Antallet af unge, der vil på højskole, er stigende i Danmark. En forsker og en højskoleforstander peger på, at de unges trivsel spiller en stor rolle i udviklingen.
Af Louise Langæble og Ida Elisabeth Karlsen
Siden 2008 har antallet af højskoleelever været støt stigende. I 2008 havde højskolerne 5330 kursister, alt imens dette antal i 2022 var steget til hele 10944. Dette betyder, at der er sket mere end en fordobling i antallet af unge kursister under 30 år. På landsplan er det de 20 til 24-årige, der fylder mest i statistikken. De skifter deres hverdag derhjemme ud med sammenhold, dannelse, læring og meget andet på en af landets 70 godkendte højskoler.
Trang til selvrefleksion hos de unge
Der kan være mange forklaringer på, hvorfor højskolerne bliver hyppigt besøgt af især de unge i disse år. Men ifølge Frans Ørsted Andersen, som er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, skyldes det især en forandring i den unge generation, vi har i dag.
”De unge har i dag et større behov for selvrefleksion. De vil gerne lave noget helt andet, end hvad de nødvendigvis skal arbejde med i fremtiden, da dette bidrager til, at de finder sig selv”, siger Frans Ørsted Andersen.
Dette argument er højskoleforstander på Idrætshøjskolen i Sønderborg, Michael Willemar, enig i.
“På højskolen skal man ikke leve op til særlige og bestemte forventninger, som der er andre steder i samfundet. Vi vil gerne give de unge mennesker en forståelse af, at det er okay at være, hvem de er”, siger Michael Willemar.
Samtidig peger Frans Ørsted Andersen også på, at de unge i stigende grad vælger højskolerne til for at slippe for det præstationspres, deres almindelige hverdag kan være præget af.
”Vi har mange unge i dag, som mistrives på den ene eller anden måde. De vil gerne være fri for prøver, eksamener og karakterer og i stedet for have tid til fordybelse og mulighed for at modne sig,” siger Frans Ørsted Andersen.
Højskoleelever på venteliste
På Idrætshøjskolen i Sønderborg har man også oplevet en stigning i tilslutningen af elever. Til forårsopholdet i 2021 havde skolen 400 elever på venteliste. Under covid-19 pandemien udvidede skolen elevkapaciteten fra 150 til 170 elever, og det høje antal elever har givet skolen et større økonomisk råderum til at lave praktiske ting på skolen.
”Vi har blandt andet renoveret vores foredragssal, så den nu kan rumme 170 elever. Derudover gør vi meget for fortsat at opruste skolen, så vi bliver ved med at være attraktive for kommende elever”, fortæller Michael Willemar.
Ifølge højskoleforstanderen skyldes en del af stigningen i tilslutningen til højskolerne blandt de unge også, at de ikke havde noget at lave under covid-19 pandemien.
”Enten kunne de unge mennesker sidde hjemme og være isolerede, ellers kunne de komme på højskole, hvor de godt nok også var isolerede, men på en anden måde”, forklarer han.
Da 22-årige Freja Marie Yde valgte at tage på Krogerup Højskole i efteråret 2022, oplevede hun også, at dette var grunden til, at nogle af hendes højskolekammerater valgte højskolen til. Dog var hendes grund en anden end pandemien.
“Jeg synes, at det er spændende at lære om noget, som jeg interesserer mig for. Derfor var højskole et godt valg for mig. Samtidig havde jeg også et behov for at komme lidt væk hjemmefra”, fortæller hun.
Karakterræset er hul i hovedet
Freja Marie Yde oplevede også den ventetid, som Michael Willemar beretter om. Hun søgte ind et år før hun skulle begynde, fordi fotolinjen, som hun gerne ville gå på, var meget populær. Samtidig er hun enig i Frans Ørsted Andersens holdning til, at højskolerne er et sted, hvor man kan udvikle sig, uden at skulle bekymre sig om karakterer.
“Hele karakterræset i blandt andet gymnasiet er hul i hovedet. Derfor tiltalte det mig rigtig meget, at vi ikke fik det på højskolen. Det fede ved højskolen var også, at folk rent faktisk havde hænderne oppe i timerne, fordi alle fulgte med og havde lyst til at være der”, siger Freja Marie Yde, og påpeger, at hendes højskoleophold overhovedet ikke var som forventet, men derimod meget bedre.
“Jeg lærte meget om mig selv, og at ‘sådan her er jeg’. Det er stadigvæk noget, som jeg refererer til som den bedste tid i mit liv”, siger hun.