Af: Sidse Marie Hansen og Ditte Hjorth Würtzenfeld
I Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus, stod mere end 200 boliger tomme i 2022. Boligerne står tomme på baggrund af ghettolovgivningen, der blev vedtaget i 2018, som kort sagt, skal gøre områderne til et mere attraktiv sted at bo. Men de tomme boliger skaber en millionudgift på tabt husleje og regningen ender hos Landsbyggefonden, som er finansieret af de almene beboere.
Nedrivningerne i Gellerupparken og Toveshøj har længe været debatteret af både borgere og politikere i Aarhus kommune. Borgere har protesteret og beboer i bydelen har lagt sag an mod kommunen. Midlertidigt står nogle af de nedrivningsdømte boliger tomme, og dette har skabt en stor udgift på huslejetab som Landsbyggefonden, de almene boligers interesseorganisation, skal betale. De sidste tre år er tabet på tomgangen i husleje steget med 52 procent og beløbet løb i 2022 op på 26,4 millioner.
Kilde: Brabrandsboligforenings referat af bestyrelsesmøde fra 2022
Landsbyggefonden er en selvejende institution, som alle almene boligselskaber i Danmark betaler til. Så når Landsbyggefonden dækker huslejetab i Gellerupparken og Toveshøj, er det alle Danmarks beboere i almene boliger, der reelt set punger ud. Det er Solveig Munk(Ø), byrådsmedlem i Aarhus utilfreds med:
“Fakta er, at de boliger står tomme, og det har de gjort længe. Det er et kæmpe økonomisk tab for boligorganisationer i tabt husleje. Landsbyggefonden går ind og dækker det her tab, men alle fondens midler er indbetalt af beboere i almene boliger.”
Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker ved Aalborg Universitet forklarer, at tomgangen i de almene boliger ikke kommer til at betyde noget for de almene beboere på den korte bane, men muligvis på længere sigt:
“Bliver der brugt flere penge på at dække huslejetabet, kan det få konsekvenser for beboerne i den almene boligsektor på længere sigt, da der vil være færre penge til andre indsatser.”
Andre projekter der behøver økonomisk støtte
Landsbyggefonden støtter blandt andet renovering af boliger, boligsociale aktiviteter, udvikling af boligområdets infrastruktur, huslejestøtte og udearealer i den almene boligsektor. Så det er i grunden ganske normalt, at de dækker eksempelvis huslejetab.
Solveig Munk(Ø), mener dog at der er andre projekter som Landsbyggefonden hellere skulle bruge deres penge på, end huslejetab på de nedrivningsdømte boliger:
“Det kunne være renovering af bygninger i sektoren. Når de går ind og dækker huslejetab, er der færre penge til at renoverer de boliger, der rent faktisk trænger til det. Det vil sige, at standarden vil falde i de almene boliger generelt.”
Ifølge Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker ved Aalborg Universitet, kan man ikke sige, at der er en direkte sammenhæng mellem standarden i almene boliger og tomgang. Hun forklarer, at det i højere grad er en politisk beslutning, hvor mange penge Landsbyggefonden har:
“Hvis der står 100 kroner på min konto, så kan jeg kun bruge 100 kroner. Sådan fungerer det ikke i Landsbyggefonden. Her kommer det an på, hvad politikerne beslutter. Hvis de kan se, at der ikke akkumuleres penge i fonden, kan de beslutte at bruge færre penge på andre incitamenter, hvilket kan gå ud over standarden.”
Forslag om at sætte nedrivninger i bero
Solveig Munk (Ø), fremlagde i december 2022 et forslag om at stille nedrivningsprojektet i bero, grundet de forestående retssager mellem borgere og kommunen. Det blev enstemmigt nedstemt i byrådet:
“Jeg stillede forslaget fordi, det er en tudetosset idé at rive gode almene boliger ned. Der kører jo derudover også retssager som beboerne har anlagt, da de mener, at det er ulovligt at kommunen påbegynder de nedrivninger,” og fortsætter:
“Hvis kommunen taber de sager, risikerer de at pådrage sig et erstatningsansvar over for beboerne. Så mit forslag om at sætte projektet i bero, var også af hensyn til kommunens økonomi. Hvis beboerne vinder retssagen, er det nemlig kommunes borgere der skal betale den erstatning.”
Aarhus kommune er indstævnet i retten af beboerne og beboerbestyrelsen i Gellerup og Bispehaven og Brabrand boligforening har indstævnet beboerne i de nedrivningsdømte boliger som har gjort indsigelse. Desuden foreligger der en retssag om diskrimination, da det i lovgivningen er et kriterium at “ikke-vestlige” beboere ikke må overstige 50 pct. af beboerne i ghettoerne, som Østre landsret har forelagt EU-domstolen.
Kilde: Statistikbanken.dk
“Sådan er det når man arbejder med store beslutninger,”
Gert Bjerregaard(V), medlem af byrådet i Aarhus, er en af dem der stemte nej til Solveig’s forslag om at sætte projektet i bero:
“Jeg er godt klar over, at når man dækker huslejetab, kan det gå ud over de opgaver, der bliver varetaget i Landsbyggefonden. Men sådan er det, når man arbejder med store beslutninger,” og fortsætter:
“Løsningen er, at vi får revet boligerne ned hurtigst muligt.”