Idé 1: Det journalistiske produkt skulle fokusere på danskernes høje forbrug. En vinkel kunne være “vi genbruger som aldrig før, men fortsætter en massiv forbrugerkultur”. Ud over vores indsamlede data om det gennemsnitlige forbrug af de varer, der også købes fra genbrug blandt danskerne, så kunne det journalistiske produkt indeholde tal fra DBA’s ‘Genbrugsindeks’. Her fremgår tal om vores genbrugsvaner som kunne sammenholdes vores data. Her fremgår tal om vores genbrugsvaner som kunne sammenholdes vores data. Ud over vores cirkeldiagram kunne det være oplagt at lave et kurvediagram, der viser udviklingen i vores forbrug over tid, da dette ikke er faldet i takt med, at vi handler mere genbrug. Heri ligger også relevansen, fordi genbrug frames som grønt og bæredygtigt, men vores kultur for forbrug er stadig samme som før: vi køber, kasserer og gentager.
Idé 2: Historien skulle handle om at få danskere ved, at man kan få tilskud til skærmbriller af sin arbejdsgiver. Vi vil undersøge, hvor mange af danskerne der bruger deres computer/sidder foran en skærm i deres daglige arbejde og om det bryder med deres arbejdskvalitet. Hvis man skulle folde det mere ud, kunne man undersøge, hvad en skærmbrille gør for øjnene – og hvad det vil betyde for ens “livskvalitet” på arbejdspladsen, hvis man fik betalt en sådan brille af ens arbejdsgiver. Vi vil sammenholde det med data fra en undersøgelse lavet af YouGov for Synoptik, der viser at 85 procent af danskerne mellem 50-64 år bruger skærmbriller når de arbejder ved computer, men over en fjerdedel ved ikke at de kan sende brille regningen videre til deres arbejdsgiver.
Idé 3: På baggrund af sygeforsikring Danmark, vil vi gerne se, hvor mange kvinder vs. mænd der sad i deres generalforsamling, da vi kunne forstå at kønsfordeling i lederposter var en vigtig del af deres dagsorden. Vi fandt frem til at der var 68 kvinder var repræsentanter i en generalforsamling på 160. Det vil sige, at de faktisk har en god repræsentation af kvinder og de er godt på vej i deres målsætning med 50/50. Her kunne man sammenligne med andre store sundhedsforsikringsselskaber generalforsamlinger – er det en generel tendens at der er flere kvinder i topposter, fordi det er i sundhedssektoren? I en videre historie, kunne man snakke med dem om, hvad de har gjort for at gøre kønsfordelingen mere ligelig og hvad det gjorde for deres bestyrelse og firma.