(For den fulde oplevelse – læs artiklen i vores magasin Athletica)
Der skal mere end bare en sølvmedalje til, hvis man drømmer om at leve af at spille padel i Danmark. En konflikt mellem padelforbundene gør, at der ingen penge er at hente i sporten.
Af Thea Bryld og Cecilie Grønning Krieger
Prolog
Det er december. Det er vinter, og det er corona. Smitten stiger, og det samme gør restriktionerne. Faktisk så meget at alle indendørs haller i Danmark har lukket for døren og slukket for lyset. De er så tomme, at selv en knappenål, der falder til jorden på det hårde halgulv, vil give ekko i mørket.
Så nu står de der med en snerydder i hånden. Klar til at rydde de udendørsbaner. Klar til at spille den sport, som ingen rigtig har hørt om. Klar til at spille padel.
Padel kommer til Danmark, og konflikten bryder ud
Den sport, som vennerne skulle til at rydde sneen for at spille, var padel. Ketchersporten kom til Danmark i 2017, og siden er sporten blevet mere og mere populær. Alligevel er det ikke kun danskerne, som kæmper på det stigende antal padelbaner landet over. Dansk Tennis Forbund (DTF) og Dansk Padel Forbund (DPF) kæmper ligeledes hver deres kamp for at få den fulde råderet over sporten.
“Grundlæggende er stridighederne, at Dansk Padel Forbund mener, at padel skal have et selvstændigt specialforbund, mens Dansk Tennis Forbund mener, at det er en naturlig del af tennis. Begge forbund vil gerne have DIF’s anerkendelse, men vi kan ikke optage Dansk Padel Forbund, før vi har en løsning på den konflikt,” forklarer administrerende direktør i Dansk Idræts Forbund (DIF), Morten Mølholm Hansen.
I august 2017 blev DPF stiftet og optaget i Det Internationale Forbund (FIP) og Det Europæiske Padel Forbund (FEPA), så de kunne deltage i internationale turneringer, herunder EM og VM.
DIF gav DTF en aktivitetsgodkendelse i 2021, så de kunne få lov til at udvikle padel. Dette gav dem ligeledes råderetten over Kulturministeriets støttekroner.
Julia Isabella kickstarter sin padelkarriere
Julia Isabella Wiese er 26 år. Hun er vokset op i et elitemiljø. Helt specifik var hun som u14-spiller i Danmarks top-20 i tennis. Med årerne forsvandt motivationen for elitesport, men da hun sammen med sine venner stod på den bane for at rydde sneen en vinterdag under corona, fik hun for alvor øjnene op for padel og senere hen også for konkurrencen.
”I ét år spillede jeg både tennis og padel og begyndte faktisk at få lidt smag for konkurrence igen, så da jeg lagde tennis på hylden, blev det for alvor sjovt at spille padel,” fortæller Julia Isabella Wiese.
Halvandet år efter sin padeldebut kunne hun gribe telefonen, hvor landsholdstræner, Søren Ørding, sad i den anden ende af røret.
“Du må gerne sætte kryds i kalenderen til EM i Marbella. Det er godt med nogle unge kræfter, og du er én af dem, vi gerne vil satse på.”
Det blev til EM i Marbella i 2021, og kort efter EM i Bilbao. Alligevel har det ikke været gratis for Julia Wiese at investere i det danske landshold.
”Dansk Padel Forbund har altid stået for det, men det er blevet mere organiseret, end da vi var i Marbella til den første slutrunde. Dengang betalte vi selv et beløb for at deltage. Slutrunden efter var beløbet blevet lidt mindre, og nu er det Dansk Padel Forbund, som står for det hele,” fortæller Julia Isabella Wiese.
Konflikten tager lønnen fra landsholdet
I 2018 indgik DPF og DTF en associationsaftale med intentionen om at udvikle padel i Danmark. Dog ophørte aftalen to år senere.
”Aftalen ophørte, fordi Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis indgik en aftale om at etablere samarbejdet ”Padel i Danmark”, hvilket betød, at Dansk Padel Forbund blev tilbudt at indgå i samarbejdet ”Padel i Danmark”. Dansk Tennis Forbunds klare betingelse for at indgå i samarbejdet var dog, at Dansk Padel Forbund skulle nedlægge sig selv,” fortæller Christian Nybroe, nuværende kasserer og tidligere formand i DPF.
Ifølge Christian Nybroe er det én af grundene til, at der ikke er noget økonomisk støtte til padellandsholdene. Ligeledes beskriver bestyrelsen i DPF, at der kæmpes om, hvem der skal være padelsportens officielle repræsentanter med adgang til støttemidler fra Kulturministeriet, som tilflyder alle sportsforbund, der anerkendes af DIF.
Dansk Tennis Forbund påpeger dog, at det har været et meget langt mæglingsforløb. Dog nævner de, at det ikke har nogen betydning for støtte til landsholdet. De ser derfor umiddelbart ikke en løsning på konflikten.
En medalje af sølv om halsen
I november 2023 – to år efter EM i Bilbao – stod de danske landshold i padel klar til at repræsentere Danmark ved EM i Lissabon. Otte kvinder og otte herrer var af sted. En uge i november blev taget ud af kalenderen. Men det er lige præcis uger som disse Julia Isabella Wiese prioriterer rigtig højt. Så højt at hun har udsat sin bachelor, og så højt at hun har sagt sit fuldtidspunkt op for at kunne spille padel på eliteniveau.
”Jeg vil sige, at det var en af de fedeste ture. Vi har fået et meget bedre sammenhold på tværs af herre- og damelandsholdet, og så var det bare mega fedt at konkurrere. Fedt at mærke, at vi har rykket os rigtig meget,” fortæller Julia Isabella.
De spillede mod de samme lande for to år siden i Bilbao, men fik dengang klø. Her to år efter kunne de godt slå dem. Her to år efter kunne de stå i en finale mod Portugal efter at have slået Baskerlandet i semifinalen.
Selvtilliden blev en del af semifinalens præmie, selvom Portugal er storfavoritter på verdensplan inden for padel. Men der er altid en chance, og en lille chance ville være nok til at vinde. Det handlede om taktik, og det handlede om at ramme den rigtigt.
”Vi havde trænet rigtig meget op til, og fået skabt et godt træningsmiljø – især på kvindesiden. Vi prøvede at samle et hold til træninger, da det kunne være fedt, at gøre det samme som herrerne. Det kunne heller ikke være rigtigt, at vi ikke havde et kvindehold.”
Det blev ikke til en sejr i finalen mod Portugal, men de danske landshold var på podiet for første gang ved EM i padel. Scenen var ikke særlig stor. Den stod midt på én af banerne omringet af en håndfuld publikum. Lokale mennesker, der kiggede. Formanden for FEPA tog mikrofonen og med en snert af engelsk, fik han nævnt, hvor fedt det var at se nye lande på podiet. Danmark var dét nye land på podiet. Danmark var dét land, der havde et kvindelandshold, som kunne gå ned fra scenen med en sølvmedalje om halsen, og et herrehold, der kunne gå ned med en bronzemedalje.
”Så vil man nogle gange ønske, at man ligesom atleter i andre sportsgrene, kunne få noget støtte. Det behøver ikke nødvendigvis at være penge, men lige så meget rådgivning fra nogen, som arbejder med atleter. Det begynder man at tænke mere over nu, hvor sporten er blevet større,” fortæller Julia Isabella.
Julia Isabella Wiese med sin sølvmedalje i hånden. Foto: Thea Bryld
Ingen aftale – men forhandlinger på vej
I januar 2022 blev DIF og DPF enige om at indgå et konstruktivt samarbejde med det overordnede mål at udvikle padelsporten. Denne aftale stod til at træde i kraft fra d. 1. januar 2024, men nu er der vendt op og ned på aftalen.
“Der er ikke noget, der virker fra d. 1. januar 2024. Der var nogle bestræbelser sidste år, som ikke gik. Lige nu gør vores regler det ikke muligt at optage DPF i DIF, så i mellemtiden har vi kaldt parterne til mæglingsbordet og prøver at finde en løsning den vej snarere end regler og vedtægter,” fortæller administrerende direktør i Dansk Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen.
DPF bliver derfor ikke optaget i DIF fra d. 1. januar 2024. Reglerne gør det ikke muligt at optage forbundet, da padel er en del af tennis.
Epilog
Tilbage til den vinterdag i december måned under corona har de fire venner fået ryddet den ellers hvide tennisbane. De skal bare prøve at spille padel for første gang. En af vennerne får sagt, at sporten er på vej til at blive noget stort.
Der kommer ikke nogen respons på den kommentar. Ingen af dem tror rigtig på ham. Normalt kalder de det bare en døgnflue-sport.
Nu står hun her tre år efter. Julia Isabella Wiese. Sølvvinder ved EM i padel 2023. Hendes drøm, det næste år, er at prioritere spillet og prioritere udenlandsture. Hendes drøm er at leve en atlet-drøm.