JM4-F23-Data-ugeprojekt-Det Blå Danmark-nyhedshistorie2-Louise-Anton-Frederikke

Flere kvinder på gangbroen ved Molslinjen

Molslinjen har knækket kurven i forhold til at ansætte flere kvinder på deres færger i de danske farvande. Det sker efter at koncernen har underskrevet en aftale af Danske Rederier, hvor de har forpligtet sig til at øge andelen af kvindelige ansatte.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af Frederikke Møller og Louise Langæble

Når man ser på den samlede udvikling i Danske Rederiers medlemsvirksomheder, er der ikke kommet flere kvinder til søs – faktisk færre. Et af rederierne, som dog trodser den kedelige udvikling, er Molslinjen. Det er sket efter man tilbage i 2019 underskrev et charter, hvor Molslinjen sammen med andre danske rederier, forpligtede sig til at øge indsatsen, for flere kvinder i shippingbranchen – herunder til søs.

Fra 2019 til i dag har Molslinjen formået at fordoble deres antal af kvinder på broen, på alle deres linjer. Derudover er antallet af kvinder på hele båden også steget, men ikke i samme grad.

Flere nye tiltag

Ifølge Jesper Maach, der er PR og kommunikationschef ved Molslinjen, er en af de store grunde til fremgangen, en ændring i den tidlige del af rekrutteringsprocessen. For at appellere til flere kvinder har koncernen nemlig ændret ordlyden i deres jobopslag. Det har været en stor prioritet at fokusere sproget, så det tiltaler alle køn.

”Vi ved det har stor betydning, hvordan man italesætter jobs og hvordan man får kreeret jobopslag, der taler til begge køn. Vi skal i hvert fald sikre, at man ikke kun taler til det ene køn,” siger Jesper Maach.

En positiv spiral

Molslinjens opmærksomhed er rettet mod udviklingen og det er med til at sikre fremtiden. Ved at have fokus på rekrutteringen af kvinderne, ønsker man at skabe en mere balanceret arbejdsplads med så lige andel af mænd og kvinder som muligt.

Skibsbranchen har et ry af olie og maskiner, men det har været vigtigt for Molslinjen at vise en anden side af branchen, for at tiltale flere.

”Vi ikke på langfart. Det er som at passe et almindeligt arbejde, hvor der er mulighed for at tage hjemmefra om morgenen og komme hjem igen om aftenen”, fortæller Jesper Maach.

Dét, at man har lykkes med at få flere kvinder ind, gør, at det er endnu lettere at rekruttere kvinder fremadrettet. Det spreder sig som ringe i vandet, fortæller Jesper Maach. Og det er ikke kun på færgerne, at man ønsker balance mellem kønnene.

”Tidligere havde vi også ganske få kvinder i vores ledelseslag, det er der ved at blive gjort op med, og nu er der flere, end der nogensinde har været”, siger Jesper Maach.

Ikke en færdig rejse

Men arbejdet er ikke færdigt endnu og rejsen er kun lige begyndt.

”Det tager tid. Men vi kan se, at tallene udvikler sig, når vi justerer på det og kurven vil forhåbentligt gå lidt stejlere op på et tidspunkt”, siger Jesper Maach

Herunder har vi samlet info om Molslinjen A/S og færgeruter i Danmark.

Sådan gjorde vi:
Vi har fået data fra MOLSLINJEN A/S, som vi har bearbejdet i excel for at udregne procentsatser. Derudover har vi scrapet VisitDenmarks hjemmeside for danske færgeruter og lagt dem ind på et kort.
Vi har samlet info om MOLSLINJEN A/S fartøjer på deres hjemmeside.
Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer