To nyheder og en explainer: Den ukrainske særlov

Sikkerhed om opholdstilladelse har givet ukrainske flygtninge ro og tryghed

Der er nu godt nyt til de cirka 40.000 ukrainske flygtninge, der gennem den særlov, som et bredt flertal i folketinget vedtog i marts 2022, har fået opholdstilladelse i Danmark. Nu behøver de nemlig ikke søge om forlængelse af opholdstilladelsen – og det skaber ro og bedre integration ude i kommunerne.

Af Mads Molina

“Udlændingestyrelsen vil af egen drift se på, om meddelte opholdstilladelser efter særloven kan forlænges.”

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Normalt skal personer, der har opholdstilladelse i Danmark selv ansøge om at få forlænget deres opholdstilladelse. 

Men Udlændingestyrelsen vil nu ‘af egen drift’ se på, om de ukrainere, der har fået opholdstilladelse gennem særloven, kan få forlænget deres opholdstilladelser helt frem til 17. marts 2025. 

Forlængelsen har givet de mange ukrainske flygtninge ro. Det mærker de i Viborg Kommune, hvor de ukrainske flygtninge fylder meget. Faktisk er Viborg den kommune, hvor ukrainerne fylder forholdsmæssigt mest. 

Seneste tal fortæller, at der i Viborg Kommune nu bor 1.141 ukrainske flygtninge, hvilket svarer til ca. 1,2 ukrainske flygtning per 100 viborgenser – i sammenlignelige byer som Randers, Silkeborg, Horsens og Kolding ligger dette tal kun på 0,6 ukrainsk flygtning pr. 100 indbygger. 

Udskudt udløbsdato

Og for de 1.141 viborgensiske ukrainere giver forlængelsen nu ro, forklarer Peter Ladegaard Winandy, der er leder af afdelingen ‘Job og Kultur’ i Viborg Kommune:

“Det giver helt klart noget ro. I det øjeblik, man er flygtet fra et land, sidder man i en udsat position. Man har en opholdstilladelse til en given dato, og når man nærmer sig denne dato, så tænker man jo på, hvad der så skal ske,” siger Peter.

Den usikkerhed, der langsomt voksede blandt de ukrainske flygtninge, jo tættere de kom datoen d. 14. marts 2024, hvor deres opholdstilladelse ville udløbe, mærkede de også i Viborg Kommune.

“Da ‘udløbsdatoen’ nærmede sig, skabte det stress og usikkerhed. For de mange ukrainske flygtninge tænkte jo: ‘Kan det nu betale sig at lære dansk, for jeg skal måske ud lige om lidt?’,” siger Peter, og fortsætter: “Men det var svært for os at give en garanti, når vi sidder her i en kommune og ikke har indflydelse på det landspolitiske.”

Presset er væk

Også blandt de frivillige kræfter hos Røde Kors Viborg mærkede de denne voksende usikkerhed: 

“I august kunne jeg godt mærke, at usikkerheden begyndte at fylde. Deres usikkerhed blev egentlig strukket lige til det sidste, og psykisk har de jo været presset på alle måder – både ift. deres hjemland og deres situation her. Men forlængelsen giver dem nu en umiddelbar, psykisk ro. Usikkerheden og uroen har lagt sig.”

Det fortæller aktivitetsleder for Røde Kors Viborg, Mette Selchau. Hun fortæller derudover, at dét, at ukrainerne ikke selv skal søge om at få forlænget deres opholdstilladelse, også tager en del af presset væk. 

Allerede her cirka halvandet år efter krigens udbrud, ser både Peter og Mette flere succeshistorier blandt de cirka 1141 ukrainske flygtninge. Viborg har som by været gearet til, at åbne deres arme, og Peter forklarer også, at de cirka 700 ukrainere, der i forvejen boede i byen, også har været en stor hjælp. 

Integreret 

Hele systemet har også været gearet til de mange flygtninge. Særloven har givet dem et opholdsgrundlag, som har fjernet den individuelle sagsbehandling. Blandt andet dét har gjort, at ansøgningstallet og tallet for de afsluttede sager har fulgtes ad – sagsbehandlingstiden har været lav. 

At systemet letter på det administrative arbejde med opholdstilladelser og asylbehandling, hjælper også på integrationen:

“Det hjælper også på integrationen, at usikkerheden er fjernet. At de mange ukrainere nu faktisk føler, de kan forpligte sig til det danske samfund,” siger Peter.

Og Viborg er da også klar til at tage flere ukrainske flygtninge – klar både på kommunekontorerne og blandt de frivllige:

“Jeg tænker godt, at vi stadig kan tage flere ukrainske flygtninge. Af de jobparate er det allerede nu over 80 procent, der er kommet ud i arbejde – enkelte er endda rejst tilbage til Ukraine. Så det kan vi godt,” siger Peter. 

“Det kan vi helt sikkert – særligt fordi byen og kommunen løfter i flok,” siger Mette.

SÅDAN HAR VI GJORT: Vi har hentet tal fra udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem. Her har vi fundet tal, der konkret kobles til den ukrainske særlov, herunder informationer om, hvilke kommuner, de er visiteret til. Herefter har vi hentet seneste folketal fordelt på kommunerne og sammenkoblet disse to datasæt, sådan at vi kunne finde ukrainere pr. 100 indbyggere pr. kommune. Tal for ansøgninger og afgjorte sager under den ukrainske særlov fandt vi også gennem udlændingemyndighederne, og disse blev sat simpelt op i en line-chart på Flourish.

Fotos: JumpStory