Flere ældre går til psykolog viser tal fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2020. Den udvikling glæder Steen Lee Mortensen, der er personaleleder ved Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune.
Af Ann Sofie Sønderskov og Louise Rix
Dansk Psykolog Forening beretter om ventetider hos psykologer på i gennemsnit 29 uger. I Aarhus Kommune hedder tallet fire til seks uger – men altså kun hvis du er en ældre borger med tilknytning til kommunen. Det er nemlig ikke kun blandt de unge, at det er blevet mere populært at gå til psykolog. Gruppen med den største stigning er dem i alderen 75+ år.
Stigningen i antallet af ældre, der er i kontakt med en psykolog, betyder også, at mange af de ældre ikke tidligere har opsøgt psykologhjælp.
“De psykiske problemer og mentale udfordringer var ikke noget, man tidligere talte om, men nu er det blevet mere acceptabelt og tilgængeligt. Der er altså sket en ændring i kulturen,” siger Karoline Myrvang Breuner, der er psykolog ved Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune.
Siden 2010 har flere end dobbelt så mange ældre i alderen 75+ kontakt til en psykolog. Det viser vores analyse af de nyeste tal om psykologkontakt fra Danmarks Statistik. Særligt Region Midtjylland topper udviklingskurverne med henholdsvis 227 pct. flere ældre mænd og 235 pct. flere ældre kvinder, der går til psykolog.
På kortet nedenfor kan du se udviklingen for din region:
Positiv udvikling
Karoline Myrvang Breuner oplever generelt, at det er blevet mere anerkendt blandt ældre at gå til psykolog, også når det handler om personlig udvikling og sorg. Dette også som effekt af et større individualiseret fokus, som også øger opmærksomheden på det forfald, man oplever i alderdommen.
“Vi behandler også det generelle tema om at blive ældre. Der sker et fysisk og kognitivt tab, som både kan udfordre og skræmme den ældre. Det, i kombination med at vi er så fokuseret på at skabe vores eget liv, gør, at flere henvender sig,” siger Karoline Myrvang Breuner.
Udviklingen glæder HR-chef Steen Lee Mortensen, der er personaleleder på projektet Center for Livskvalitet ved Aarhus Kommune:
“Det er meget positivt. Da vi startede Center for Livskvalitet tilbage i 2016, var vi faktisk spændte på, hvor mange mænd vi ville få. Man kunne have den antagelse, at det ville have været vanskeligt, i forhold til at det er en ældre generation. Det har vist sig, at der ikke er en barriere,” siger han.
Indsatsen ved Center for Livskvalitet tilbydes ældre med tilknytning til Aarhus Kommune. Det kan enten være gennem plejehjem, hjemmepleje eller en af kommunens sundhedsklinikker. De ældre tilbydes op til otte psykologsamtaler. Både før, ved forløbets afslutning og tre måneder efter psykologsamtalerne, følger Aarhus Kommune op på forløbet gennem trivselssamtaler med borgeren.
“Vi kan se, at den ældre er løftet i livskvalitet fra gennemsnitligt meget lav til almindelig eller høj livskvalitet. Det er rasende effektivt,” siger Steen Lee Mortensen.
Ny praksis
Sorgen er noget, der er ekstra fokus på, på den psykologiske dagsorden. For nyligt er det nemlig blevet muligt at få diagnosen “kompliceret sorg-reaktion”, som udvider mulighederne for psykologhjælp, når man mister.
“Det har ikke tidligere været praksis, at man går til psykolog, når man mister en ægtefælle, men nu er det en af de hyppigste årsager til henvisninger. Det er en af de oplevelser, man har i alderdommen, som man ikke tidligere fik hjælp til, men som nu er blevet helt normalt at snakke om,” siger Karoline Myrvang Breuner.
I København, Esbjerg og Randers har de tilbud der ligner Center for Livskvalitet i Aarhus. Grundet de positive trivselsundersøgelser ved Center for Livskvalitet har Steen Lee Mortensen også en klar forventning om, at mange flere kommuner i fremtiden vil følge trop.
“Der er mange kommuner, der er gået i gang med det nu. Hvis jeg skal spå, så vil jeg tro at om 10 år, vil de fleste kommuner have det her tilbud, fordi mental sundhed er kommet helt anderledes på dagsordenen,” siger han.