mandsdomineret.
af Albert Steen
Der har aldrig været flere kvinder optaget på de maritime uddannelser end i 2023, men generelt er disse uddannelserne stadig mandsdomineret, samtidig med at det måske kun er et engangsbillede.
”Det er selvfølgelig positivt, at det visse steder går frem, men jeg synes stadig, det går meget langsomt med at få flere kvinder ind på uddannelserne” konstaterer Anne Windfeldt Trolle, der er direktør for Arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse & Danish Shipping Academy hos Danske Rederier
Hos de Danske Rederier udgør de kvindelige ca. hver femte ansatte. Mens det I 2023 kun var hver 17. optaget, der var kvinde. Anne Windfeldt Trolle sætter ord på, hvorfor det er vigtigt at få flere kvinder på de maritime uddannelser.
“Det er vigtigt, fordi det har vist, at diversitet giver bedre beslutninger, giver mere innovation, giver bedre arbejdsmiljø, og i sidste ende faktisk også en bedre bundlinje.”
Den 15. marts 2024 var det igen tid til at søge ind på uddannelserne med kvote 2. Maskinmesteruddannelsen havde hele 220 person, der søgte uddannelsen i kovte 2 på 1. prioritet. Det er en stor fremgang i forhold til de 164, der havde den øverst på kvote 2 prioriteringsliste året før. Dog er stigning mest at se hos mændene, mens kvinderne har en lille tilbage gang fra 10 til 8 ansøgere, hvilket man næsten kun kan kalde status quo.
“Det kan skyldes fortællingen. Når det handler om stål og skibe, er der måske en tendens til, at mænd kigger den vej. Men hvis man nu fortæller om at drive og sejle et skib på de nye brændstoffer, tænker jeg det kan lokke flere til. Så jeg tror, det handler om at fortælle, at det ikke bare er at stå i en kedeldragt i et mørkt maskinrum og hamrer på en snavset motor, for der er så meget mere end det,” forklarer Anne Windfeldt Trolle
Kvote 2 ansøgninger, viser dog ikke det hele billede, da der stadig er mulighed for at søge i kvote 1.
Lea Plesner Ihle er en af de få kvinder, der studerer maskinmester på 4. semester på Aarhus Maskinmesterskole. Da hun startede i sommeren 2022, var de kun tre kvinder på hendes årgang, og hun var den eneste i hendes klasse. Men selvom de ikke var så mange kvinder, var det ikke noget Lea tænkte over.
”Det var egentlig fint at starte så få piger. Det var også, hvad jeg forventede, så ingen store overraskelser der. Drengene tog også godt imod mig, så det er bare dem jeg hænger ud med,” siger Lea
For Lea handler det heller ikke om, at man skal skubbe kvinder og mænd ud i uddannelser, som de måske ikke brænder for, bare for at der kan komme en mere ligelig fordeling.
”Jeg ved ikke om jeg synes, det er vigtigt, der kommer flere piger på uddannelsen. Jeg tror på at alle, både piger og drenge, skal lave og arbejde med noget, de har lyst til og finder interessant. Men der må være flere piger derude, der ville synes, maskinmester er et spændende fag. Så på den måde håber jeg på, at de får øjnene op for uddannelsen, som jeg selv gjorde,” fortæller Lea
Når der ikke er så mange kvinder, må man gøre andre ting for at få et fællesskab. Det er både noget institutionen og pigerne går op i.
”Vi har en gruppe for alle piger på hele uddannelsen, hvor der arrangeres nogle mindre arrangementer et par gange om året. Dog har vi mødtes et par gange, bare pigerne fra min årgang, hvor vi sidder og snakker, hygger, drikker kaffe eller øl,” afslutter Lea.
Data er hentet fra Den Koordinerede Tilmelding. Herfra er der hentet tal omkring optagne på de maritime uddannelser. Dette fik vi kønsopdelt og fandt ud af, hvor mange kvinder der var optaget. Derefter blev tallene bearbejdet i infogram til at få lavet et line chart.
Til kortet er dataene hentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Adresserne er fundet på institutionernes egne hjemmesider. Bagefter er alt bearbejdet i Datawrapper, så vi kunne lave et interaktivt kort.