Er du pendler? Se her, hvor togene oftest er forsinkede
I februar 2023 var det kun på én strækning ud af 16 på fjern- og regionaltogruterne, hvor DSB levede op til deres målsætning for kundepunktlighed.
Af Jacob Nygaard Lerche, Thomas Rosendal og Kristian Bejder
”DUNG DING DUNG DØNGGGG. Toget mod Ringsted er forsinket. DUNG DING DUNG DØNGGGG.”
Du kender den lyd. Den er ikke rar, når du dagligt står parkeret på perronen og venter på morgentoget mod arbejdspladsen.
Hos DSB har de et kundepunktlighedsmål på 87,4 %. Det betyder, at 87,4 % af tiden skal DSB’s kunder ankomme til tiden inden for en margin af tre minutter.
Den kundepunktlighed har DSB i februar 2023 kun levet op til på én ud af 16 strækninger for fjern- og regionaltog.
En problematik, de hos DSB er opmærksomme på.
”Ideelt set så søger vores kunder stabilitet på togtransporten, og målet hos DSB er at leve op til kundepunktligheden,” siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Signalfejl på signalsystem
Når DSB kigger på årsagerne til forsinkelserne, er der særligt en parameter, der spiller ind, forklarer Tony Bispeskov:
”Når man kigger på, hvad der forsinker togene mest i landet, så den største enkelstående faktor signalfejl på signalsystemet.”
Dette skyldes, blandt andet at et nyt og omfattende signalsystem skal implementeres, før togtrafikken igen kan køre på skinner.
Hvis du selv har været ude for forsinkelser på visse strækninger, er der mulighed for at blive kompenseret.
I januar og februar 2023 har DSB i alt kompenseret kunder for lige knap 4,5 millioner kroner.
”Lavere punktlighed, betyder mere kompensation. Og det er helt naturligt noget, der forringer vores økonomi. Når der f.eks. er sporarbejde, vurderer mange af vores kunder, om det at tage toget nu også er det bedste, det billigste og det hurtigste. Hvilket kan give færre kunder og dermed færre indtægter,” forklarer Tony Bispeskov.
Kunderne søger stabilitet, ikke penge
Netop sporarbejde er noget, flere kunder garanteret vil kunne skrive under på, at de oplever rundt i landet, når de pendler til og fra arbejde. Fra DSB’s side kræver det, at de må tilpasse og justere på køreplanerne.
”Hvor IKEA har deres katalog med varer, så har vi køreplanen. Det er vores katalog Og det er selvfølgelig meget præcist og konkret, at kunden kan tage toget 15:28, og så er kunden fremme kl. 16.10. Det er det, vi stiller i udsigt, når vi skal sælge et produkt til en kunde,” forklarer Tony Bispeskov.
Netop dette er i højsædet hos kunderne.
”Vi har kompensationsordningen for kunderne, men de fleste kunder siger, at de faktisk foretrækker, at vi hos DSB ligger over vores kundepunktlighed på 87,4 %. De er glade for, at de kan kompenseres, men for dem er stabiliteten i transporten vigtigere,” siger Tony Bispeskov.
Lys for enden af togtunnelen
Tony Bispeskov kan ikke med sikkerhed fortælle hvornår, eller om det nye signalsystem løser problemerne. Erfaringer fra et nyt signalprogram på S-togsnettet i København viser dog, at der muligvis er lys for enden af togtunnelen.
” Efter at vi har fået et nyt signalprogram hos S-tog installeret, fungerer S-banen nu mere pålideligt end den gjorde tidligere. 96-97 % af kunderne er fremme til tiden. Vi tror på, at det helt sikkert er noget, der også kommer til at hjælpe på fjern- og regionaltog,” siger Tony Bispeskov.
”DUNG DING DUNG DØNGGGG. Artiklen, du netop har læst, er færdig. DUNG DING DUNG DØNGGGG.”
Sådan gjorde vi: Vi har hentet data ned fra DSB's offentligt tilgængelige tal for kundepunktlighed. Vi har behandlet data og visualiseret det som søjlediagrammer for nemmere at give et overblik over situationen.