Der ses en tydelig geografisk tendens på kortet. Grafik: Freja Secher.
I kommuner som København, Aarhus og Odense har de unge med psykiske lidelser stor succes med at gennemføre ungdomsuddannelser. Stik modsat ser det dog ud, når man kommer ud i de mindre kommuner. Den geografiske forskel mellem land og by er der ikke noget konkret svar på, men det kan muligvis handle om tilbud til de unge.
Af Nikolaj Sanderhoff
Nye tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser en forskel mellem land og by. Her har København, Aarhus og Odense Kommune alle en succesrate på over 70 procent, mens kommuner som Hjørring, Bornholm og Frederikshavn alle ligger under 40% i succesrate.
Der er ingen entydig forklaring, men generalsekretær for Bedre Psykiatri, Jane Sørensen, har et bud:
“Der er muligvis et mere finmasket system i de store byer, når det kommer til at hjælpe unge med psykiske lidelser gennem ungdomsuddannelser."
Hun peger på, at der er flere unge i de store byer, hvilket gør det nemmere at lave tilbud til eksempelvis unge med psykiske lidelser.
“Der er nok lidt længere mellem tilbuddene til unge med psykiske lidelser ude i de mindre kommuner.”
"Det kræver noget fleksibilitet"
Lige netop tilbud peger lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Anne Görlich, også på som værende vigtige, når det kommer til eksempelvis de gymnasielle ungdomsuddannelser.
“Det kræver noget fleksibilitet fra uddannelsesinstitutionerne, når man skal hjælpe unge med psykiske vanskeligheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Jeg kunne forestille mig, at der er et større udbud i storbyerne af sådan noget som den 3-årige HF, der netop har fokus på dette.“
Den 3-årige HF er meget populær blandt unge med psykiske lidelser, ifølge Anne Görlich, og det er ikke uden grund.
“Der er en høj koncentration af unge med psykiske lidelser, der tager en 3-årig HF, fordi undervisningen ligesom er rettet an på, at eleverne har nogle vanskeligheder, og der er en forståelse af de vanskeligheder.”
En stor kommune er en stærk kommune
I Københavns Kommune, som er en af de mest succesfulde kommuner, indgik man for syv år siden et partnerskab med alle ungdomsuddannelser i kommunen om bedre trivsel og sundhed. Afdelingsleder i Center for Forebyggelse og Folkesundhed i Københavns Kommune, Annette Thysgaard, peger på kommunens størrelse som en fordel:
“Vi har nogle ret fine tilbud i København i vores Center for Mental Sundhed. Vi er en stor kommune, og vi har nogle store muskler, og det gør også, at vi kan noget, som kan være sværere i en mindre kommune.”
Kommunen har i en årrække haft fokus på at sidestille mental sundhed med fysisk sundhed. Resultatet af dette har blandt andet været Center for Mental Sundhed, som blandt andet hjælper unge med psykiske lidelser.
Københavns Kommune har mange forskellige tilbud, og de vejer tungt, når man skal hjælpe unge:
“Vi har et samarbejde om trivsels- og sundhedsindsatser med alle ungdomsuddannelserne i København, og jeg tror helt klart, at det gør en forskel,” fortæller Annette Thysgaard.
Hun kan godt se, hvorfor det kan være sværere for mindre kommuner at opnå de samme succesrater, når det kommer til unge med psykiske lidelsers gennemførsel af ungdomsuddannelser.
“Der er måske ikke altid de samme økonomiske muligheder for at afsætte midler i de mindre kommuner, så der bliver man nok nødt til at prioritere ressourcerne mere.”
| Sådan gjorde vi Vi har taget udgangspunkt i talgrundlaget fra Nationale mål for sundhedsvæsenet 2023. Her tog vi udgangspunkt i tallene fra 2018-2022 i arket 'Fuldført ungdomsuddannelse blandt unge med psykiske lidelser, pct.' Vi filtrede tallene, så det gik fra højt til lavt og satte ligeledes en highlighter til at fremhæve de kommuner, hvor succesraten lå og stadig ligger over landsgennemsnittet. |
Læs videre om lokal/regional forskel i ungdomspsykiatrien