Når man er enlig forælder, kan det være en kamp at få pengene til at række. Det kan særligt gælde, når børnene vil gå til fritidsaktiviteter. Idræt kan nemlig være dyrt – især når man vælger ishockey, som er den dyreste holdsport i Aarhus. Sandra Bæks to sønner på 11 og 16 år har været på isen siden de var helt små, og passionen for sporten er kun vokset med årene.
Af Marie Kondrup Juul
Kontingenter, udstyr og ture rundt i landet til kamp er kun starten på listen over ting, Sandra Bæk skal betale for, når hockeysæsonen starter og hendes drenge skal ud på isen. En hockeystav kan let knække og trænge til erstatning et par gange på en sæson, og skøjterne vokser barnet typisk ud af en gang om året, når det er i voksealderen. I Danmark er der relativt få skøjtehaller, hvilket betyder, at man typisk skal køre et stykke vej for at nå frem til stedet, børnene skal spille kamp. Det hele koster penge, og det har tvunget Sandra Bæk til at ty til alternative metoder, når hendes sønners sport skal finansieres.
“Når drengene skal på hockeycamp, har jeg nogle gange lavet indsamlinger på Facebook. Jeg har også selv været ude og finde sponsorater til dem,” fortæller Sandra Bæk, som til hverdag er fleksjobber og har forskellige, kreative småjobs.
Den dyreste sport
Aarhus er blandt den store del af danske kommuner, der har en fritidspasordning. Ordningen henvender sig primært til enlige forsørgere, som kan have brug for et økonomisk tilskud til at betale for kontingentet til børnenes fritidsaktiviteter. I 2024 blev tilskuddet hævet med 500 kroner, og i dag ligger det på 1.500 kroner årligt pr. barn. Sandra Bæk og hendes børn er en del af ordningen, men den rækker ikke langt, når børnene brænder for en sport, der ligger i den dyre ende.
“Spiller man skak eller bordtennis, er de 1.500 kroner rigeligt. Men når det kommer til ishockey, dækker tilskuddet jo ikke engang det halvårlige kontingent, men kun en lille del af omkostningerne,” siger Sandra Bæk.
Og Sandra Bæk har ret i, at kontingentet til ishockey er højt. Faktisk har hendes drenge valgt den dyreste holdsport, man kan gå til i Aarhus Kommune.
Havde det ikke været for hendes egne indsamlinger og bevidste prioritering af familiens penge, ville drengene være nødt til at undvære deres sport. Sandra og hendes drenge, William og August, må blandt andet vælge restaurantbesøg og charterferier fra, for at der er plads i budgettet til sporten, men for dem er det det hele værd.
“Det betyder alt, at jeg kan give drengene muligheden for at spille ishockey. Tanken om at skulle fortælle dem, at de ikke kan, er helt ubærlig. Især den yngstes drømme ville være helt knuste, hvis han ikke fik lov til at spille, for han arbejder sig hen imod at blive en helt stor, professionel hockeyspiller,” fortæller Sandra Bæk.
Fællesskab og ulighed
Selvom Sandra ved, at der findes sportsgrene, der er billigere i drift, skal børnene have mulighed for at gå til det, de vil.
“De har også gået til fodbold, og der er fællesskabet noget andet. Til ishockey bruger de en halv time med hinanden i omklædningsrummet både før og efter kamp, og hjælper blandt andet hinanden med udstyret. Selvfølgelig skal de gå til det, de brænder for,” siger Sandra Bæk.
Sandras sønner er med på, at det er nødvendigt at ønske sig ishockeyudstyr til juleaften og fødselsdag, når der er noget, de mangler. Hun kalder sig selv for en go-getter, som får det til at hænge sammen med de midler, de har til rådighed.
Men når hun kigger rundt på parkeringspladsen til ishockeykampe, tænker hun til tider over, at hendes bil altid er den ældste af dem, der holder, og at de fleste af de andre ishockeyfamilier er langt mere velstillede. Hun ved, at mange andre familier må fravælge ishockey som fritidsaktivitet til deres børn, fordi pengene ikke rækker.
“Danmark er et foreningsland. Derfor synes jeg, der er synd, at der er så mange børn, der ikke kan gå til sport,” siger Sandra Bæk.
Og hun er langt den eneste enlige forælder, der kan have svært ved at få pengene til at række til ting som for eksempel sport. Det understøtter tal fra Danmarks Statistik.
Spørger man Sandra Bæk, kan børn lære meget af at gå til fritidsaktiviteter sammen med andre børn. At have ansvaret for at dukke op, være en del af et hold og yde sit bedste. Hun håber, at flere børn kan få glæde af den samme personlige udvikling, hendes egne børn har fået gennem ishockey.
“Jeg synes, det er ærgerligt, at der er så stor forskel på børns muligheder, alt efter deres forældres situation. Uligheden er alt for stor i vores land, og det undrer mig, at der ikke er mere fokus på det punkt,” siger hun.
Sådan gjorde vi:
Artiklen indeholder data, vi har hentet ned fra Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, samt data, vi selv har skrabet fra samtlige af Aarhus’ idrætsforeningers hjemmesider, for at finde ud af, hvilke holdsporter, der er dyrest at gå til.