Nye tal viser: Mere end to tredjedele af danske bibliotekslånere er kvinder
Når det kommer til at låne bøger på biblioteket, har danske kvinder i flere år været langt foran mændene. Denne tendens fortsætter i det første halvår af 2022, hvor over 70% af de, der lånte bøger på biblioteket, var kvinder.
Af Katrine Kynde, Kirstine Grotkjær og Kristoffer Joon
Til trods for at danske drenge såvel som piger introduceres for skolebiblioteket allerede i børnehaveklassen, er der noget, der tyder på, at det primært er drengene, der senere i livet falder fra og stopper med at benytte sig af bibliotekernes mange tilbud.
Foto: Katrine Kynde. Et folkebibliotek er tilgængeligt for alle danskere, der har oprettet et lånerkort. I dag er der 245 folkebiblioteker i Danmark. Kilde: Kulturministeriet.
Ser man på, hvor mange mænd og kvinder over 16 år der i dag låner materialer på biblioteket, er billedet nemlig ikke til at tage fejl af. I første og andet kvartal af 2022 var der omkring halvanden million lånere på de danske folkebiblioteker, og heraf var over én million kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Disse tal omfatter både udlån foretaget fysisk på et af landets mange folkebiblioteker samt udlån foretaget via bibliotekernes digitale tjeneste e-reolen, hvor man kan finde et stort – og gratis – udvalg af e-bøger, lydbøger og podcasts.
Særligt nedsat Bogpanel har øje for skævvridningen
I 2019 nedsatte Kulturministeriet et særligt udvalg kaldet “Bogpanelet”, der har som opgave at følge litteraturens udvikling og betydning for danskerne samt at indsamle statistisk data om bogdistribution, læsevaner og lignende. I Bogpanelets seneste årsrapport er der blandt andet fokus på biblioteksstatistikken for 2021, og også her konkluderes det, at langt størstedelen af de danske biblioteksbrugere er kvinder.
Lars Handesten, der er Lektor hos Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og ét af de 6 medlemmer i “Bogpanelet”, siger følgende om tendensen:
“Nu er det generelt sådan, at det primært er kvinder, der gør brug af forskellige kulturtilbud – det gælder også mange andre områder end bibliotekerne. Kvinderne er simpelthen de største kulturbrugere”.
Når det kommer til netop bibliotekerne, fortæller Lars Handesten dog, at der sandsynligvis er én overvejende årsag til, at så mange flere kvinder end mænd benytter sig af tilbuddet om at låne bøger m.m.
“Vi ved fra forskning, at kvinder læser mest skønlitteratur, mens mænd hellere vil læse faglitteratur. På bibliotekerne er der et helt klart overtal af skønlitteratur, og dermed er det ikke så mærkeligt, at det mest er kvinderne, der kommer der,” siger Lars Handesten.
Lunkne fremtidsudsigter for den litterære ligestilling
Til trods for at gentagne coronanedlukninger naturligvis har sunket det samlede antal af udlån i løbet af de seneste år, er den procentvise fordeling mellem mænd og kvinders lånevaner tilsyneladende ikke til at rokke med. Fordelingen ligger stabilt omkring de 30/70, og spørger man Lars Handesten, skal vi i Danmark ikke forvente, at fordelingen i fremtiden vil blive mere jævn. Tværtimod.
“Vi kan se, at de yngre generationer af mænd læser mindre og mindre, og derfor tror jeg bestemt ikke, vi kommer til at se en stigning i antallet af mænd, der låner bøger på biblioteket,” siger Lars Handesten.
Lars Handesten understreger dog, at der er en række oplagte initiativer, der kan igangsættes, hvis man i højere grad ønsker at få danske mænd at gøre brug af folkebibliotekerne og e-reolen. Dette indebærer først og fremmest, at bibliotekerne fremover skal udbyde mere faglitteratur. Desuden foreslår Handesten, at bibliotekerne fremadrettet tænker i at holde arrangementer målrettet mere mod mændene og deres interesseområder.
“Lige nu bliver der jo lagt mange kræfter i at holde foredrag med skønlitterære forfattere, og der er det jo kvinder, der vælter ind. Hvis bibliotekerne i stedet holdt foredrag med historikere eller lignende, så tror jeg, at det ville tiltrække flere mænd,” siger Lars Handesten.
Hvis du vil læse mere om dette emne, kan du gå til følgende artikler: