(

Hjemmeværnet har fået flere opgaver: “Det er klart, at det kræver flere folk”

Hjemmeværnet på en Host Nation Support-opgave i Fredericia. Foto: Forsvaret

Skrevet af Ida Sigh Larsen, 30265@dmjx.dk

Hjemmeværnet får flere opgaver, men bliver færre frivillige. Derfor arbejder de på at rekruttere og fastholde de hænder, de har. En indsats, de nu ifølge det nye forsvarsforlig ser ud til at få hjælp med.

Den første delaftale af forsvarsforliget er i hus, og et af de punkter, parterne blev enige om, er, at Hjemmeværnet skal hjælpes med at forbedre deres rekruttering- og fastholdelsindsats. I de senere år har organisationen nemlig fået flere og flere opgaver, mens de har fået færre og færre aktive frivillige, altså frivillige, der bruger mere end 24 timer om året på Hjemmeværnet.

Samtidig er gennemsnitsalderen for de aktive soldater i Hjemmeværnet steget med fire år siden 2012, og ligger nu på 48 i snit.

Og lykkes det ikke at rekruttere flere folk, kan det ende med, at nogle opgaver må prioriteres frem for andre. Og her har forsvaret førsteprioritet, forklarer Kristian Lykkestrand, chef for kommunikation og medier hos Hjemmeværnet.

Flere opgaver kræver flere folk

På grund af den stigende alder, er Hjemmeværnet særligt opmærksomme på, at de skal have fat i folk i den yngre målgruppe, fortæller Kristian Lykkestrand. Men de er blevet sværere at finde og holde fast på, for der er mange flere muligheder for at være frivillig andre steder end Hjemmeværnet i dag.

“Vi ser, at unge generationer har en tendens til at shoppe lidt mere rundt, end de ældre generationer,” forklarer han.

Samtidig er der dog igen kommet lidt flere ansøgere til Hjemmeværnet, muligvis på grund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation, vi i dag står i, vurderer han.

Hjemmeværnet prøver at gøre flere forskellige ting for at rekruttere og fastholde deres frivillige. De er meget opmærksomme på, at deres faciliteter skal være i orden, så de har ordentligt udstyr og gode mødelokaler.

Samtidig er de opmærksomme på, at når de er færre frivillige, men får flere opgaver, betyder det, at den enkelte frivillig skal bruge flere timer på at løse opgaverne.

​​

“Det er klart, at det kræver flere folk, så vi stadig kan løse alle opgaver, som vi får tildelt,” siger Kristian Lykkestrand.

Værdi for samfundet

Samtidig skal de nye opgaver også være med til at rekruttere flere frivillige. Deres omdømme hos danskerne skal opdateres. For Hjemmeværnet står ikke kun som parkeringsvagt ved fodboldkampe. I dag er flere af deres opgaver blevet “Host Nation Support”-opgaver. Her hjælper de blandt andet med bevogtning, når vores allierede transporterer krigsmateriel til lande længere mod øst.

Disse opgaver giver samtidig de frivillige et større formål. En vigtig faktor for at fastholde frivillige, viser frivillighedsundersøgelsen fra 2020 lavet af VIVE.

“Vores arbejde skal også nytte noget. Det skal ikke bare være en klub, man mødes i en gang imellem, men at det er noget, som rent faktisk også giver en form for værdi for samfundet. Uanset om det er på det lokale eller det helt store plan,” siger Kristian Lykkestrand.

Det ser samtidig ud til, at Hjemmeværnet muligvis får flere opgaver i fremtiden. Efter Kristian Lykkestrands vurdering, kommer der nok til at være flere bevogtningsopgaver, og dermed kommer de til at skulle bruge flere frivillige.

Sådan har vi gjort:

Vi har skrevet til Hjemmeværnet for at få statistik på aldersfordeling, samt antallet af aktive frivillige, frivillige timer og ansøgninger. Herefter har vi sammenlignet tallene for at kunne se, hvilken udvikling der har været. Disse tal har vi sat ind i to forskellige søjle-visualiseringer ved hjælp af Infogram.

 

hh

hh

hh

hh

Krigen er blevet hverdag, men danskerne forventer stadig en dårlig økonomi

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigende tillid til den danske økonomi, selvom danskerne stadig er pessimistiske.

Skrevet af Anders Rønne, 30251@dmjx.dk

Netto i Storcenter Nord, foto taget af Anders Rønne.

Den 24. februar 2022 gik invasionen af Ukraine for alvor i gang. For første gang i over 30 år var der krig på europæisk jord, og det medførte reelle konsekvenser for danskernes økonomi.

Amerikanske og europæiske sanktioner resulterede i en eksplosion i både fødevare- og elpriser, som medførte den største frygt for dansk økonomi i over 40 år, som man også kan se i forbrugertillidsindikatoren, der er lavet af Danmarks Statistik

Hvad er forbrugertillidsindikatoren?

Forbrugertillidsindikatoren er et tal som Danmarks Statistik producere månedligt. Tallet udregnes fra fire forskellige spørgsmål, der til sammen har til formål at give et indtryk om danske forbrugeres tillid til økonomien. De fire spørgsmål er: Den adspurgte families økonomi i dag sammenlignet med for et år siden, familiens forventninger til deres økonomi et år frem, danmarks økonomi i dag, sammenlignet med for et år siden og forventningerne til danmarks økonomi et år frem.
Danmarks Statistik spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning hver måned.

()

Situationen har dog ændret sig siden 2022, og selvom de danske forbrugere stadig har et negativt syn på den danske økonomi samt deres egen økonomi, mener Ann Lehmann Erichsen, at vi er på vej i den rigtige retning.

”Det er svært at bevare pessimismen, for det ser egentlig rigtig pænt ud. Både private og offentligt ansatte har fået lønstigninger, og arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

Danskerne tog ved lære af finanskrisen

Finanskrisen i 2009 efterlod tusindvis af danske familier med stor gæld i ejendomme, der faldt i pris og det resulterede i et enormt økonomisk pres for mange danskere.

Det har dog medført en kulturændring hos danskerne, der nu er blevet et mere sparsommeligt folk.

”Hvis man kigger tyve år tilbage, så er danskernes opsparinger fordoblet siden da. Og det var lige efter finanskrisen, at man for alvor så en forandring i opsparingsmønstrene,” fortæller forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Den kulturforandring var essentiel for danskernes evne til at overkomme de økonomiske udfordringer, der fulgte med krigen i Ukraine. De stigende udgifter førte til et stort indhug i danskernes opsparing. Det er dog ikke blevet en alvorlig problemstilling, især på baggrund af den adfærds ændring, der fulgte med finanskrisen.

Den nye rapport fra Danmarks Statistik viser da også, at de fleste danskere foretrækker at betale ind til deres opsparing frem for at lave større indkøb og investeringer.

En langsom fremgang

Danskerne er i stigende grad fortrøstningsfulde med henblik på fremtiden for økonomien, men erfaringerne med finanskrisen og Ukraine konflikten hænger ved, og præger fortsat målingerne fra Danmarks Statistik.

”Før krigen brød ud, var elregningen bare noget, man betalte. Pludselig fik danskerne en ny fritidsinteresse, hvor de konstant skulle tjekke deres elpriser,” fortæller Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom for Sydbank.

De faktorer forklarer den fortsat tøvende holdning blandt danskerne, mener forbrugerøkonomen fra Sydbank. Men det står stadig klart, at tendensen er opadgående.

Sådan har vi gjort:

Alle tallene er indsamlet fra Danmarks Statistik. Vi har ikke udført nogen udregninger selv, men har formatteret dataen og brugt det til at skabe vores visualiseringer i Datawrapper. Hvor det er relevant, er tallene renset for inflation så tallene er sammenlignelige. Hvor det er relevant, har vi anvendt gennemsnit og ikke median.

h

h

h

h

Michael har preppet i 35 år: “Når krisen rammer, er det alle mand for sig selv”

Michael Colding har de sidste 35 år været beredt på en potentiel katastrofe i Danmark. For han har ikke tillid til, at hjælpen kommer, hvis uheldet er ude. Og Michael Colding oplever, at han ikke længere er en af få. Nu er gængse danskere nemlig begyndt at søge hans råd og vejledning. 

Skrevet af Jeanett Cecilie Lange Jørgensen, 30299@dmjx.dk

57-årige Michael Colding fra Nordsjælland har forberedt sig på katastrofer, siden han var 22 år. Et behov, der har udviklet sig over årene, men som stammer fra en opvækst under Den Kolde Krig og det at have bedsteforældre, der har oplevet en verdenskrig. Han var altid knægten, der havde taget en lidt større madpakke med end nødvendigt, fordi hvad nu hvis? 

“Jeg plejer at sammenligne det med, at når folk tager sikkerhedsselen på, er det jo ikke, fordi de anser sig selv som dårlige bilister, men fordi man aldrig ved, hvornår en spritbilist kommer ned af sidevejen med 140 i timen, og så er en sikkerhedssele rar at have,” siger Michael Colding.

Hver mand for sig selv

Michael Colding er overbevist om, at der vil udbryde kaos, hvis Danmark først er under angreb, og systemet står lammet tilbage. Selv de mest civiliserede borgere vil gå i overlevelsesmode og angribe naboerne for deres ressourcer, hvis de ikke har set skyggen af mad og vand i tre dage. Det er tanken bag teorien Nine meals from anarchy, Michael Colding i stedet abonnerer på. 

Man gør derfor klogt af at holde sig gode venner med en som Michael Colding, for hvis krisen rammer, er han blandt de bedst forberedte danskere. 

“Det er naivt at tro, at der er hjælp at få i en alvorlig krise. Det har jeg aldrig abonneret på,” siger Michael Colding. 

Hvad betyder prepping?

Prepping er et engelsk udtryk og betyder, at man forbereder sig på dommedag ved fx at indkøbe våben og lagre af mad.

Kilde: Dansk Sprognævn, dsn.dk

I det kølige lille rum i huset på Nordsjælland står stålreolerne fyldt fra gulv til loft. Spækket med alt fra baked beans, cocktailpølser, vakuumpakket ris til 200 liter vand. I hjørnet står kummefryseren, der konstant er beredt på krisetider. Samlet set et kriseberedskab, der skal sikre, at han og familien kan klare sig uden hjælp i mindst 14 dage. 

I husets kælder er der også gjort klar. Her opbevares røgeovnen til langtidsforberedning af kød, vandfiltre til filtrering af regnvand, en batteridrevet FM radio samt reservedunke med benzin. 

“Nogle har militærgrej liggende og tror, at de skal udkæmpe 3. verdenskrig, hvis russerne kommer. Jeg er nok mere typen, der trækker sig tilbage og ser, hvordan landet ligger, når asken har lagt sig,” siger Michael Colding. 

Michael Colding startede med at preppe godt og vel 30 år før Ruslands invasion af Ukraine. Alligevel vurderer han, at risikoen for krig på dansk jord er blevet større efter krigens begyndelse. For bare tre år siden havde han vurderet risikoen for naturkatastrofe frem for krig – tre gange større.

Fra freak til forberedt

Michael Colding er de sidste 30 år blevet mødt af latter, når andre blev bevidst om, at han var prepper. I dag er latteren skiftet ud med seriøse spørgsmål, hvor de søger hans hjælp, råd og vejledning, om hvordan de selv bedst forbereder sig. 

At der er flere i dag, der begynder at interessere sig for prepping snarere end at se skævt til det, hænger sammen med, at danskernes største bekymring er blevet truslen fra Rusland. Det viser TrygFondens tryghedsmåling for 2023, der har adspurgt knap 6.000 danskere over 18 år om, hvilke bekymringer der er størst hos dem. 

Selv er Michael Colding ikke bekymret. Han går ikke og frygter for, at fremmede styrker bevæger sig over landegrænsen, eller at vi rammes af en naturkatastrofe eller atombombe. Alligevel er planen klar. 

På en ødegård i Sverige, godt beskyttet af klipper, har Michael Colding forberedt sig med et underjordisk opbevaringsrum, hvor han kan huse 20 mennesker, hvis krisen rammer i Danmark.  

“Som min kammerat siger, er hans plan at kæmpe sig vej frem til mig, hvis det hele brænder sammen,” fortæller Michael Colding.

Sådan har vi gjort:

Vi har kontaktet forskningschef hos TrygFonden, Anders Hede, efter at have læst tryghedsmålingen for 2023, hvori danskerne adspørges om deres største bekymringer inden for alt fra ældrepleje, unges trivsel til frygt for cyberangreb. Vi modtog alle svarene både i antal og procent. Vi beskæftigede os kun med tallene omregnet til procent. Dernæst kunne vi ved hjælp af beregninger i Excel konkludere, hvilke af svarmulighederne flest svarpersoner har udtrykt bekymring for. Vi har dernæst lagt svarmulighederne “meget bekymret” og “bekymret” sammen og indsat dataen i en bar chart i Infogram.