Ukraines brændende ønske om optagelse i EU inden for de næste to år virker usandsynligt, og især EU’s landbrugspolitik kan blive en hæmsko for det krigshærgede lands vej til optagelse.
Af Kevin Landor Laursen
Ukraines vej til optagelse i EU kan blive yderlige besværliggjort af EU’s landbrugspolitik. Ved en potentiel indlemmelse i samarbejdet vil landet stå for lige under en femtedel af unionens samlede landbrugsjord, hvilket naturligt vil berettige ukrainerne til en stor del af EU’s fælles landbrugsstøtte.
Den fulde udregning for landbrugsstøtten er kompliceret, men kigger man blot på basisindkomststøtten, der måles ud fra landbrugsareal og er den største del af landbrugsstøtten, stikker Ukraine af fra de andre EU-lande.
Her skal næsten en femtedel af støtten gå til ukrainske landmænd. Som EU’s landbrugspolitik er bygget op i dag, vil det altså få konsekvenser for de andre europæiske landmænd, herunder de danske.
Kigger man på, hvilken betydning det konkret vil få for de danske landbrug, hvis EU’s landbrugsbudgetter ikke øges, finder man, at den samlede danske basisstøtte vil falde med noget nær 11 procent. En ændring der potentielt kan få både lang- og kortsigtede konsekvenser.
Store dele af de danske landbrugsjorde ejes af privatpersoner, der udlejer jorden til landmænd. Landmændene forpagter altså jorden.
På den korte bane vil en mindsket landbrugsstøtte ramme forpagternes indtægter, men ifølge Michael Friis Pedersen, der er landbrugsøkonom ved Københavns Universitet, vil ændringen på sigt primært få økonomiske konsekvenser for jordenes reelle ejere:
”Når udbyttet bliver lavere, vil jordens værdi automatisk falde”, forklarer han. Forpagterne vil altså kræve en lavere pris for at leje jorden, hvilket i sidste ende vil betyde lavere indtægter for jordejerne.
Lang vej igen
Tidligere på året opnåede Ukraine status som EU-kandidatland og er dermed et lille skridt nærmere indlemmelse i det europæiske samarbejde. Landets premierminister, Denys Shmyhal, udtalte tidligere på året, at man i det krigshærgede land har en ambition om at blive optaget i EU inden for de næste to år.
Der er dog stadig en lang række bump på landets vej mod unionen. Flere parametre så som dårlig økonomi, et højt niveau af korruption og svag retssikkerhed taler for en langtrukket proces. Dog har man set andre lande overkomme lignende problemer og opnå optagelse, her kan nævnes både Rumænien og Bulgarien.
Tidshorisonten er svær at spå om, men ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard bliver det ikke i dette årti, Ukraine bliver EU-land.
Der er mange ubekendte faktorer. Her vejer den igangværende invasion af landet selvfølgelig tungest, men i en fremtid uden krig, hvor Ukraine har efterlevet EU’s krav til optagelse, skal det europæiske fællesskab besvare et centralt spørgsmål: Hvordan skal landbrugsstøtten se ud?
”The frugal four”
Ifølge Peter Nedergaard kan der ikke være nogen tvivl om, hvordan landbrugspolitikken bliver strikket sammen:
”Danmark og de andre rige EU-lande kommer til at skulle betale mere,” konstaterer han. For hvis landbrugsstøtten skal tjene sit formål, kan en så stor del af det nuværende budget ikke gå til ét land.
Danmark er blandt EU’s nettobidragsydere, hvilket vil sige, at vi betaler mere til EU end vi får igen. Sammen med Holland, Østrig og Sverige indgår Danmark i en uofficiel gruppering i EU-samarbejdet kaldet ”the frugal four,” altså de sparsommelige fire.
Disse fire lande ønsker at unionen fører stramme budgetter og advarer mod lempelige økonomiske politikker for at sikre stabilitet på markedet.
Noget der ikke stemmer overens med en budgetudvidelse af landbrugsstøtten.
Men intet kan siges med sikkerhed, for det er umuligt at spå om, hvordan det europæiske samarbejde ser ud om ti år. Der kan være sket massive ændringer både politisk, økonomisk og interessemæssigt. Nedergaard har dog svært ved at se andet end ét udfald for Danmark:
”Der kan ske uendeligt meget, men vi kommer ikke uden om, at det bliver dyrere for Danmark at være med i EU,” afslutter han.
Sådan gjorde jeg…
Artiklen tager udgangspunkt i beregninger lavet på EU’s landbrugsstøtte. Da den samlede støtte er et ekstremt kompliceret regnestykke delvist baseret på hvad EU-kommissionen kalder ”historiske referencer,” besluttede vi at basere udregningerne på den del af støtten, der hedder basisindkomststøtte. Den udregnes fra en sats per hektar landbrugsjord og er derfor relativt simpel at regne ud. Landbrugsarealerne er lette at få oplyst, men satserne varierer fra land til land. Derfor har vi scrapet den gennemsnitlige sats, og af den grund vil der også være en usikkerhed i de præcise tal, men overvejende vil man kunne se den reelle tendens i tallene.