Salget af hormonel prævention er over de seneste år stødt faldende, og alternativ prævention vinder indpas hos flere kvinder. Nadia Hollins har droppet p-pillerne, og praktiserer i dag den alternative præventionsmetode Fertility Awareness Method (FAM) – en metode som læge Charlotte Wilken-Jensen ser på med stor skepsis.
Af Sofie Willert
Foto: Nadia Hollins
Som kvinder får vi mange forskellige ting at vide, når vi tager til lægen for at rådføre os i forhold til prævention. Hvad er mest sikkert? Hvad har færrest bivirkninger? Hvad er alternativerne? Svarene er mange, og de er ofte tvetydige.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at salget af hormonel prævention er stødt faldende over de seneste år.
Visualisering: Sofie Willert
Hormonel prævention dækker over p-piller, minipiller, hormonspiral, p-stav, p-sprøjte, p-plaster og p-ring – alle metoderne har en højere beskytteevne end alternativerne, det oplyser Minprævention.dk.
Charlotte Wilken-Jensen, der er tidligere cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, mener, at det dalende salg kan have at gøre med, at der er blevet skabt en samtale, der skræmmer mere end, hvad godt er:
“I mange år er der arbejdet på, at kvinder kan blive uafhængige af deres underliv og cyklus og blive ligestillede med mænd, uden at skulle slås med voldsomme blødninger, smerter og PMS. Nu bliver det hypet at bruge naturlige former for prævention, som er usikre med hensyn til graviditet, ikke beskytter mod sexsygdomme, og hvor man ikke skal have sex på et tidspunkt i cyklus, hvor man har allermest lyst. Det er helt ulogisk.”
Men hypen falder stadig i god jord hos mange kvinder, og særligt på de sociale medier hitter oplysning omkring alternativer til hormonel prævention.
En spøjs indlægsseddel fik tankerne til at køre
Nadia Hollins er uddannet Naturopath i biologisk medicin og FAM Instructor, og deler på Instagram og i sin praksis ud af sine kompetencer og erfaringer med præventionsmetoden “fertility awareness method” eller FAM.
Hun startede ligesom mange andre kvinder på p-piller, da hun var 16 år, og brugte dem som prævention de følgende 10 år. Men da det mærke, hun benyttede, udgik, og hun fik et nyt præparat, blev Nadias interesse vakt for alternative former for prævention. Den nye indlægsseddel skrev nemlig, at det var forbudt at spise grapefrugt på denne form for p-piller.
“Jeg kunne ikke engang lide grapefrugt, men princippet i at de her piller skulle bestemme, om jeg kunne indtage noget så naturligt som en grapefrugt, var helt grotesk”, siger Nadia.
Nadia lagde derfor pillerne på hylden, hvilket medførte, at hendes cyklus begyndte at være uregelmæssig. Hun kontaktede sin læge, som konstaterede, at dette med al sandsynlighed skyldtes, at hun havde sygdommen PCOS – en tilstand, hvor æggestokkenes funktion er påvirket i negativ forstand, og man dermed ikke har ægløsning.
Men Nadia var skeptisk omkring diagnosen. Derfor googlede hun sig frem til, at man med et termometer, også benævnt FAM-metoden, kan måle, hvornår- og om man har ægløsning. Gennem FAM kunne Nadia se, at hun havde ægløsning hver måned.
Foto: Nadia Hollins
Fejldiagnosticeret og måtte bruge dr. Google
Nadia valgte efter fejldiagnosen at begynde at praktisere FAM til at holde øje med sin ægløsning, og hvornår hun kunne have sex med mindst sandsynlighed for graviditet.
Charlotte Wilken-Jensen mener dog, at metoden kommer med mange faldgruber, som overses af hypen om, at hormonel prævention er farlig:
“Jeg ser ingen fordele, kun ulemper: Daglig temperaturmåling, ingen sex i de mest lystne perioder, alt for mange uønskede, uplanlagte graviditeter. Ingen mulighed for at slippe for blodmangel, smerter, PMS, hormonsvingninger og uren hud. Metoder, hvor kvinder skal være involveret hver dag og samtidig helst have en helt regelmæssig livsstil, hvad mange unge kvinder hverken har eller ønsker – det er helt ulogisk”.
Men for Nadia Hollins virker metoden, og den afkræftede tilmed, at hun skulle have PCOS.
“Da jeg kom med al min research op til overlægen på Hjørring sygehus og sagde jeg har ikke PCOS, blev hun helt bleg i ansigtet”, siger Nadia.
Nadia var blevet fejldiagnosticeret, fordi lægen blandt andet havde taget hendes blodprøver en forkert dag i hendes cyklus. Nadia mener, at mange læger ikke er oplyste nok på området, til trods for at den kvindelige cyklus i lægevidenskaben regnes for det femte vitalparameter.
En metode, der griber ind i hverdagen
For Nadia er FAM nærmest blevet livsstil, og hun tilrettelægger sin kalender efter, hvornår hun har mest energi i henhold til sin cyklus. Charlotte Wilken-Jensen mener, at en metode som skal overvåges hver eneste dag, og tilmed ikke sikrer særlig stor sikkerhed i forhold til gravidtet og sexsygdomme, ikke er optimalt for mange kvinder.
Men for Nadia Hollins medførte det at droppe p-pillerne, at hun blev en helt ny person.
“Der er så meget man kan lære om sig selv, ved at følge sin egen naturlige cyklus. Jeg startede på p-piller som 16-årig, og har hele tiden haft sådan en lidt “numb”-fornemmelse, som at leve i en osteklokke. Jeg var ikke deprimeret, men noget føltes “off”. Da jeg kom af mine p-piller, fik jeg lidt et chok, fordi jeg pludselig kunne mærke mig selv og jeg har ikke humørsvingninger”.
Nadia synes, at det er utrolig positivt, at salget af hormonel prævention er faldende. Efter hendes mening er det i meget få tilfælde, at hormonel prævention er nødvendigt, og at der er behov for mere oplysning om, hvilke alternativer der findes.
Charlotte Wilken-Jensen anbefaler en mere kendt præventionsform til dem, som ønsker hormonfri beskyttelse.
“Hvis man kan acceptere en metode, som ikke er særlig sikker, er kondom, efter min opfattelse, det rigtige valg.”
Sådan gjorde vi:
Vi har brugt databasen Medstat.dk til at finde tal på, hvor mange kvinder der fra 2014-2022 benytter hormonel prævention. Da vi kunne registrere en nedadgående tendens, lagde vi tallene ind i Infographic, og lavede et diagram til at illustrere faldet.
Efter medicinsk fravær er der godt nyt om mulighederne for rygestop
Lægemiddelproducenten Nordic Prime lancerede i starten af oktober måned et nyt receptpligtigt rygestopmedicin ved navn Decigatan.
Af Sissel Thiellesen
Når du kontakter Stoplinjen med ønsket om at blive røgfri, vil du sandsynligvis blive anbefalet en kombination af rådgivning og rygestopmedicin. Det er nemlig den opskrift, der ifølge leder af Stoplinjen, Nina Krog Larsen, har størst succesrate, når man ønsker at opnå et rygestop. Hun forklarer, at Stoplinjen tilbyder vejledning i brugen af nikotinsubstitutioner, som kan være plastre eller tyggegummi. Til de klienter, der ønsker at prøve andre metoder, der er receptpligtige, henviser de til egen læge. Problemet er bare, at de receptpligtige metoder i længere tid har været utilgængelige for potentielle brugere.
I flere år har Pfizers rygestopmedicin, Champix, været et af de foretrukne og førende medikamenter i Danmark i forbindelse med rygestop, men siden september 2021 har rygestopmidlet været fjernet fra det danske marked, hvilket har ført til en naturlig nedgang i brugen af receptpligtig rygestopmedicin.
Datavisualisering: Sissel Thiellesen
Det sker i en tid, hvor ønsket om at opnå et rygestop fylder meget for de fleste rygere. Sundhedsstyrelsens rapport om Danskernes Rygevaner for 2022 viser, at 13 procent ryger dagligt, mens to ud af tre af de daglige rygere har et ønske om at stoppe.
”Der har klart været mangel på alternativer. Nogle af vores klienter ønsker at stoppe med at ryge uden brug af medicin, mens mange andre foretrækker medicinsk støtte, og de har hidtil kun haft mulighed for at anvende nikotinsubstitution”, siger Nina Krog Larsen, der er leder af Stoplinjen.
Foto: Pixels.dk
Startproblemer for det nye alternativ
Men rygerne behøver ikke vente meget længere. I starten af oktober udkom den danske lægemiddelsdistributør Nordic Prime med deres bud på et receptpligtigt rygestopmiddel, som de kalder Decigatan, og ifølge Sundhedsstyrelsen skulle midlet have samme effekt som Champix.
Selvom Decigatan snart har været på markedet i to måneder, har der ifølge Nordic Primes direktør, Henrik Spangsberg, endnu ikke været den store efterspørgsel på det.
”Vi må som lægemiddelvirksomhed ikke reklamere ud til patienter for receptpligtige lægemidler i modsætning til håndkøbsmedicin til rygestop, hvilket besværliggør at få Decigatan ud i det brede søgelys. Vi er i dialog med læger, og så er vi selvfølgelig i dialog med Kræftens Bekæmpelse og andre interessenter”, siger han.
Grønt lys fra Sundhedsstyrelsen
Den 17. november fremlagde Indsatser for Rationel Farmakoterpi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en præparatanmeldelse af Decigatan. Her anbefales lægemidlet til personer, der er motiverede og ønsker nikotinophør, og IRF råder til, at det kombineres med professionel rygestoprådgivning. Anmeldelsen konkluderer, at grundet fraværet af Champix, er Decigatan nu det mest effektive lægemiddel til nikotinophør.
Det er et kvalitetsstempel, som Kræftens Bekæmpelse er klar til at promovere. Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse for Kræftens Bekæmpelse, forklarer, at deres normale procedure ved lancering af ny medicin er at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det er årsagen til, at de endnu ikke har publiceret information om Decigatan.
”Nu har vi fået anmeldelsen, så nu er vi klar til at sende det ud i et elektronisk nyhedsbrev, og så kommer vi til at tage det med på uddannelsen for rygestoprådgivere, og det kommer helt sikkert også til at stå på vores hjemmeside på et tidspunkt”, siger Niels Them Kjær.
Sådan gjorde vi:
Vi har brugt databasen Medstat.dk til at finde tal på, hvor mange der har brugt receptpligtig rygestopmedicin i hhv. 2021 og 2022.