Af Emily, Jeanett og Siv
Danmark har en målsætning om at reducere vores udslip med 70 procent i 2030. Landbruget står i dag for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Derfor har det længe været diskuteret, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift, og efter to år har et ekspertudvalg præsenteret tre modeller for en mulig CO2-afgift.
Samtidig har Seges Innovation præsenteret forslag til, hvordan landbruget selv kan mindske sine udledninger.
Men hvor meget fylder landbruget egentlig i Danmark?
Lagkagediagrammet viser, hvor meget landbruget fylder arealmæssigt i forhold til bygninger, søer og vandløb, heder og enge og kunstige overflader
Som tidligere beskrevet udleder landbruget i dag en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Her kan du se udviklingen i, hvor meget landbruget, skovbruget og fiskeriet udleder tilsammen:
Det bliver målt i CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man ser på, hvor meget en anden drivhusgas vil svare til i CO2.
Men hvordan er udledningen sammenlignet med andre brancher?
Fra 1990 til 2022 kan man se, at andre brancher har mindsket deres udledninger, mens landbrug, skovbrug og fiskeris udledning er stabil.
Landbrugets processer indebærer blandt andet biologiske processer som udledning af metan fra køer og udledning af kuldioxid fra energiforbruget.
Nedenfor kan du se, hvor mange millioner ton CO2-ækvivalenter landbrugets processer har udledt siden år 2000.
For at mindske udledningen har et ekspertudvalg præsenteret tre modeller for en CO2-afgift, hvor det henholdvis vil koste 750, 375 eller 125 kroner pr. ton udledt CO2. Men hvor meget udledning vil den enkelte model reducere i 2030?
Modellerne vil medføre, at priserne på slagteri- og mejeriprodukterne vil stige. Nedenunder kan du se, hvor meget enkelte fødevarer vil stige i pris ved de tre modeller.
Alle modeller medfører et fald beskæftigelsen i landbruget. Nedenunder kan du se, hvor meget beskæftigelsen falder for hver model.
Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er lig med 1 årsværk.
Og hvis Danmark skal nå klimamålene, er det ikke kun forbrugerne, der vil opleve prisstigninger. For der er også virkemidler, der har en klimaeffekt, som landmanden kan gøre brug af. Nogle er omkostningsfrie for landmanden, mens andre har direkte omkostninger for landmanden.
De fleste virkemidler med en klimaeffekt vil have direkte omkostninger for landmanden. Har landbruget råd til det? Det mener landmændene ikke, at de har. Men hvor meget værdi tilfører landbruget til dansk økonomi i forhold til andre brancher?
Grafen viser, at selvom landbruget står for ca. en tredjedel af Danmarks samlede CO2 udledning, tilfører de ikke tilsvarende værdi til dansk økonomi. Nej, landbrug, skovbrug og fiskeri er den branche i Danmark, der tilfører den næstmindste bruttotilvækst.
Bruttoværditilvækst er den værditilvækst, der sker i et erhverv eller på nationalt plan i en periode (typisk et år).