De seneste mange år har de samme børnebogsforfattere domineret toppen af modtagere af de eftertragtede bibliotekspenge. De har siddet på toppen i mere end et årti, hvilket er et udtryk for danske værdier og en fælles kulturramme.
Af Jacob Tølbøll Zaulich og Jakob Emil Kristensen
Om få uger, den 16. april, får landets forfattere udbetalt de såkaldte bibliotekspenge. For 25. år i streg vil Bjarne Reuter få udbetalt mest, ligesom resten af top ti-feltet bliver udfyldt af kendte gengangere såsom Josefine Ottesen, Lene Kaaberbøl og Dennis Jürgensen.
Det er der som sådan ikke noget nyt i, for de seneste ti år har kun 16 forskellige forfattere været blandt de ti mest indbringende, når det kommer til bibliotekspenge. Det viser tal fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Af de 16 forfattere, der har ligget i toppen det sidste årti, skriver 12 af dem til dagligt om og for børn og unge.
Den berygtede top kan umiddelbart lyde som en lukket klub, hvor systemet favoriserer de samme gang på gang. Bibliotekspengene fordeles nemlig ud fra et pointsystem baseret på, hvor mange bøger forfatteren har stående på landets biblioteker. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man spørger Nina Christensen, der til dagligt er forsker i børnelitteratur på Aarhus Universitet.
“Der er nogle forfattere, som har opbygget et stort og populært forfatterskab, og det er det, der belønnes med bibliotekspengene,” fortæller hun.
Forældrenes og bibliotekernes ansvar
Nina Christensen påpeger, at der er en god grund til at det er børnebogsforfattere, der ligger i toppen af listen. Bibliotekerne skal nemlig sørge for, at vi får en læsende befolkning, og her er det vigtigt at have litteratur til rådighed for de mindste.
“Diskussionen kommer nogle gange til at handle om, at det er et problem, at det er børnelitteratur, der ligger øverst i øverst, men det er ikke et problem, at bibliotekerne gør litteratur tilgængelig for en målgruppe, der ikke har midler til at købe deres egne bøger.”
Hun påpeger i samme ombæring, at det er bibliotekernes ansvar at formidle litteratur, der er bredt og alsidigt, men fordelingen af bibliotekspengene er ikke nødvendigvis et udtryk for at bibliotekerne er dårlige til at fornye sig.
“Som børneforfatter kommer du ikke ind i toppen med det samme, men du gør det på baggrund af et relativt langt og bredt forfatterskab,” siger Nina Christensen.
Noget helt særligt nordisk
At fortællingerne appellerer bredt er et vigtigt aspekt ved alle forfatterne, der ligger i toppen.
Mange husker måske at have læst Bjarne Reuters bøger såsom Busters Verden eller Zappa, og bibliotekspengene er et udtryk for, at de samme bøger stadig er at finde på hylderne.
Det er vigtigt for vores selvforståelse som danskere. Det mener Michel Steen-Hansen, som er direktør i Dansk Biblioteksforening.
“Det er et udtryk for, at vi har et fælles værdisæt i Danmark, som vi ikke er ret uenige om, Det er noget helt særligt nordisk.”
Det fælles værdisæt er ikke kun på det personlige plan, men kan ifølge Michel Steen Hansen også ses på den nordiske demokratiforståelse.
“Man skal ikke særlig langt sydpå, før man tænker demokrati på en anden måde. I Danmark bygger vi på samtalen og debatten, hvorimod man i Frankrig og Tyskland kører traktoren ud på motorvejen og blokerer den, inden man går ind i dialogen. Det tror jeg er noget af det, der afspejles her, at vi har det her fælles værdigrundlag.”
Udvikling er fælles ansvar
Selvom børnebøgerne giver os et fælles værdisæt som danskere, mener Michel Steen Hansen, at det er vigtigt med fornyelse, i takt med at samfundet udvikler sig.
Historier som Zappa behandler ikke identitetskriser på den måde, det er aktuelt i dag, og klimakrisen er heller ikke et emne, der bliver berørt i klassisk børnelitteratur.
At udbrede kendskab til nyere børnebogslitteratur er en opgave som bibliotekerne er klar til at løfte, mener Nina Christensen.
“Bibliotekerne gør en hel del i de her år i forhold til at forny samlingen af bøger, men forældre skal også være opmærksomme på, at der er noget af det nye, der er interessant, når de låner bøger til deres børn,” siger hun.
Og Michel Steen Hansen tror på, at bibliotekernes øgede fokus på den alsidige litteratur kommer til at have en effekt, når man i fremtiden skal kaste blikket på, hvem der høster flest bibliotekspenge:
“Hvis vi har denne samtale om fem år, så tror jeg, at denne top ti ser væsentlig anderledes ud.”
(4.500 anslag)