Til sommer kan du igen følge med, når de danske atleter konkurrerer om en olympisk podieplads ved OL i Paris. Få overblikket over danske OL-medaljer gennem tiden og lær mere om de store danske medaljehåb.
Af Marie Maschoreck, Albert Steen og Kirstine Jensen
OVERBLIKKET
DANSK MEDALJEHÅB
Idrættens Analyseinstitut holder løbende øje med danske topplaceringer i OL-disciplinerne. Systemet fungerer sådan, at atleten tildeles 8 point for en 1. plads, 7 point for en 2. plads og så videre ned til 1 point for en 8-plads i udvalgte internationale konkurrencer. På den måde får man et mere retvisende billede af den danske topelite, end hvis man kun ser på podieplaceringer.
De sportsgrene, som Danmark typisk klarer sig bedst i, definerer Team Danmark som paradesportsgrene. Det er netop de traditionelle paradesportsgrene, vi her ser nærmere på.
Som det ses ovenfor, er medaljehåbet i svømning og roning blevet mindre end i de to sportsgrenes storhedstid i 2010’erne. Omvendt er medaljechancerne i håndbold, ridning og cykling vokset.
Ifølge analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut, Rasmus K. Storm, hænger medaljehåb og økonomisk støtte sammen. Team Danmark uddeler nemlig penge fra det fælles elitebudget på baggrund af, om sportsgrenene lever op til årets målsætninger. Så med andre ord: Hvis man klarer sig godt, får man mere i støtte, end hvis man klarer sig mindre godt – en selvforstærkende effekt.
HVORDAN VINDER MAN SÅ EN GULDMEDALJE?
Et stort spørgsmål, som nok er svært at give entydigt svar på. Men lad os se på, hvordan Tokyo-vinderne endte øverst på podiet til den søde lyd af Danmarks nationalmelodi.