91% af den danske befolkning brugte sociale medier i 2023, viser tal fra Danmarks Statistik. Det placerer Danmark øverst i Europa og Ifølge lektor fra Københavns Universitet, Rasmus Helle, er det ikke tilfældigt.
Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 4080 interviews fordelt i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i aldersgruppen 16-74.
Af Emil Helligsø og Jacob Bjørneboe
Den danske befolkning er på førstepladsen i brugen af sociale medier i Europa. 91 procent af danskerne i alderen 16-74 år er på minimum et eller flere sociale medier i 2023, viser tal fra Danmarks Statistik og Eurostat. Sammenligner man Danmark med et gennemsnit rundt i Europa, lå det på 58 procent. Der er derfor tale om en markant forskel på brugen af sociale medier alt efter hvilket land, man kommer fra.
Det kommer ikke bag på Rasmus Helles, som er lektor i kommunikation og IT på Københavns Universitet:
“Danmark er rigere og mere veluddannet end andre lande i Europa. Det giver nogle andre forudsætninger for at have råd til smartphones, der er tilpas opdaterede, så de fungerer.”
Derudover peger Rasmus Helles også mod den politiske side, hvor der tidligt kom fokus på at følge digitaliseringen, hvilket har ført til, at danskernes digitale kompetencer er blevet bedre før andre landes:
“Når regeringen har gjort offentlige tjenester og services digitale såsom mobilbank, e-Boks og MitID, så er de med til at presse folk til at bruge de tjenester. Derfor har man vænnet befolkningen til at være digital, og de kompetencer de har fået, gavner dem på de sociale medier,” siger han.
Netværkseffekten
Siden 2018 har der været en stigning på 15 procent i antallet af folk på sociale medier, og her er det især den ældre generation, der har meldt sin ankomst. I aldersgruppen 60-74 år har der været en stigning på 44 procent, hvilket er den klart højeste udvikling.
Forklaringen på udviklingen, der især har været markant hos de ældre, findes ifølge Rasmus Helle i vores samfund generelt. Det er ganske enkelt nødvendigt:
“Det er nødvendigt, fordi der foregår så mange ting inde på de sociale medier. Hvis man ikke er på de sociale medier, så vil det opleves som et tab, fordi man ikke ved, hvad der foregår.”
Rasmus Helle peger altså på, at der sker en naturlig netværkseffekt af, at man søger derhen, hvor andre i ens netværk befinder sig. Her er der både tale om de ældre, deres familie, børn og børnebørn, der eksempelvis bruger Facebook:
“Hvis folk lægger billeder af familieferien op, så er der mange ældre, der gerne vil være på Facebook, fordi de gerne vil se det,” siger han.
Danmark er med i den digitale top i Europa
Når man skal sammenligne Danmark med andre lande og forstå, hvorfor vi er længere fremme end gennemsnittet, kan man bruge Digital Economy and Society Index (DESI) til at give en indikation. Den sammenholder nemlig flere af de parametre, som Rasmus Helles nævner, herunder integrering af digital teknologi og den digitale offentlige service.
Kort fortalt er DESI en score, der måler et land på indeks som forbindelse (mobilbredbånd etc.), menneskelige kapital (evner indenfor eks. internet), integration af digital teknologi og digital offentlig service. Her har hver af de fire delscore en vægt på 25 procent, hvor der til sidst bliver målt en samlet score, der giver DESI-scoren.
Her kan man se en relativ kontinuerlig sammenhæng mellem de lande, der har en lavere DESI-score også har en lavere andel af befolkningen på sociale medier. Dette gælder eksempelvis Italien, hvor DESI-scoren i 2022 på ca. 49 procent. Her er der ifølge Eurostat blot 53 procent af befolkningen, der bruger sociale medier. Tilmed kan man se, at Danmark, der topper Europa i brugen af sociale medier, også har en høj DESI-score på 69,33.
Danmark er altså markant over gennemsnittet i både brugen af sociale medier og DESI-score, ligesom Italien ligger under gennemsnittet i Europa i de selv samme kategorier.
Det er værd at bemærke, at man ikke kan pege på et direkte årsagssammenhæng, men at der er et sammenfald ved en stor del af landene.