Cyklismen har brug for et rygstød i hele landet
Der er mange fordele ved at få den danske befolkning til at cykle mere. Det er både godt for klimaet, sundheden og trængslen i byerne. Derfor udråbte et enigt folketing år 2022 til at være cyklens år i Danmark.
32 offentlige og private aktører har underskrevet cykeldeklarationen. Det er et samarbejde, som har en målsætning om, at få danskerne til at cykle 20% mere inden 2030. I 2014 udgav trafikministeriet også en national cykelstrategi, der skulle få danskerne til at cykle mere.
Selvom cyklen bliver luftet mindre af danskerne, så er budgettet ikke blevet mindre. Her er forbruget på cykler kun steget siden 1994. Hele 68% mere bruger husstandende på cykler. Priserne er et gennemsnit for, hvor mange penge husstandende bruger på cykler.
Der kan være mange grunde til, at danskerne cykler mindre. Derfor lægges der meget arbejde i at undersøge, hvad der kan være grunden til, at cyklen fravælges.
I et forsøg på at få flere til at cykle, har politikerne allerede smøget ærmerne op. Udover at udråbe 2022 til cyklens år, har politikerne afsat 3 milliarder kroner til udbyggelse af cykelinfrastrukturen. I infrastruktursplanen, der rækker til 2035, går også 400 millioner kroner til af finansiere cyklens år.
Sundhedsmæssige og økonomiske fordele ved at tage cyklen
Selvom danskerne ikke cykler så meget som før, er det en god ide at få dem i gang med det. En undersøgelse af COWI peger nemlig på, at der er betydelige sundhedsøkonomiske effekter ved at flere vælger cyklen som transportform.
Udregningen er lavet af transportministeriet og bygger på de sundhedsfordele, der er ved at cykle. Man forventer at cykling vil have en forbyggende effekt, der kan mindske risikoen for forskellige livsstilssygdomme og dermed spare samfundet for behandlingsudgifter. Elcykler sparer samfundet for færre penge pr. kilometer, fordi elcyklister er involveret i flere uheld, end almindelige cyklister.
En sygedag kræver kilometer i benene
Cykling har sundhedsmæssige fordele, men der skal alligevel trædes i pedalerne for en mærkbar effekt. En undersøgelse af Dansk Industri fra 2022 viser, at danskerne skal køre 1200 kilometer ekstra om året, hvis de vil spare en sygedag. Det svarer til at køre en tur på cykel til Paris, og det er vel at mærke kun for én sygedag.
Fordeler man det ud på dage, er det lidt over tre kilometer ekstra om dagen, danskerne skal køre på cyklen.
Hovedstadsområdet har cyklismen under huden
Danmark – og særligt København – anses som en af de bedste steder i verden at køre på cykel, og det afspejler sig i også i kilometer cykelsti, københavnerne har. Her er de nemlig rigtig godt stillet kontra det vestlige Danmark, hvor kilometerne på cykelstierne er færre pr. bebygget areal.
Vallensbæk topper statistikken med 10,5 kilometer pr. bebygget areal.
Hovedstadsområdet scorer højest på kilometer cykelsti, og det kan muligvis også ses i aktivitetsniveauet. Det er dog ikke en entydig forklaring.
WHO’s anbefaling lyder, at man som minimum skal bevæge sig 30 minutter om dagen. Undersøgelser fra Syddansk Universitet viser dog, at hele 54,7% af danskerne ikke lever op til disse krav. I hovedstadsområdet rører de sig dog mere, hvor det lige akkurat er under 50%, der ikke opfylder minimumskravet.
Hovedstaden cykler mere end resten af landet
Det er da også hovedstadsområdet, der topper listen over dem, som er mest tilbøjelig til at tage cyklen. Her er hovedstadsområdet 37% mere på jernhesten end den næstbedste region, Syddanmark, på listen svarende til 10 procentpoint.