JM4-data-E22-Ugeprojekt-Freya-Thea-Matilde-Frivillighed-2

Foreningerne har svært ved at få nye frivillige hænder, på trods af at antallet af frivillige er stabilt 

Det er en udfordring at hverve frivillige og holde fast i dem hos idræts- og spejderforeningerne. Det til trods for, at der de sidste 20 år har været en stabil andel af frivillige danskere. 

(Foto: Scanpix, Johan Stauner Bill)

Af Thea Ludvigsen

73 procent af de adspurgte mener, at det er et problem at hverve frivillige. Sådan lyder et af resultaterne i en rapport udarbejdet af Kulturministeriet. Her svarer 40 procent af undersøgelsens respondenter, at de er ”helt enige” i, at de i deres forening oplever, at der et svært at få fat i nye medlemmer, og 33 procent svarer, at de er ”enige” i udsagnet.

Rapporten bygger på svar fra frivillige fra idræts- og spejderforeninger. Halvdelen af de adspurgte er ledere eller formænd for en forening, og derudover er det blandt andet bestyrelsesmedlemmer og kasserer, der har svaret på spørgeskemaet.  

De frivillige fra foreningerne svarer også, at de synes, det er problematisk at fastholde medlemmerne. Her mener 50 procent at det er et problem at fasholde frivillige. 18 procent er ”helt enige” i udsagnet, imens 32 procent er ”enige”.  

 Andelen af frivillige er stabil 

Selvom rapporten tegner et billede af, at foreningerne har svært ved at få medlemmer, er antallet af frivillige faktisk meget stabilt. Det viser både tal fra Danmarks statistik og analysecenteret VIVE’s seneste frivillighedsundersøgelse fra 2021. Her viser tallene, at antallet af frivillige har ligget stabilt omkring 40 procent af befolkningen siden 2004. 

Under Coronanedlukningen var der dog et fald i antallet af frivillige, men i dag er andelen af frivillige tæt på det samme, som det plejer at være.  

Helle Hygum Espersen, der er chefanalytiker hos VIVE og var med til at lave deres seneste frivillighedsrapport, fortæller, at der, til trods for de stabile tal, altid har været brug for flere frivillige i organisationerne. 

En type frivillige er sværere at få fat på. 

En tendens i de frivilliges arbejde i dag er dog, at det er sværere at skaffe frivillige til det tungere administrative arbejde. 

”Det der er lidt anderledes nu end for ti eller femten år siden er, at det kan være sværere at skaffe nogle administrative-frivillige, altså dem der ligesom vil være kernen i organisationen, sidde i bestyrelsen eller være revisor,” Det fortæller Helle Hygum Espersen.

Svarene fra rapporten peger også på, at særligt det administrative arbejde er svært at skaffe nye frivillige til, fordi de nye frivillige er nervøse for, om de har kompetencer til at håndtere opgaverne. 

Sådan gjorde vi:
Artiklen er er skrevet på baggrund af tal fra en rapport fra Kulturministeriet om foreningers bureaukratiske byrder. Vi har desuden brugt tal fra Danmarks statistik. Ud fra tallene i rapporten og fra Danmarks statistik har vi lavet visualiseringer. 

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer