Som følge af en lov fra 2020 er kommunerne forpligtigede til at give særligt socialt udsatte betalingsfri tandpleje. Tilbuddet vækker glæde hos både de udsatte, men også hos de ansatte i socialtandplejen.
Af Tobias Christensen & Mathias Dueholm
Mens Rune Max Rasmussen ligger i tandlægestolen sidder Niels Andersen i venteværelset. De er dagens henholdsvis anden og tredje patient hos Aarhus Socialtandpleje, som har til huse på den nedlagte folkeskole Brobjergskolen et stenkast fra Rådhusparken i Aarhus.
Siden juli 2020 har alle danske kommuner været forpligtiget til at tilbyde socialtandpleje, hvor der ikke er nogen egenbetaling, til borgere med særligt sociale problemer. Det er dette tilbud Rune og Niels benytter sig af denne formiddag.
| Hvad er socialtandpleje? Loven om socialtandpleje har været gældende siden 1. juli 2020. Formålet med loven er at sikre skattebetalte tandbehandlinger til borgere med særlige sociale problemer. Det inkluderer bl.a. gadehjemløse og borgere, som benytter herberger, varmestuer og væresteder som følge af hjemløshed. Kilde: www.retsinformation.dk |
Muligheden for at komme til socialtandplejen har for Rune betydet, at han er gået fra at have én synlig tand i overmunden samt fire i undermunden, til at han i dag har en protese, som får hans tandsæt til at se helt almindeligt ud.
Niels er en relativt ny patient på klinikken. Han skal have lavet flere ting, men denne dag er han mødt op til en akut tid, da han har flækket en fyldning dagen før.
Klinikassistenter i byrummet
Mette Olsen og Malene Jensen er to af klinikkens fire klinikassistenter og har begge været klinikassistenter i omtrent 25 år. Deres arbejdsuge adskiller sig en del fra en lignende stilling i en privat praksis. De er nemlig kun på klinikken ugens tre første dage.
Hver torsdag og fredag er de i stedet ude på nogle af kommunens væresteder eller i områder, hvor mange hjemløse færdes. Her vejleder de særligt udsatte borgere samt ansatte på værestederne i forebyggende indsatser. Desuden medbringer de tandpasta og tandbørster, så borgerne har de remedier, der skal til for at undgå de værste tandproblemer.
De senere år har Mette og Malene oplevet, at de borgere, som de møder, bliver yngre. Indenfor den seneste måned har de bl.a. mødt en ung mand på 23 år, som havde brug for en tandprotese. Desuden oplever de to klinikassistenter, at patienternes tandsæt er blevet dårligere med årene.
Fra tandlægeskræk til tandprotese
Som ung havde Rune Max Rasmussen mange dårlige erfaringer med tandlæger. Da han var 18 år fik han rykket størstedelen af sine tænder ud, hvilket betød, at han blev bange for at gå til tandlægen.
”Jeg hopper hellere ned til en løve, end jeg lægger mig i tandlægestolen,” siger Rune om hans tandlægeskræk.
Efter at have betalt i dyre domme for det, han selv beskriver som mishandling, fortalte en kammerat ham om tilbuddet hos socialtandplejen. Det fik Rune til at møde op på klinikken, som vurderede, at han levede op til de kriterier, der er for at få behandling.
Rune fik tilknyttet en kontaktperson på klinikken, og i dag har han fået en protese, som patienter på klinikken med store tandproblemer bliver tilbudt som udgangspunkt.
Niels Andersen skal igennem en længere behandling hos socialtandplejen. Hans tænder er blevet ødelagt af flere års stofmisbrug, som han den dag i dag er ude af. For et lille års tid siden blev han tildelt førtidspension, og det var i den forbindelse, at han blev gjort opmærksom på tilbuddet om den helt betalingsfrie mulighed for tandbehandlinger.
En god idé, som nemt kan drukne i bureaukrati
Tankerne bag socialtandplejen er gode, hvis man spørger Esben Øzhayat, som er lektor i odontologi på Københavns Universitet. Der opstår dog et problem, når kommunerne selv skal administrere, hvordan loven skal forvaltes. Desuden opstår der problemer, når de hjemløse bevæger sig mellem kommunerne.
”Nu arbejder jeg meget sammen med Københavns Kommune, som siger ‘vi får vildt mange borgere, der slet ikke bor i Københavns kommune, men som er i København, fordi de kommer fra nogle andre kommuner – skal vi behandle dem? Og hvem skal betale for dem?’” siger Esben Øzhayat.
Desuden er det vigtigt med opsøgende arbejde, når man laver tilbud som socialtandplejen. Det opsøgende arbejde udfører Aarhus Kommune, men i flere kommuner påpeger Esben Øzhayat, at opsøgende arbejde kan være en mangelvare.
”Der er nogen, der græder, når de får tænder i munden”
Behandlingerne, som Rune Max Rasmussen har fået hos socialtandplejen, har betydet meget for, hvordan han føler, at andre ser på ham i det offentlige rum.
”Da jeg fik mine tænder i munden, gik ud på gaden og smilede første gang, fik jeg en anerkendelse af, at jeg var et menneske. Jeg fik et lille smil igen. Det var så lang tid siden, at jeg havde oplevet det. Det var før år 2000,” siger Rune.
For Niels Andersen, som ikke er færdig med at blive behandlet hos socialtandplejen, har den mulighed, han har fået for at få lavet sine tænder, en betydning for, hvad han i fremtiden kan spise.
”Jeg har mistet mange af mine kindtænder, så jeg skal tænke over, hvad jeg spiser lige nu. Men jeg er på vej til det bedre. Det bliver lige så stille fikset, bid for bid. Så skal jeg bare sørge for at holde det så godt ved lige, som jeg kan,” siger Niels.
Det er ikke kun patienterne, der bliver påvirket af de behandlinger, som de får. Det samme gør personalet hos socialtandplejen. De oplever, at borgere går ud fra klinikken som helt nye mennesker.
”Vi havde en ung fyr på 23 år, der kom ind ad døren med næsten ingen tænder i munden. Han var krumbøjet og virkelig afpillet. Han turde næsten ikke at snakke til os. Vi fik givet ham proteser, og da han gik ud ad døren og over Rådhusparken, gik han med ret ryg. Jeg blev helt rørt af at se det,” siger Mette Jensen.
”Der er også nogen, der græder, når de får tænder i munden,” tilføjer Malene Olsen.
Vil du vide mere om tandsundheden og de kommunale indsatser blandt de mest udsatte borgere i Danmark, så bliv klogere her.