Nytårsaften mellem 2005 og 2006 blev en dramatisk omgang for familien Christensen, da der gik ild i dengang 5-årige Sørens tørklæde efter en raket eksploderede på jorden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Nordsjællands Politi
Af Jens August Lindstrøm Schaldemose & Cecillie Grønning Krieger
Samme procedure som hvert år, James!
Sådan siger miss Sophie i nytårs-klassikeren 90 års fødselsdag, der hvert eneste år sendes på DR1 for at markere, at endnu et år er forbi.
Og måske kan flere godt nikke genkendende til Miss Sophies ønske om, at det hele skal løbe af stablen, som det plejer. Det nye år skal fejres med champagne, kransekage, god mad – og fyrværkeri.
Der købes op til nytår Raketter, batterier og bomberør i store mængder, selv om det ikke er helt uden risiko.
Antallet af skader efter brug er fyrværkeri har dog i mange år været nedadgående. Det viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen og Odense Universitets Hospital.
Ved årtusindskiftet blev der fra alle landets akutmodtagelser behandlet hele 516 skader, mens der ved det mest nylige årsskiftet, der nok bedst kommer til at huskes for dronningens abdikation, blev behandlet 192 skader.
Uheldigt valg af tørklæde
Antallet af skader er i en positiv udvikling, måske fordi folk er blevet bedre til at huske forholdsreglerne.
Men selv hvis man følger anvisningerne om sikkerhedsbriller, god afstand og holde at sig fra en fuser, kan det dog gå galt.
Tilbage i årskiftet fra 2005 til 2006 blev der meldt 223 skader. En af dem var 23-årige Søren Christensen, som dengang kun var fem år gammel.
Familien Christensen var på besøg hos nogle venner i Brønshøj på en villavej, der ikke lå langt fra, hvor de selv boede. Det var en stor fest med næsten 30 deltagere, hvoraf mange var børn, der ikke kunne vente helt til midnat med at fyre af.
Ved en 20-tiden var alle gået med ud for lige at teste lidt af det dyrt indkøbte krudt af. Der blev stillet op på vejen, og afstanden mellem Søren og raketten var egentlig på flere meter.
Alle havde sikkerhedsbrillerne på, og afstanden var i orden. Alligevel tog festen i Brønshøj en dramatisk drejning.
“ Der er en raket, som ikke flyver og i stedet sprænger på jorden en fire meter fra os. En af de kulørte gløder fra raketten flyver så over og rammer det akryl-tørklæde, jeg har på. Det går der hurtigt ild i, og ilden går så op og brænder mig på hagen,” fortæller Søren Christensen om oplevelsen for 18 år siden.
Hurtig reaktion
Sørens forældre reagerede heldigvis hurtigt, fik slukket ilden i tørklædet og sendt sønnen indenfor og under koldt vand, inden turen gik på skadestuen.
Her tilbragte Søren og forældrene hele aftenen, natten og et stykke af morgenen, før de endelig ved en seks-tiden kunne køre hjem og sunde sig. Der var lang ventetid og Sørens skade var blandt de mindre alvorlige, som der skulle behandles den aften.
Alligevel var det dog alvorligt nok til, at det satte sine spor på Sørens hage.
“ De næste fire måneder skulle jeg flere gange om dagen smøre salve på såret. Jeg skulle også gå med en bandage rundt om hovedet nede i børnehaven. Det var meget smertefuldt,” erindrer Søren Christensen.
På trods af det store chok og de smertefulde skift af bandage, så er det ikke den del, der gjorde størst indtryk på den i dag 23-årige studerende. De næste tre år ville han ikke med ud, når der skulle fyres af, men efter det har den del ifølge Søren Christensen selv ikke sat de store spor i ham.
“ Jeg kom over det med tiden, som børn jo gør. Men det, der for alvor har sat sig i mig, er, at jeg oplevede, hvor travlt sygeplejerskerne og lægerne havde på sådan en nytårsaften. Jeg havde jo bare fået et lille brandsår, men der sad folk, som manglede fingre eller måske aldrig ville komme til at se igen,” siger Søren Christensen.
Den tanke strejfer ham stadig fra tid til anden. Oftest hvis han spotter det ar, som han har fået på hagen, eller hvis en samtale med en ven eller kollega falder på sygeplejersker.
“ Det kan godt give mig en klump i halsen at tænke på dem, der har fået meget værre skader end mig, men især dem, der arbejder på højtryk d.31 og d.1, kan give mig ondt i maven at tænke på. Jeg kender selv mange sygeplejersker, og jeg ved, de ser mange ubehagelige ting,” fortæller Søren Christensen.
Nye regler
Fra årsskiftet til 2024 trådte der nye regler i kraft om, hvornår der må fyres fyrværkeri af i Danmark. I stedet for d.27 december til d.1 januar er det nu kun d.31 december til den 1.januar, hvor folk lovligt kan sende raketter til vejrs.
Søren Christensen håber, at det kan medføre færre skader.
“Nu slap jeg jo selv med et ar og et område på hagen, hvor jeg ikke kommer til at gro et fuldskæg, men det bedste ville være, hvis folk slet ikke kom til skade. Og jo mindre tid man har til at fyre af, jo mindre kan man håbe på, at personalet på hospitalet skal på overarbejde,” siger han og fortsætter:
“Der var fem øjenkirurger på arbejde på den afdeling, hvor jeg blev behandlet. “Forhåbentligt er det ikke nødvendigt i fremtiden.”
Selv om det kan lyde, som om at Søren Christensen slet ikke synes, at folk skal have lov til at more sig med fyrværkeri nytårsaften, så er det faktisk ikke tilfældet.
Han mener ikke, at det skal forbydes, men at det måske i de større byer kunne være kommunen, der stod for shows, så det var professionelle folk, der stod bag. Han påstår selv, at hans holdning ikke er dannet på baggrund af hans egen oplevelse for 18 år siden.
På trods af den kraftigt reducerede tidsramme, så er det altså stadig lovligt for privatpersoner at købe og antænde krudt. Så længe det er det, så har Søren Christensen en klar opfordring til folk.
“ Husk brillerne, tænk på, hvad i har på, der kan brænde nemt, og så overvej lige en ekstra gang, om det er nødvendigt at fyre helt så meget af, ” afslutter Søren Christensen.